16-årig pige foran 112.000 tilskuere: Verdensmesteren fra Ringtoften

Det er en kendt sag, at Skovlunde-drengen Kim Vilfort scorede til 2-0 i EM-finalen mod Tyskland i 1992 på et tidspunkt, hvor han dog for længst var skiftet til en anden forstadsklub i gule trøjer: Brøndby IF. 

Hvad der er mindre kendt, er at Skovlunde havde en spiller med, der vandt VM i kvindefodbold i Mexico 1971, ganske vist et uofficielt verdensmesterskab, men i en finale som blev spillet for 112.000 tilskuere. Så stort et publikum havde det danske herrelandshold aldrig spillet for.  Sejren i finalen blev på 3-0 over hjemmeholdet Mexico. 

Skovlundepigen var Marianne Kamp (1955-2011), der blot var 16 år i 1971. 

28. februar åbner en udstilling om hende i Skovlunde Kulturhus. 

Selvom hun var god, fremhævede hun aldrig nogensinde sig selv

Begyndte i 1968 

Historien om Marianne Kamp er på mange måder historien om kvindefodbold i Skovlunde. 

Initiativtager er Lolan Ottesen (S), formand for Ældre- og Omsorgsudvalget i Ballerup Kommune, som selv var med fra begyndelsen, da piger og kvinder begyndte at spille fodbold i Skovlunde IF i 1968. Det samme var Marianne Kamp. 

»Jeg var ude at se en opvisningskamp i Ballerup Idrætspark, da den var ny, mellem to kvindehold, hvor Femina (det første og det førende kvindehold, red.) var det ene. Jeg havde været med min far og set fodbold ved sidelinjen, siden jeg var helt lille, og min lillebror spillede fodbold, men jeg havde aldrig tænkt på, at kvinder også kunne spille fodbold,« siger hun. 

Lolans storesøster Laila Ottesen var også med, og deres far Heino Ottesen var ungdomsformand og blev senere formand i Skovlunde IF og deres mor Anne-Lise blev i øvrigt dameformand. 

De to søstre var en del af en gruppe, hvoraf flere kendte klubben rigtig godt i forvejen, og inspireret af opvisningskampen i pinsen skabte de en afdeling for piger og kvinder i Skovlunde IF, der dengang havde hjemme på Torvevej bag den daværende Skovlunde Skole.  

»Og så havde vi en god ven i familien, som også var engageret i fodboldklubben, som sagde til os: ’Hvis I kan finde nogle flere, så træner jeg jer efter sommerferien’,« fortæller Lolan Ottesen.

Lilletoften og Ringtoften

En tredje, som var med, var Anne Bente Pedersen, som inden havde spillet fodbold helt uorganiseret med andre piger. 

»I Lilletoften, hvor jeg boede, havde vi sådan vores egen lille klub i gården med syv-otte piger, og så var vi jo ude og se den der kamp,« fortæller hun. 

Anne Bente Pedersen var senere, akkurat som Marianne Kamp, med til at gøre Skovlunde IF til både uofficiel mester og pokalvinder, inden kvindefodbold blev officielt fra 1973. De voksede op tæt på hinanden, men uden at kende hinanden, før de mødtes på fodboldbanen. 

 »Hun boede jo i Ringtoften og spillede fodbold med alle drengene derovre. Og det var lige ved siden af, hvor vi spillede,« fortæller hun.

Lolan og Laila Ottesen og Anne Bente Pedersen er tre af dem, som arrangerer udstillingen om Marianne Kamp i Skovlunde Kulturhus. Deres gamle klubkammerat var heltinden for dem med det, hun opnåede.  

Dygtig og en god kammerat

Dengang i slutningen af 1960’erne kunne de hurtigt se, at Marianne Kamp kunne noget særligt. 

»Hun skilte sig virkelig ud  og var teknisk god og var ikke den, der gik ned i tacklinger som os andre,« fortæller Anne Bente Pedersen og nævner, at hun også var en virkelig sympatisk person. 

»Hun var en fantastisk pige, der var så sød og vellidt. Selvom hun var god, fremhævede hun aldrig nogensinde sig selv.«

»Hun var det, man kaldte en god kammerat,« supplerer Laila Ottesen. 

