Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Altanbrand – ingen tilskadekomne

Fredag formiddag opstod der ild på en altan i Muskathaven. Beredskab Øst var hurtig på pletten og fik slukket branden.

Det så voldsomt ud, da der fredag formiddag opstod brand på en altan til en lejlighed i Muskathaven. Heldigvis var ingen hjemme.

Der blev slået alarm klokken 10.22, og Beredskab Øst var hurtig på pletten og sendte to hold af fem brandfolk og en holdleder afsted. De kom i en sprøjte- og stigevogn og en sprøjte- og tankvogn.

Gik ind med røgdykkere

Ifølge den ene holdleder Michael Andersen valgte man at forsøge at isolere branden til altanen, hvor den var opstået, hvorfor man gik ind med et røgdykkerhold via lejligheden. Dette også for at sikre sig, at der ikke var nogen beboere i den.

Slukningsarbejdet var overstået cirka klokken 11.12.

Det er nu op til Københavns Vestegns Politi at finde brandårsagen.

LÆS OGSÅ: Brand i depot på Kildegårdskolen Vest

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!