Alle vil styrke folkeskolen, men pengene skal findes først

Opdateret 5. maj kl. 10.15.

Bedre normering med flere dygtige pædagoger og lærere, styrkelse af klasselærerrollen, større kompetence i specialpædagogik og socialrådgivere på alle folkeskoler.

Det er konkrete eksempler på det, som et enigt politisk børne- og uddannelsesudvalg vil indføre i Herlevs folkeskoler. Derudover besluttede udvalget enstemmigt efter et politisk ændringsforslag, at daginstitutioner også skal styrkes, og en dialog med forældre og personale skal sættes i gang her.

»Hvis man ser isoleret på folkeskolen uden at tænke på de første seks år, er der i virkeligheden tale om symptombehandling,« siger SF's næstformand for børne- og uddanelsesudvalget, Betina Skovby.

Herlev Kommune ønsker, at flere elever i fremtiden skal blive i folkeskolen og færre skal gå i specialskole.

'Ud af det samlede nettobudget til skoleområdet er der afsat 105,5 mio. kr. til specialområdet og 294,9 mio. kr. til den almene folkeskole,' oplyser kommunens forvaltning i en indstilling til politikerne. Mere end en tredjedel af budgettet på skoleområdet omfatter dermed 220 elever, mens omkring 2700 elever skal deles om under 2/3 af udgifterne.

Vi vil gerne arbejde for en bedre folkeskole, men ikke tage penge fra specialskolen

Planer skal virke først

Politikerne har besluttet, at der frem til sommerferien skal være dialog med både lærere, skoleledere, elever og forældre om, hvordan folkeskolen i Herlev skal udvikle sig, og hvordan skolerne bedre kan inkludere børn, så de kan blive i folkeskolen i stedet for at skulle på specialskole, som i Herlevs tilfælde typisk er Gl. Hjortespring.

Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance har forpligtet sig til at finde penge til formålet til budgetforhandlingerne til efteråret. I det oprindelige forslag fra forvaltningen fremgik det specifikt, 'at en styrkelse af folkeskolerne med 7 mio. kr. årligt pr. skole fra 2026 sker via en omplacering fra det samlede skoleområde til almenområdet af 21,0 mio. kr. fra 2026 og frem.'

Den formulering var det vigtigt for flere politikere at fjerne, det lød for dem som om, at pengene allerede nu blev planlagt at skulle overføres fra specialområdet til folkeskolerne.

»Vi deler helt sikkert målet om, at vi på sigt kan få en mere rummelig folkeskole, men vi kan ikke tilrettelægge, at der skal være færre børn i specialtilbud, før vi ved, om nye planer med folkeskolen overhovedet virker,« siger Betina Skovby (SF). Hendes parti endte med at stille det vedtagne ændringsforslag sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Liberal Alliances Hanne Bjørn erklærer sig helt enig med Betina Skovby.

»Vi vil gerne arbejde for en bedre folkeskole, men ikke tage penge fra specialskolen. For mig var det vigtigt at tage økonomien ud af denne beslutning. Jeg er enig i, at så mange børn som muligt skal være i folkeskolen, men der er eksempler på børn, der ikke har følt sig hjemme der og trives bedre på en specialskole,« fastslår hun.

Syv millioner er væk

Socialdemokratiet havde inden udvalgsmødet markedsført punktet om folkeskolen, borgmeter Marco Damgaard (S) havde omtalt det på Facebook, og formand for børne- og uddannelsesudvalget Lars Mann Pedersen (S) sendte inden mødet en kronik til Herlev Bladet.

De hæftede sig begge ved fællesskabet og styrkelsen af folkeskolen og nævnte også de syv millioner til hver af folkeskolerne. Et beløb som ikke fremgår af den endelige beslutning, alligevel mener Lars Mann Pedersen ikke, at der er nogle ændringer af betydning i den endelige vedtagelse.

»Det, vi har ønsket, er at sætte dialogen i gang med skolerne forældrene og eleverne, så vi sammen kan drøfte, hvordan folkeskolen bliver et stærkere fællesskab,« siger han og peger på, at det er et mål på længere sigt, at der kan flyttes penge fra specialområdet til folkeskolerne, som med flere ressourcer skal kunne rumme flere børn, som ellers skulle gå på specialskole.

Lars Mann Pedersen understreger samtidig, at der skal gå elever på specialskole også i fremtiden.

»Jeg er sikker på, at når vi når til budgetforhandlingerne, så står vi på mål for, at det er i den størrelsesorden, at vi finder penge til folkeskolerne,« siger han.

Hvor vigtigt er det for dig, at det er syv millioner kroner til hver folkeskole, som sættes af? 

»Hvis det i forhandlingerne vier sig, at det er seks millioner kroner, vil jeg nok være tilfreds. Men syv millioner er det tal, som forvaltningen er nået frem til,« understreger han.

Lær af privatskoler

Lavere beløb kan også komme i spil. På spørgsmålet om, hvorvidt styrkelsen af folkeskolen ikke går ind i en usikker fase, når det kommer til budgetforhandlingerne, hvor der er mange ønsker, særligt i et valgår, svarer Betina Skovby:

»Jeg har da en tro på, at det går videre til budgettet, det har vi jo forpligtet hinanden på. Så må vi se, om det er syv millioner kroner pr. skole, det kan måske også være tre-fire millioner,« siger hun og nævner, at budgettets ramme og Kommunernes Landsforening (KL) forhandlinger med regeringen også rolle i det, da det har at gøre med, hvor mange penge kommunerne må bruge.

Liberal Alliances enlige mandat i kommunalbestyrelsen, Hanne Bjørn, fremhæver, at styrkelse ikke altid handler om flere penge.

»Nogle gange er det ikke penge, der skal til, men en anden organisering og ledelse,« mener hun og peger endvidere på, at folkeskoler i nogle tilfælde kan lade sig inspirere af, hvordan det fungerer på privatskoler.

Blandede klasser og juniormesterlære

Betina Skovby og Lars Mann Petersen hæfter sig ved, at der allerede er sat flere initiativer i gang i Herlev Kommune, som skal gøre folkeskolen stærkere og mere inkluderende over for elever med vanskeligheder på forskellig måde, og som dermed kan fastholde elever i skolerne. I fjor modtog kommunen næsten 25 millioner kroner fra staten, der skal styrke den pædagogiske og psykologiske rådgivning frem til 2027, og i skolernes eget regi er der også sket ændringer.

På Kildegårdskolen er der oprettet såkaldte 'nest-klasser', hvor elever med autisme og ADHD blandes med børn uden diagnoser i mindre klasser, en model der gradvist har bredt sig ud over landet de seneste 10 år efter at være startet i Aarhus. Lars Mann Pedersen nævner også den nye ordning 'juniormesterlære', hvor nogle elever kan vælge to dages praktik på virksomheder. Noget han forventer sig meget af.

»Jeg kan huske fra min egen skolegang, at det ikke altid var lige sjovt at sidde ned og modtage læring hele tiden, mens andre ting virkede mere spændende,« siger han.

Udover de fire tidligere nævnte partier er de konservative også repræsenteret i børne- og uddannelsesudvalget. Der var dog afbud fra Henrik Hilleberg til mødet i tirsdags, derfor var partiet ikke med til at behandle sagen.

LÆS OGSÅ: Forældre kræver politisk handling i asbestsag