På besøg hos borgmesteren 

Marianne Kamps talent blev også bemærket uden for Skovlunde i det danske kvindefodboldmiljø, der ikke var så stort, og hun blev udtaget til udvalgte hold. 

Det førte til, at hun kom på landsholdet i en særdeles ung alder og dermed til VM i 1971. 

Undervejs var det ikke meget, som klubkammeraterne bemærkede damelandsholdets triumfer ved slutrunden. De danske medier dækkede det ikke, og det var årtier inden, der var noget, som hed internetadgang. 

Men da holdet vendte hjem, var der da en vis opmærksomhed, og spillerne fik skam pandekager på Københavns Rådhus, og i Ballerup Kommune kom Marianne Kamp sammen med Skovlunde IF’s formand Christian Jensen, der også været med til slutrunden, til audiens hos borgmesteren. 

Elskede Italien 

Lolan og Laila Ottesen og Anne Bente Pedersen fortæller, at der ikke var noget, som var ændret i Marianne Kamps personlighed, fordi hun var blevet verdensmester. 

Hun var glad for titlen, men pralede ikke. 

»Hun var glad og stolt uden at gøre noget særligt ud af sig selv. Jeg kan huske, at hun viste billeder derfra. Det var på opfordring, det var ikke sådan, at hun bare kom med dem. Sådan var hun ikke,« fortæller Laila Ottesen. 

Marianne Kamp spillede videre i Skovlunde tre år som helt ung efter VM og blev professionel i Italien som 19-årig. 

Klubben var Bologna, hvor en de danske fodboldherrers største profiler Harald Nielsen havde haft stor succes årtiet forinden. 

Der blev Marianne Kamp resten af livet, til hun døde som 56-årig i 2011. 

»Hun var italiener fra dag 1, hun elskede Italien. Varmen, maden, folket og livet der,«  fortæller de tre arrangører af udstillingen.  

Tidligt stop for fodbold

På grund af en skade stoppede hun sin fodboldkarriere  allerede som 26-årig  i 1982. 

Det holdt hende derefter også til Italien og Bologna, at hun var blevet kæreste med en anden kvinde fra holdet, Emanuela Epiri, der var Italiens første fuldtidsprofessionelle kvindelige fodboldspiller. De boede sammen i mange år. 

I årene der fulgte var hun delvist træner, og så holdt hun forbindelsen med Danmark ved lige ved at hjælpe dansk erhvervsliv i Italien på flere måder. 

»Hun var Karolinepige,« fortæller Lolan Ottesen om pigerne, der promoverede dansk mælk. 

En sludder på torvet

Marianne Kamp blev i mange år ved med at besøge  Skovlunde, hvor Anne Bente Pedersen mødte hende. 

»Min søster, som også havde spillet fodbold, arbejdede i bank i det gamle Skovlunde Center. Der var hun altid forbi og snakkede med hende, og så ringede min søster og fortalte, at Marianne kom, så sad vi lige nede på torvet og fik en sludder,« fortæller hun. 

Efter Marianne Kamps far var død, flyttede hendes mor og bror til Gråsten, hvorfor besøgene i Skovlunde blev sjældnere. Hun er selv begravet i Gråsten. 

Marianne Kamp døde på hospice i Italien efter længere tids kræftsygdom. 

»Først og fremmest er historien om Marianne Kamp selvfølgelig en livsbekræftende historie om, at en Skovlundepige har opnået, det som hun har. Hun fortjener at blive hyldet og kendt,« siger Laila Ottesen, og Lolan Ottesen fortæller, at udover udstillingen er hun langt i planerne om at få en mindeplade op for Marianne Kamp i Ballerup Idrætspark. 

Kilde: Gry Jexen: 25 kvinder der formede fortiden. Kend din historie. Gyldendal 

Fakta: Kamp i kulturhuset

Udstillingen om Marianne Kamp (1955-2011) åbner i Skovlunde Kulturhus lørdag 28. februar klokken 12. Udstillingen varer til 21. marts.

Udstillingen er et led i en serie om markante kvinder i Ballerup Kommunes historie, som Lolan Ottesen står bag. 

LÆS OGSÅ: Butikker i Skovlunde forener kræfterne