Herlev Bladet

Årets billedbog: Når tekst til tegninger overrasker

Humor i alvor og ambivalens mellem illustrationer og bogstaver blev belønnet, da Årets Billedbog Herlev blev kåret.

’Hugo kommer grædende hjem til sine forældre og fortæller, hvad der er sket. Hans forældre er nemlig altid hjemme og klar til at støtte ham. Han snakker med sine forældre om alt, og de er mega forstående.’

Sådan lyder af teksten til et af billederne i billedbogen ’Læsehesten Hugo’ udgivet af  7.i på Kildegårdskolen Vest. 

Den er kåret som Årets Billedbog Herlev i 2025, som kommunens syvendeklasser har deltaget i, hvilket har fundet sted gennem de seneste otte år. 

Svære ting bliver taget op ved at benytte humor

Brug af humor

Billedet, som ledsager teksten, viser to forældre, som sidder passive og ser Netflix, mens sønnen Hugo står ved siden af og græder. 

»Der er meget humor i bogen. De gør brug af det rum, hvor teksten møder tegningen,« siger forfatteren og illustratoren Adam O., der var  i dommerkomitéen sammen med illustrator Louis Kønig Wheatly og bibliotekar på Herlev Bibliotek Zahra Ibrahim.

Dommerkomitéen fremhæver, at der er ambivalens i forholdet mellem tekster og tegninger, ved at ordene fortæller noget andet end illustrationerne, hvilket de mener skaber en spændende og kreativ historie med benspænd. 

Hovedpersonen Hugo er bognørd og vil gerne være tjekket, og på et tidspunkt beslutter han sig for at brænde sine bøger. 

»Det er en bredt favnende fortælling, som pakker det godt ind for læserne. Svære ting bliver taget op ved at benytte humor,« siger Louis Kønig Wheatly med henvisning til temaet med at blive holdt udenfor. 

Læsehesten Hugo. Årets Billedbog Herlev 2025. Billedet giver en anden skildring end teksten, og det bliver belønnet. Illustration og tekst: 7.i, Kildegårdskolen Vest
Billedet giver en anden skildring end teksten, og det bliver belønnet. Illustration og tekst: 7.i, Kildegårdskolen Vest

Undervisning i skoler

’Årets Billedbog’ arrangeres af Herlev Billedskole i samarbejde med skolerne i Herlev og Herlev Bibliotek. 

Adam O. og Louis Kønig Wheatly har undervist eleverne i 7. klasserne som en del af forløbet.

Læsehesten Hugo. Årets Billedbog Herlev 2025.
Læstehesten Hugo. Illustration og tekst: 7.i, Kildegårdskolen Vest

Prismodtagere:

’Læsehesten Hugo’ af 7.i på Kildegårdskolen Vest vandt hovedkonkurrencen som Årets Billedbog, men der var fire andre kåringer, og her vandt: Benjamin og vejen ud (7.d, Lindehøjskolen) for mest imponerende tegnetekniske færdigheder, Mors skygge (7.b, Herlev Byskole) for mest tankevækkende tekststed, Under vandet (7.u, Kildegårdskolen Vest) for mest karakteristiske karakterdesign og Fridas valg (7.d, Herlev Byskole) for mest iøjnefaldende opslag.  

Med i dommerkomitéen til Årets Billedbog. Forfatter og illustrator Adam O. har opdaget en af sine egne bøger på biblioteket. Foto: Thomas Frederiksen
Forfatter og illustrator Adam O. har opdaget en af sine egne bøger på biblioteket. Foto: Thomas Frederiksen

 

Læsehesten Hugo. Årets Billedbog Herlev 2025.
Læsehesten Hugo. Årets Billedbog Herlev 2025.

LÆS OGSÅ: Filmfestival: Mobning, krig, AI og jul skildres af skoleelever

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!