20 år med Danmarks Indsamling: Stig har været midt i maskinrummet hele vejen

Når Danmarks Indsamling bliver vist på DR på lørdag 31. januar, er det 20. år i træk, at det finder sted.

Med en blanding af underholdning, store præmier og oplysning, kan danskerne sende penge til et udvalgte projekter for verdens udsatte borgere, ramt af krig og katastrofer.

I 2026 samles der ind til børn i verdens glemte kriser, og 12 organisationer står bag i samarbejde med DR.

Projekterne, som der samles ind til, er skiftet år for år, og nogle af organisationerne har også været skiftet ud, og blandt studieværterne på tv på denne særlige lørdag aften om vinteren har der også været udskiftning. Men et navn har været det samme siden begyndelsen i 2007, projektleder for Danmarks Indsamling er Stig Fog fra Herlev, hvor han har boet i 25 år.

Den indsats, vi yder, har en konkret betydning for mennesker

Ikke nervøs

Stig Fog bor med sin familie på Havlykkevej, hvor han sidder afslappet i sofaen og fortæller om sit arbejde med Danmarks Indsamling gennem 20 år. Så afslappet så man ikke skulle tro, at det er den mest hektiske tid her i januar kort før showet, som samler ind til nødlidende. Selvom det er et kæmpe show, tager han det forholdsvis roligt, også på selve aftenen.

»Jeg har ofte tænkt over, at jeg egentlig aldrig sådan er nervøs. Forstået på den måde, at jeg selvfølgelig er spændt og er udmattet bagefter, men jeg har indset, at der er nogle forhold, der ligger uden for, hvad jeg har med at gøre, hvor jeg ikke kan gøre en forskel. Det er lidt som sømanden, som kan sejle så godt, han kan, men jo ikke kan bestemme, om det skal være stormvejr eller ej,« siger han.

Stig Fog er selvstændig konsulent og vurderer, at han bruger omkring 70 procent af sin arbejdstid i løbet af et år på hvervet som projektleder for Danmarks Indsamling, mindst tid om foråret og allermest i januar. Et job som han lægger vægt på giver ham meget fleksibilitet og frihed til også at gøre andre ting.

»De sidste fire-fem måneder er det fuld tid. Men så er der jo andre tidspunkter hen over året, hvor det er meget mere fleksibelt. Så jeg for eksempel kan stå mandag og tirsdag om formiddagen og lave Skole OL på stadion. Der kan man sige, at det ville det almindelige arbejdsliv have svært ved at honorere. Så på den måde hænger det meget godt sammen for mig,« siger han.

FDF og atletik

Stig Fog er og har været aktiv idrætsmand i flere sportsgrene og har de seneste omkring 10 år lagt mange kræfter i Herlev Løbe- og Atletikklub. 

Derudover har han blandt andet dybe rødder i FDF Brønshøj, hvor han var leder for børn i en årrække og fortsat er bestyrelsesmedlem, og det var i øvrigt her, at han mødte sin kone Dorte, som han har to børn med. De er i dag 20 og 21 år.

Han ser en klar linje mellem sit engagement i fritiden og sit arbejdsliv.

»På en eller anden måde går der en direkte linje fra at være FDF’er, som jeg har brugt rigtig store del af mit liv på, og så at stå nede på stadion og bruge en stor del af min tilværelse på det, og så er der det, jeg laver i relation til Danmarks Indsamling. Det handler alt sammen om engagement og frivillighed og noget med at flytte noget. At gøre noget sammen med og for mennesker,« siger han og lægger vægt på, at det netop giver stor mening for ham at arbejde med Danmarks Indsamling, blandt andet når han besøger de mennesker, som er i nød ude i verden, der får hjælp gennem indsamlingerne.

»Jeg kan føle, at der er en forbindelse mellem os, selvom vi aldrig kommer til at se hinanden igen. Jeg kan kigge dem i øjnene og sige, at jeg lover at gøre, hvad jeg kan. Det er ret stort på en eller anden måde,« siger han og tilføjer:

»Der er selvfølgelig dagligdag i at lave det samme 20 år i træk, men det her er en reminder om, at det betyder faktisk noget, det vi gør. Den indsats, vi yder, har en konkret betydning for mennesker.«

Foreslog sin egen stilling

At Stig Fog skulle blive projektleder for Danmarks Indsamling, var ikke noget, som lå lige for i 2006, da den første Danmarks Indsamling blev planlagt til året efter. Han blev selv involveret i indsamlingen dengang lidt fra sidelinjen i en af organisationerne, som samlede og samler penge ind.

Stig Fog var allerede dengang selvstændig, men havde en fortid gennem flere år i Folkekirkens Nødhjælp og havde været involveret i store indsamlingsshows på tv som ’Hjælp Balkan’ i 1999 og ’Hjælp Irak’ i 2003, og han kontaktede derfor sin tidligere arbejdsplads og spurgte, om han ikke skulle hjælpe med at løse deres del af opgaven til Danmarks Indsamling.

»Jeg var startet for mig selv på et tidspunkt, men jeg havde den erfaring med at arrangere indsamlinger. Og det kunne de godt se, var meget smart. Jeg kendte jo også Folkekirkens Nødhjælp, så der var jo ligesom god sammenhæng med det,« siger han, og da indsamlingen var afviklet med succes opfandt han på sin vis selv den stilling på overordnet plan, som han har haft siden.

