Badminton-DM: Otte ud af 10 Herlev-hold vendte hjem med medaljer
I weekenden var der hold-DM for unge i badminton, og der tog Herlev-spillere sig godt af medaljerne.
Hele 10 ungdomshold fra Herlev/Hjorten Badminton havde kvalificeret sig til hold-DM, som blev afholdt i fynske og jyske haller den forgangne weekend. Og hele otte ud af de 10 hold vender hjem med medaljer.
I alt vandt klubben to guldmedaljer, en sølvmedalje og fem bronzemedaljer.
Der blev kæmpet og klappet i haller i Middelfart, Grindsted, Skanderborg, Ølgod og mange flere steder i løbet af weekenden, hvor i alt 45 ungdomsspillere fra Herlev/Hjorten Badminton dystede til hold-DM, og der var masser af beretninger om et fantastisk fællesskab og stærk opbakning både på og uden for banerne.
De 10 hold havde kvalificeret sig efter en meget flot sæson i grundspillet.
U11C og U13D vandt guld, U15C sølv og U13C, U13D, U15A, U15C og U17/U19C vandt bronze.
LÆS OGSÅ: Dansk mester i squash for sjette gang

Der er lukket for kommentarer