Analyse: Derfor kan Louise-sagen blive en gyser

6. maj 2022 skete der noget, som de færreste herlevborgere havde regnet med eller turde håbe på. Københavns Vestegns Politi meldte ud, at man havde anholdt en mistænkt i Louise-sagen. Et brutalt drab, der siden gerningstidspunktet 4. november 2016 har haft en enorm påvirkning på Herlev og borgernes følelse af tryghed i det offentlige rum og heraf på kommunens initiativer for genskabe den tryghed.

Nu ruller sagen så mod den 29-årige tiltalte ved Retten i Glostrup, og i denne uge tages der hul på det femte ud af 11 retsmøder i alt. Indtil videre har anklagemyndigheden lagt al sin vægt på de skjulte lydoptagelser af samtaler mellem den tiltalte og en politiagent i fængslet. Ikke mindst fordi den tiltalte i samtalerne mere end antyder, at det er ham, der står bag Louise-drabet. Det benægter han i retten og affejer det med, at det bare er opdigtet snak og overdrivelser for at spille smart – noget der ifølge ham ikke er usædvanligt i fængslet, når fangerne skal hævde sig i forhold til hinanden. Anklageren har også spurgt ind til, hvordan tiltalte kender til nogle af de detaljer, han er inde på, når han ‘snakker’. Her forklarer han, at både hans tidligere forsvarer og politiet i forbindelse med ‘en venlig samtale’, som ham mener, var et forhør, har vist ham billeder af den dræbte og fortalt ham om sagen.

Anklagerens påstande:

• Tiltalte erkender på skjulte lydoptagelser, at han har slået Louise Borglit ihjel med en kniv, som han fortæller, hvordan har bortskaffet.
• Tiltalte er af en overlæge, en sygeplejerske, en kommunal sagsbehandler, hans læge og onkel blevet betegnet som ustabil og farlig i tiden før og efter Louise-drabet.

LÆS OGSÅ: Louise-drabet dag 4

I modsat ringhjørne er der forsvareren, hvis åbenbare strategi kører efter devisen ‘det bedste forsvar er et angreb’, hvorfor hun forsøger at få underkendt anklagemyndighedens ret til overhovedet at bruge de skjulte lydoptagelser og politiagenten, fordi de ifølge hende mere afspejler en forhørssituation end egentlige samtaler. Og hvis det er tilfældet, så er den tiltalte blevet forhørt og manipuleret til at snakke om Louise-sagen uden de rettigheder, som han ifølge Retsplejeloven skal have, og så har anklagemyndigheden brudt loven. Retten har indtil videre tilladt afspilning af optagelserne for så senere at kunne vurdere, om de skal tillades eller afvises. Sker sidstnævnte vil det højst sandsynligt være et stort tab for anklageren, der så må forlade sig på vidnerne og de dokumenter, der beskriver den tiltaltes sindstilstand og adfærd i perioden omkring Louise-drabet. Der er nemlig umiddelbart ingen tekniske beviser i sagen såsom gerningsvåben, teledata og DNA.

Forsvarerens påstande:

• De skjulte optagelser bør erklæres for ulovlige, da de mere minder om afhøringer end samtaler, og hvilket betyder, at den tiltaltes rettigheder er blevet krænket.
• Den tiltalte har rigtignok været ustabil i perioden omkring drabet blandt andet, fordi han havde nogle kontroverser med sin familie og havde mistet kontakten med sin bror, men han har et alibi. Han var hos en ven på gerningstidspunktet.
• Årsagerne til, at den tiltalte interesserer sig så meget for Louise-sagen er, at han i en lang periode har været mistænkt, at han har fået sagen forelagt med oplysninger og billeder af sin tidligere advokat og en forhørsleder fra politiet og endelig, så er det meget normalt, at man i fængslet interesserer sig meget for kriminalitetssager.
• Årsagen til, at den tiltalte erkender drabet over for politiagenten, er, at han vil spille smart, at han vil snakke agenten efter munden, fordi han ifølge tiltalte hele tiden spørger ind til sagen og endelig, fordi det ifølge tiltalte er normalt at fortælle og hævde sig med sine forbrydelser i fængslet over for de andre indsatte.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan skal stemmerne fordeles

Summa summarum er altså, at der er lagt op til noget af en gyser for de syv nævninge og tre juridske dommere, som i sidste ende skal tage stilling til skyldsspørgsmålet. Faktisk er det kun seks nævninge, der får lov at votere, da den syvende er suppleant, men alle skal selvfølgelig overvære retssagen, så de er klædt på i tilfælde af sygdom. Og de får deres sag for. For som nævnt er intet givet på forhånd, og ifølge Retsplejelovens paragraf 891 skal skyldsspørgsmålet afgøres med kvalificeret flertal, det vil sige med 2/3 af stemmerne.

Det betyder, at der skal være minimum fire nævninge og to juridiske dommere, der stemmer for at dømme den tiltalte skyldig. Hvis det ikke er tilfældet – hvis der for eksempel kun er tre nævninge, der stemmer for skyld og to dommere, så går tiltalte fri. Heller ikke, hvis alle seks nævninge stemmer for skyld, men kun en af dommere. Det er altså ikke nok med seks stemmer i alt. Hvis det for eksempel er tre dommere og tre nævninge, der stemmer for skyld, vil der mangle en nævninge-stemme. Alle har én stemme.

LÆS OGSÅ: Louise-drabet dag 3

Det er lidt anerledes med hensyn til strafudmålingen, som følger efter. Her har hver dommer to stemmer og hver nævning én stemme. Altså er der i alt 12 stemmer. Det betyder i princippet at ‘nævningesiden og dommersiden’ har lige mange stemmer. Derfor er loven, at man ved stemmelighed går med den straf, der er mest gunstig for den tiltalte.

Nævningene i Louise-sagen består af fire midaldrende kvinder, en ældre herre samt en yngre kvinde og en yngre mand. De sidder alle i den rækkefølge, de er blevet udtaget. Alle dem, der er til stede i retten skal rejse sig, når nævninge og dommere kommer ind og går ud.

15. og 23. juni er sat af til at afgøre skyldsspørgsmålet og eventuel straf.

Herlev Bladet følger sagen i retten, har du spørgsmål, så skriv til kenneth@herlevbladet.dk