Basketball-kvinder vandt anden semifinale
Spillere, trænere og cirka 300 tilskuere var klar på at forlænge semifinaleserien til en tredje og afgørende kamp i Kvindebasketligaen, da BMS Herlev sikrede en tredje og afgørende kamp i Kvindebasketligaens semifinaler.
'Det var en herlig lørdag i Herlev Hallen,' er meldingen fra BMS Herlevs formand Thomas Eriksen efter klubbens kamp mod Falcon i lørdags.
I starten af kampen matchede BMS-Herlev spillerne det fysiske pres, Falcons hurtige og aggressivt spillende hold kommer ud med stik modsat BMS Herlevs nederlag i den første semifinale, hvor de begyndte kampen med at komme stort bagud. De spillede sig op undervejs, men endte med et hæderligt nederlag.
Specielt Isabella Marion spiller med meget høj kvalitet, og Falcon har svært ved at stoppe hendes drive til kurven
Sæsonens bedste periode
Denne gang var det anderledes, og der var lagt en BMS Herlev gik til periodepause foran 22-14, efter sæsonens måske bedste periode, hvor både forsvaret så stærkt ud, og skuddene rammes.
'I anden periode køres der på i angrebet, og føringen øges perioden igennem. Specielt Isabella Marion spiller med meget høj kvalitet, og Falcon har svært ved at stoppe hendes drive til kurven,´ beretter Thomas Eriksen.
Falcon tættere på
Pausestillingen var 50-30 til BMS Herlev, og stemningen er høj blandt cirka 300 tilskuere. Falcon er de seneste fire års mestre og lægger sig bestemt ikke ned i tredje periode, hvor de presser på og forsøger at få mere tempo i kampen.
De kommer også tættere på i den resterende del af kampen, men aldrig mere end, at BMS Herlev spillerne har styr på kampen, som vindes med 82-67.
Den tredje og afgørende semifinale spilles lørdag 18. april i Bülowsvejhallen kl. 17.15.

Der er lukket for kommentarer