»Jeg foreslog DR, om vi ikke skulle lave en evaluering af det. Det syntes de også var en god idé, og så skrev jeg i evalueringen, at der manglede en projektleder til at koordinere den store indsamling og tv-programmet. Så var det jo meget naturligt, at det ender med en, der ikke var ansat i organisationerne, men var en, som de kendte og havde erfaring med det. Så på den måde kom det i stand, at det var mig, der skulle koordinere det,« fortæller han.

Det har han så gjort siden. Stig Fog har derfor masser af bolde i luften, både når det handler om organisationer, mulige projekter at støtte, sponsorer, tekniske løsninger og meget andet. Det er også ham, som har kontakt til teleselskaberne, hvis der er problemer. Det var der for et par år siden, hvor der var nedbrud hos et af de store teleselskaber, og man ikke kunne få fat i nogle personer i selskabet, før det lykkedes med en, der var på privat indkøb og egentlig ikke havde noget med det tekniske at gøre.

»Så fangede jeg pressechefen, mens han var ude at handle. Og så sagde jeg til ham: ’Du kender mig ikke, og det skal du ikke bekymre dig om, nu skal du høre, hvad jeg siger til dig: I skal ordne det her problem.’ Og det lykkedes,« fortæller han.

Flere arrangementer i løbet af ugen

Danskernes medievaner har ændret sig meget på 20 år, og det har stor betydning for Danmarks Indsamling.

»Folk så jo faktisk fjernsyn dengang og ikke alt muligt andet på skærmen,« siger han om 2007, hvor Facebook var helt nyt og endnu ikke så udbredt. Ingen havde vist endnu tænkt på Instagram, som han udtrykker det, og smartphonen ventede et par år med at komme på markedet.

Dengang var udfordringen, at systemerne kunne bryde ned, når alle var på det, nu er udfordringen at samle danskerne. Derfor tages andre metoder i brug.

»Vi prøver at få så mange koncepter til at køre, som ikke er afhængige af, at folk sidder foran tv lørdag aften, for eksempel når Herlev og Hjortens håndboldspillere spiller håndbold, så bliver alle de mål, de scorer, omdannet til en donation fra Lars Larsen Jysk Fond,« nævner han som et eksempel i Herlev blandt rigtigt mange initiativer på landsplan i ugerne op til selve Danmarks Indsamling.

Kildegårdskolen kan også nævnes som et lokalt sted, hvor der mange år har været temauge for eleverne og indsamling. Auktioner er et element, som også støtter ganske meget op om indsamlingen.

Præmier har virkning

En kritik, som indimellem rejses mod Danmarks Indsamling, er, at der er for meget show over det, for eksempel ved at seerne blandt andet kan vinde dyre biler. For Stig Fog handler det om det gamle princip: At målet er at samle flest mulige penge ind til mennesker i nød, og så må man benytte de midler, som virker.

»Hvis vi ikke havde bilerne, så ville vi få meget, meget mindre ind. Réelt set ville vi jo gøre, at de mennesker, vi forsøger at hjælpe, en bjørnetjeneste ved ikke at have bilerne. Så kan man altid diskutere, hvor på knivsæggen man skal være, fordi det her er jo også alvorligt. Det er jo også dybt seriøst, at der er mennesker, der lever under de her omstændigheder,« siger han og nævner, der altid er diskussioner om, hvor meget underholdningen og det oplysende skal fylde i seerfladen.

Noget som er skiftet nogle gange frem og tilbage gennem årene. Han lægger vægt på, at de har undersøgelser, som viser, at folk simpelthen donerer markant flere penge, hvis de har mulighed for at vinde eksklusive præmier.

Corona og X Factor

De indsamlede beløb er også varieret, og selvom folk ikke ser så meget flow-tv som tidligere, er det fortsat et højt niveau på linje med tidligere år, der er blevet samlet ind, mellem 80 og 120 millioner kroner hvert år siden 2020. Højst for coronakrisens ofre i 2021, hvor der kom 120 millioner i kassen.

»Fordi på den ene side så var det noget, at man lige pludselig kunne identificere sig med de mennesker, som også var ramt af corona et andet sted, men jo havde nogle helt andre livsvilkår at skulle kæmpe under, og så var der udgangsforbud, folk havde ikke lavet andet end fjernsyn. Så seertallet gik jo også op af samme grund. Så det har en betydning,« husker han.

2021 var det næsthøjeste seertal gennem alle årene, kun overgået af 2010, hvor man spontant udvidede indsamlingen til også at støtte ofrene for det omfattende jordskælv i Haiti kombineret med det oprindelige formål om Afrikas kvinder.

Hvad der ellers sker andre steder, som ikke har noget med indsamlingen at gøre, har også betydning, for eksempel hvad der sendes på den anden store danske tv-kanal.

»Vi ved for eksempel nu, at TV2 sender ’X Factor’ samtidig, og at det koster også rigtig meget, rigtig mange penge for os. Men det kan vi jo ikke gøre noget ved,« siger han og forklarer, at normalt sendes ’X Factor’ om fredagen, men lige netop i denne uge er det flyttet på grund af EM i håndbold.

LÆS OGSÅ: På Herlev Bibliotek er håbet temaet det første halvår af 2026