Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Andreas fra Herlev er klar til finalen

Gruppen Place on Earth er en af de tre finalister, som i aften går på scenen til X Factor finalen. Andreas Falch Kruse fra Herlev udgør en tredjedel af ensemblet, og han håber selvfølgelig, at det ender med en sejr.

I aften bliver det for alvor alvor for Andreas Falch Kruse, som til daglig bor i Herlev.

Sammen med gruppen Place on Earth er han efter auditions, bootcamps og liveshows klar til den endelige finale, hvor det skal afgøres, hvem der bliver vinderen af X Factor 2018.

Og den 22-årige sanger, ser frem imod finaleaftenen med spænding.

»Jeg glæder mig rigtig meget til finalen. Det bliver en kæmpe forløsning efter al den tid, at det endelig skal afgøres nu. Og så håber jeg jo selvfølgelig, at det ender med en sejr,« siger Andreas Falch Kruse, som kom med i gruppen Place on Earth, efter at Thomas Blachman så potentialet i at sætte ham sammen med de øvrige gruppemedlemmer Mille Katharina Hassenkam og Kathrine Ørnfelt.

Speciel koreografi

Til finaleshowet er der altid lidt ekstra lir til seerne, og i aften er ingen undtagelse.

Af gæsteoptrædende kan blandt andet nævnes Thomas Helmig, men også deltagernes egne shows kommer til at bære præg af, at det er den store finaleaften.

Læs også: Andreas fra X Factor: ‘Jeg vælger at være mig selv’

»Vi har blandt andet lavet en meget speciel koreografi til i aften, som seerne skal glæde sig til. Jeg kan ikke afsløre så meget mere, men det er i hvert fald nok ikke noget, folk har set før,« siger Andreas Falch Kruse.

Han skal sammen med sin gruppe optræde med minimum to numre ved aftenens finale. Arcade Fire’s ‘Wake Up’, MGMT’s ‘Electric Feel’, og hvis de går videre fra første afstemning, skal de synge deres vindersang ‘Young’, som er skrevet specielt til dem af danske Kwamie Liv.

Herlev Bladet er med

Aftenens show går igang i DR Byen klokken 20.00 og bliver vist på DR1.

Herlev Bladet er til stede hele aftenen, og I kan følge med på Facebook og Instagram, når vi forhåbentlig skal se Andreas Falch Kruse hive X Factor titlen hjem til Herlev for første gang siden 2011, hvor Sarah tog sejren i Parken.

Så stem på Place on Earth, og følg med på Herlev Bladet.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!