Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

18-årig idømt to år og otte måneder for voldtægt

Ifølge Vestegnens Anklagere har en 18-årig mand fået en ubetinget fængselsstraf for voldtægt begået i Herlev sidste år.

En uge efter, at en 18-årig mand 7. september sidste år voldtog en kvinde på Digestykket, blev han anholdt og varetægtsfængslet af Københavns Vestegns Politi, og nu fire måneder efter, er der faldet dom i sagen.

To år og otte måneders ubetinget fængsel har Retten i Glostrup bestemt, at den 18-årige mand skal straffes med. Straffen inkluderer en dom for sex med en mindreårig. Offerets forklaring foregik bag lukkede døre, oplyser Vestegnens Anklagere på Twitter.

Sagde nej flere gange

Ifølge anklageskriftet var manden tiltalt for at tiltvunget sig vaginalt og analt samleje med kvinden ved at holde hende nede på maven og trække hende i håret.

Selvom de var sammen indledningsvist skulle kvinden flere gange efterfølgende havde givet udtryk for, at hun ikke ville være med. Blandt andet med ordene ’lad vær’, stop, det gør ondt’. Men den dømte fortsatte alligevel sin gerning.

Næste morgen samme sted mellem klokken 05.45 og 8.00 skulle den 18-årige igen have forsøgt at tvinge kvinden til sex blandt andet ved at røre hendes bryster og intime dele. Og ved at sige: ’Vi kan godt tage en omgang mere, kom nu, hvorfor ik’?’  Men da kvinden flere gange sagde nej, opgav han sit foretagende.

Også et andet offer

Senere på året 1. august fremgår det, at manden skulle have blufærdighedskrænket en anden kvinde – flere steder i København. Blandt andet ved at føle hende på låret, klappe hende på bagdelen og kysse hende på panden og kinden.

En måned senere 13. september skulle han desuden have skrevet ’jeg skulle hellere have kneppet dig’, hvilket også betegnes som blufærdighedskrænkende.

Manden overvejer nu at anke dommen.

LÆS OGSÅ: To mænd afhørt og sigtet for voldtægt

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!