Anmeldelse: En rodet finale

Sidste afsnit i denne runde af ’Herrens veje’ blev en rodet og til tider utroværdig finale. Billederne er stadig flotte. Hvem nyder ikke her i november at se en grøn allé af lindetræer? Og har vi æstetisk sans, er det flot at se en flok præster gå i prosession på et rødt tæppe. Selvfølgelig er tæppet rødt, for rød er pinsens farve.

Men det bliver utroværdigt, når vi i begyndelsen ser præsten August døbe hjemløse Bruno i en mudret sø. Eller når han rejser sig under pinsegudstjenesten og taler i tunger.

Dramaknappen har fået endnu et hak opad, men det er næsten langt fra virkeligheden. Der er kraft og saft i udtalelsen, at Folkekirken vil ha’ ritualer, men ikke ånd. Det blev bare ikke fulgt op. Øv!

Venskabet mellem brødrene August og Christian står dog stærkt i sidste afsnit.

I seriens første afsnit forsøger Christian at slå August ihjel, da han kører bil med lukkede øjne. I sidste afsnit er rollerne byttet om. Det ender med, at August bliver påkørt af en lastbil. Christian bliver dybt ulykkelig. For August er det eneste menneske, Christian vil gå igennem et brændende hus for at redde.

For usammenhængende

Efter min mening fungerer det ikke, når Christian finder det morsomt, at hans mor måske er lesbisk. Findes der sønner, der opfordrer mor til at rejse til Berlin for at dyrke kærligheden til en anden kvinde? Det fungerer heller ikke i filmen. For Christian har valgt sin biologiske familie til. ’Min familie er her!’, siger han til Nanna.

Det virker nærmest komisk, når mor og søn ligger på gulvet og ryger sig skæve. Og Johannes Krogh falder endnu engang fra hinanden. Det er vist den uendelige historie?

Bliver det spændende at følge Johannes, når DR på et tidspunkt fortsætter? Eller vil den ene krise også i fremtiden afløse den anden? Det får vi svar på i efteråret 2018.

Finalen får 3 af 6 stjerner. Det blev for usammenhængende. Man vil for meget. Der rejses spændende spørgsmål om tungetale, dåb, abort med mere. Men de følges ikke til dørs.