Herlev Bladet

Bestjålet fire gange på fire dage: Butikstyve op til 87 år

Beløbene var vidt forskellige, og det var gerningsmændenes aldre også, da 365discount var udsat for fire tyverier.

To mænd i 40’erne, en i 70’erne og en i 80’erne stod bag fire butikstyverier i løbet af fire dage i 365discount på Vindebyvej, oplyser Københavns Vestegns Politi.

En mand på 77 år tilegnede sig uretmæssigt varer for 58 kroner onsdag 11. december klokken 15.58. 

Muligvis har tyven eller tyvene fået benene på nakken

Kød og chokolade

To dage senere stjal en 46-årig mand for 214 kroner klokken 19.54. 

Søndag 15. december stjal en mand på 87 år for 12 kroner klokken 15.30, og lidt over to timer senere var det en 41-årig mand, der uretmæssigt tilegnede sig kød og chokolade for 85 kroner. 

Kop & Kande i BIG har også været udsat for tyveri. Her stjal en tyv varer for 2.970 kroner søndag 8. december klokken 14.50.

Indbrudstyv vendte om

Også private boliger har været plaget af indbrud og indbrudsforsøg.

Klokken 01.40 natten mellem torsdag og fredag i sidste uge vågnede beboere i Emtedalen ved, at der var lyde omkring boligen.

Muligvis har tyven eller tyvene fået benene på nakken ved at høre eller se, at beboere var vågnet. De gennemførte i hvert fald ikke indbruddet.

Til gengæld var der to indbrud mandag 9. december, et i Rørløkken mellem klokken 12.30 og 22.50 og et i Hjortespringparken i tidsrummet klokken 9-19. I begge tilfælde var der opbrudt køkkenvinduer. 

LÆS OGSÅ: Tip mod indbrud og netsvindel 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!