Begejstret bygherre: Rækkehusprojekt vil sætte Herlev på landkortet

Det var en forventningsfuld direktør for kai dige bach a-s, der kort før jul var mødt op i kommunalbestyrelsessalen på Rådhus Hjortespring for at overvære politikerne i kommunalbestyrelsen sende lokalplanforslaget for et rækkehus-projekt på Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424 i ni ugers høring. For Jack Thorsen Streit er det nemlig ikke et hvilket som helst projekt. Det er et projekt, som han og hans virksomhed har arbejdet intenst med i de sidste to år.

»Det her er et pionerprojekt, inden for bæredygtigt byggeri, og det er fuldstændig fantastisk, at det er lykkedes os at komme så langt med så store virksomheder, som vi taler med,« fortæller Jack Thorsen Streit og uddyber, at man samarbejder med både Huscompagniet, med indsigt fra Velux Living Places og arkitektfirmaet BRIQ om projektet, der ifølge ham er så unikt, at det ikke blot vil sætte Herlev på landkortet, men vil komme til at sætte nye standarder for byggebranchen som helhed.

Det skyldes blandt andet en målsætning om en CO2-udledning, der vil ligge på under halvdelen af anbefalingen til den frivillige CO2-klasse for 2025 i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri.

Artiklen fortsætter under billedet.

Giver mere biodiversitet

Med andre ord er der altså tale om et rækkehusprojekt, som er så bæredygtigt, at det adskiller sig fra, hvad man normalt kan bygge. Og hvordan opnår man så det?

Ifølge Jack Thorsen Streit skyldes det blandt andet, at husene bliver bygget på fabrik, og at de sidste 13 klyngehuse kun tager seks uger at opsætte. Husene bliver placeret på ‘skruer’, så de kommer til at svæve over jorden. Dertil kommer, at der bliver bygget med sedum (planter) og solceller på tagene samt hamp på og i væggene, når byggematerialet til fabriksproduktion bliver godkendt. Derudover vil en luft-til-vand-pumpe, som sidder inde i huset og er koblet på specialfremstillede vinduer, sørge for opvarmning af vand og luft. Det vil sige uden ventilationskanaler og med et minimalt energitab og en forventet regning på 4.400 kroner årligt for varmt vand, genvækst og varme i et 110 kvadratmeter stort rækkehus.

så bygger vi det så nænsomt, at biodiversiteten faktisk forøges af byggeriet. Der kommer mere biodiversitet, efter vi har bygget

»Og så bygger vi det så nænsomt, at biodiversiteten faktisk forøges af byggeriet. Der kommer mere biodiversitet, efter vi har bygget. Vi har for eksempel flyttet stierne rundt, så vi kan passe på orkideerne. Vi har beholdt skovlinjerne, så potentielle flagermus fortsat kan leve der, vi bibeholder skovhullæberne og sørger for at udrydde en japansk pileurt, som er en invasiv art, der ellers ville overtage området. Vi har taget alle de der argumenter imod der var ind i projektet fra starten af, og vi har tænkt over dem og kommet med løsninger på dem alle,« forklarer direktøren og kommer med et eksempel.

»For eksempel har vi i stedet for en støjmur ville have et levende hegn, og vi har brugt over 100.000 kroner på at finde ud af, hvordan kan vi gøre hegnet så lavt som muligt, så det stadig er rart at bo inde i husene. Det måtte vi gøre ved at købe et ekstra stykke af grundene,« uddyber han og tilføjer, at hegnet nu kommer til at være 2,8 meter højt i stedet for de oprindelige 5,2.

LÆS OGSÅ: Herlev Eagles spiller for det største resultat i 40 år, mener sportschef

Artiklen fortsætter under billedet.

Vil sætte en ny dagsorden

Derudover er der gjort meget ud af at tilpasse byggeriet til de eksisterende omgivelser herunder fredning af træer, en bevaring og åbning af søen, som alle kan få adgang til, samt en kobling til historien på stedet ved at bevare det pikstensgulv, der blev fundet fra den gamle Hjortespring Hovedgård, med en glasplade, der lægges over.

Vi plejer også egne interesser, men vores egne interesser er bare de samme som Herlevs. Fordi hvis Herlev vokser i værdi, så gør vi også

»Jeg håber, at folk kan se den kærlighed, der ligger i det her projekt. Et projekt, som har fyldt meget i mit liv de sidste par år, og som jeg som herlevborger og bosiddende i Herlev med et kæmpe, kæmpe hjerte for byen, håber vil trække os i den rigtige retning og vil sætte os på landkortet over for alle de store og ambitiøse. Jeg håber, at de vil få øje på Herlev igennem det her projekt. Og det vil gøre, at vi kan sætte en helt ny dagsorden i forhold til alt, hvad vi vil. I forhold til hvilke butikker, der skal være nede i bymidten, i forhold til hvilken by vi gerne vil være, i forhold til, hvordan vi gerne vil identificere os,« forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Både Herlevs og egne interesser

Af samme grund ærgrer han sig over, at der i de senere år i Herlev i hvert fald på de sociale medier er opstået en kritisk stemning i forhold til byggerier og dem, der vil bygge.

»Vi plejer også egne interesser, men vores egne interesser er bare de samme som Herlevs. Fordi hvis Herlev vokser i værdi, så gør vi også, og det er det link, som mange mangler at se. Og de mangler også at se, at de har magten til at bestemme præcis, hvordan Herlev skal se ud,« påpeger Jack Thorsen Streit, der altså netop af den grund nu står frem og fortæller om projektet, der som nævnt er i høring frem til 17. februar.

Forinden vil der 6. februar også være et borgermøde, som forventeligt bliver holdt i den ene af Gammelgaards lader.

Læs mere om lokalplanforslaget og høringen her.