Anerkendt solohornist drømte ikke om en musikkarriere

Den 48-årige skovlundeborger og solohornist, Lasse Mauritzen, står i sin have og viser stolt sit valdhorn frem. Den høje sol skinner direkte ned på det snoede blæseinstrument, der tydligt skaber genskær på den messingbelagte overflade.

Når han kigger ned på sit horn, er det næsten som at overvære en mand, der oplever kærlighed ved første blik. Hans smil bliver bredere, og hans øjne funkler i genskæret.

»Det sjove er, at det ikke var mig, der kom til hornet, men hornet der kom til mig,« lyder det fra ham, mens han kigger ned på sine tre fingre, der hviler på instrumentets ventiler.

Hornet kommer til Lasse

Lasse Mauritzen har været ansat som 1. solohornist i DR Symfoniorkestret siden 2006, hvor han har beriget den ene Torsdagskoncert efter den anden.

Men for ham starter det hele ikke som en drøm om en solohornist-karriere, men derimod en drøm om at blive optaget i Tivoli-Garden. Ved første øjekast bliver han forblændet af gardernes genkendelige bjørneskindshuer, røde jakker og hvide bukser.

»Da jeg første gang så garderne, var det ikke det, jeg hørte, som jeg faldt for, men derimod det jeg så. De var så flotte, når de kom marcherende i deres uniformer.«

Artiklen fortsætter efter billedet.

Derfor søger han optagelse i Tivoli-Garden som otteårig, hvor han bliver optaget i ‘Tivoli-Gardens Tambourkorps’. Her starter han med at spille på trommer og marchfløjte, men der går ikke lang tid, før han finder ud af, at det ikke er de rette instrumenter for ham.

Du sagde også tidligere, at det var hornet, der kom til dig og ikke omvendt. Hvad mente du med det?

Inden han overhovedet når at blinke, svarer han fluks:

»Lederen af ‘Tivoli-Gardens Musikkorps’, Helge Nielsen, tog pludselig fat i mig og sagde: “Du skal simpelthen prøve at spille horn. Det er helt sikkert noget for dig.«

Det sjove er, at det ikke var mig, der kom til hornet, men hornet der er kom til mig

Lasse Mauritzen begynder derfor at spille valdhorn, og trods sin unge alder starter han ud med at spille på et voksenhorn.

»De mente åbenbart, at jeg sagtens kunne tackle et voksenhorn, men det var bare så stort, at jeg knap nok kunne holde det. Jeg blev simpelthen mere træt i armene end i læberne.«

Artiklen fortsætter efter billedet.

Lasse som musikalsk formidler

Da Lasse Mauritzen med tydelig omhu har pakket hornet ned i sin taske igen, går han ind i stuen. Han sætter sig på sofaen sammen med sin hund, Alban, der er opkaldt efter den østrigske komponist, Alban Berg.

Og her kan han tilbringe mange timer siddende i dyb koncentration med høretelefonerne på og med blikket ret mod sit nodepapir.

»Hvis jeg undervejs i en koncert har været i tvivl om noget, lytter jeg den igennem for at høre, om der er noget, jeg kan forbedre til næste gang.«

Artiklen fortsætter efter billedet.

Men den dybe koncentration er ikke til at genkende på nuværende tidspunkt, da det virker som om, at hverken ham eller Alban kan finde sig til rette i sofaen. Enten sidder han foroverbøjet med albuerne hvilende på knæene, eller så sidder han oprejst med blikket rettet mod Alban, der bliver ved med at gå rundt om sig selv. Som om at han bliver påvirket af Lasse Mauritzens lidt urolige adfærd.

Jeg vil hellere have, at man ser mig som Lasse, der er musikalsk formidler, end bare som Lasse

At Lasse Mauritzen ikke kan finde den rette siddestilling er heller ikke så underligt, når man tænker på, hvilken stor aften der venter forude. Da Skovlunde Bladet er på besøg, er det den 12. oktober, som er dagen, hvor han skal modtage Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Hæderslegat i DR Koncerthuset til en overrækkelseskoncert.

»Jeg er pavestolt over at skulle modtage prisen. Især fordi jeg er den første messingblæser, der modtager den.«

Artiklen fortsætter efter billedet.

Han er netop den ene af fem hædersprismodtagere, der hver får 750.000 kroner, da han bliver beskrevet som værende ’usædvanligt talentfuld’ og for at give sit blik ’ind i det musikalske kunstværk’, som det hedder.

Men selvom han er beæret over prisen, kan man fornemme, at der opstår en følelse af ambivalens i ham. Han vender blikket mod horntasken, der ligger i den anden ende af stuen.

Hvilke tanker og følelser vækker det i dig, når du bliver beskrevet som ’usædvanligt talentfuld’?

»Det er uden tvivl en stor anerkendelse, fordi jeg er ikke kommet sovende til det, men…«

Det gør mig til en god musiker, at jeg ikke bare spiller tonerne, men også tolker dem og udtrykker mine følelser gennem dem

Han stopper pludseligt op, hvorefter han læner sig forover, samler sine hænder og ånder ud i et hørbart suk.

»Jeg har ikke behov for at være den, der bliver set først. Jeg vil hellere have, at man ser mig som Lasse, der er musikalsk formidler, end bare som Lasse,« pointerer han og tilføjer:

»Men det gør mig klart til en god musiker, at jeg ikke bare spiller tonerne, men også tolker dem og udtrykker mine følelser gennem dem.«

Blå bog:

• Han er gift og har to børn.
• Han bliver optaget i ‘Tivoli-Gardens Musikkorps’, da han er 10 år.
• Han starter med at spille i DR’s underholdningsorkester, da han er 19 år.
• Han starter med at spille i Det Kongelige Kapel, da han er 21 år.
• Han underviser i hornspil på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
• Han modtager Ridderkorset i 2018.
• Han bliver optaget i Kraks Blå Bog i 2021.

Har du en anden god historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk

ANDRE HISTORIER: Vikarstop skal dæmme op for merforbrug på sundheds- og voksenområdet

ANDRE HISTORIER: Nyt samarbejde skal få flere piger til at spille fodbold