Ægtepar i hælebar skal på pension: En nøgle til det gamle Herlev

De er kommet udefra til Herlev, meget langt væk faktisk. Fra Filippinerne.

Men i Herlev Bymidte Center er det nu nøgle-og hælebaren med det filippinske ejerskab, der repræsenterer det gamle Herlev. De har ligget der i mere end 36 år med skosåler, hæle, nøgler og skocreme i et smalt og aflangt lokale, mens forretningerne rundt om dem er åbnet og lukket, og personalet er skiftet ud i løbet af årene i de øvrige butikker fra sidste århundrede.

Og så har de selv måtte flytte placering i bymidten fem-seks gange gennem årene som følge af de mange fornyelser og ombygninger.

Centret hed Punkt 1 dengang, da Ludy Calles kom til i 1989 og blev en del af forretningen sammen med sin afdøde mand Bjarne. Ludy har boet og arbejdet i Herlev under nu fire forskellige borgmestre,.

»Ib Juul var så sød mod mig,« siger hun om borgmesteren de første år, hun var i byen, og tilføjer:

»Og Thomas var også her. Jeg elsker Herlev, de har altid været søde mod mig.«

Jeg er pensionist, men jeg kan ikke lade være med at være her

Manden døde

Ludy var flyttet til Herlev for at bo sammen med sin mand Bjarne, og som helt ny i landet begyndte hun at arbejde i nøgle- og hælebaren.

Efter halvandet år var hun helt alene med ejerskabet, da Bjarne døde. Ludy Calles kørte derefter butikken videre.

»Jeg gik ikke i skole, men hver onsdag læste jeg Herlev Bladet, på den måde lærte jeg dansk. Og jeg læste bøger om nøgler,« fortæller hun om en af forretningens kerneområder, som hun satte sig yderligere ind i.

Ludy var dog ikke alene så længe, faktisk ikke helt alene i butikken på noget tidspunkt. Hun havde sin datter Lorena med til Danmark, og hun hjalp som teenager til i nøgle- og hælebaren og i mange år fremover, og mange herlevborgere har dermed også mødt hende gennem tiden.

Alberto på Oslobåden

Men der kom også en ny medejer. Ludy mødte sin nuværende mand Alberto, som hun blev gift med i 1994. Inden da havde han blandt andet sejlet med Oslobåden.

»Min mand kan lave alting, han er solid og siger aldrig nej til kunderne,« lyder det rosende fra hende.

På papiret er det nu udelukkende Alberto Calles' forretning, Ludy er nemlig gået på pension.

»Jeg er pensionist, men jeg kan ikke lade være med at være her. Jeg snakker med kunderne og laver lidt sjov,« fortæller hun.

Senere på året går Alberto også pension, og så er det spørgsmålet, hvad der skal ske med den 36 år gamle nøgle- og hælebar.

Ludy håber, at andre vil overtage den, måske vil ægteparret arbejde i en overgangsfase til at begynde med, hvis det er nødvendigt.

»Men vi skal også kunne tage ud at rejse sammen i længere tid, det har vi ikke kunnet før,« siger hun.

For ægteparret Calles er det vigtigt med sammenhold i Herlev, både blandt borgere og butikker. Ludy fortæller, at de blandt andet giver nøgleringe til børn i december og udlodder præmier til banko, og så tager de imod tabte punge og ringer gerne til indehaverne og fortæller, at de kan hentes hos dem.

Parkeringsregler duer ikke

Og så kan de godt lide at medvirke til at skabe omsætning hos de andre forretninger.

»Hvis det nu tager os tre kvarter at lave noget, så kan de handle andre steder imens, for eksempel i Føtex. Vi hjælper hinanden her i centret,« siger hun.

Alt er dog ikke som før, det er det sjældent, og det er langt fra blevet til det bedre på alle punkter i det centrale Herlev, hvis man spørger Ludy og det indtryk, hun har fået af sine kunder.

»Parkeringsreglerne duer ikke, det er alt for kort tid, man må holde der, og der er for mange bøder,« mener hun.

Med forretning gennem 36 år i bymidten kender hun herlevborgere i mange generationer, og nogle har hun kendt lige siden 1989. Og så er der dem, der ikke er borgere i kommunen længere.

»Vi har også nogle kunder, der er flyttet til Gladsaxe eller Ballerup, og som stadig kommer her,« fortæller hun.

Hvor lang tid de kan blive ved med at komme i nøgle- og hælebaren, vil tiden vise, og hvem der i givet fald kommer til at stå bag skranken.

LÆS OGSÅ: Usikker fremtid for Stavnsklit