Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

26-årig er ny 2. Viceborgmester

26-årige Michele Møller Amundsen (A) bliver ny 2. viceborgmester og placerer sig derved som nummer tre i borgmesterrækken.

Som noget nyt får Herlev de næste fire år ikke bare to, men tre personer, der kan kalde sig noget med borgmester. Michele Møller Amundsen bliver nemlig i dag officielt udnævnt til 2. Viceborgmester – en titel, der ikke har været i brug længe.

Det betyder, at det er hende, der træder til, hvis borgmester Thomas Gyldal Petersen (A) eller viceborgmester Lars Mann (A) ikke kan.

»Jeg ser det som en anerkendelse af mit arbejde, men hvad det indebærer ved jeg ikke helt endnu,« siger den 26-årige politiker.

Udover en 2. Viceborgmester får Socialdemokraterne også en politisk ordfører i nyvalgte Marco Damgaard de næste fire år. 

I aften bliver det offentliggjort, hvem der kommer til at sidde i hvilke udvalg, når den nye kommunalbestyrelse holder konstituerende møde klokken 17. Mødet er åbent for alle.

 

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!