Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

90 år: ”Jeg har altid været blandet ind i et eller andet“

Niels Krognos har altid været viklet helt ind i rigtig mange af Herlevs foreninger og bestyrelser. Og der er særligt ét resultat, som han ser tilbage på med glæde og stolthed.

På sofabordet i hjemmet på Krogestykket har Niels Krognos en bunke sirligt foldede udklip. De fleste af dem er fra Herlev Bladet, der gennem årene har fortalt historien om manden, der har været en bærende drivkraft bag rigtig mange ting i Herlev. Og nu er tiden kommet til at gøre det igen, for den 10. marts fylder han 90 år.

»Landsbyen Herlev er jo væk nu,« konstaterer Niels Krognos med henvisning til byudviklingen.

Men det frivillige Herlev lever stadig, og selvom alderen er i den flotte ende, så er han stadig aktiv flere steder.

»Jeg har altid været blandet ind i et eller andet,« siger han med et grin.

Ser man tilbage kan man liste Lions Herlev, Grundejerforeningen og FOF som noget af det, Niels Krognos har valgt at give sin tid til. Og så tiden i bestyrelsen for Fonden Herlev Bladet, hvor han sad i sin egenskab af at være formand for Grundejerforeningen. Det var her, han sammen med andre gode folk, fik skabt Fonden Herlev Bladet. 

Der var rigtig mange slagsmål om det, men det lykkedes til sidst

»Der var rigtig mange slagsmål om det, men det lykkedes til sidst. Det er jeg stolt af, « konstaterer han i dag.

Det, at fonden blev skabt, er i dag fundamentet for, at Herlev Bladet stadig er et selvstændigt medie, der har muligheden for at lave kritisk og kærlig lokaljournalistik om Herlev og Skovlunde.

Udover at kunne fejre 90 imponerende år den 10. marts, så kan Niels Krognos også inden længe fejre diamantbryllup med sin kone Elna Krognos.

LÆS OGSÅ: Børneinstitutioner i Herlev og Skovlunde undersøges på PFAS

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!