Billeder og tekst: Gå på opdagelse i Herlevhuse fra 1950 til 2025

»Vi har kendt hinanden, fra vi var børn, du var jo bare en lille dreng dengang,« siger Jette Jørgensen med et smil til Claes Lyngholm Andersen. 

Der er omkring tre års forskel, og det var jo meget, dengang man var barn. 

Herlev Bladet møder de to i selskabslokalet i Runddyssen i Herlevhuse, boligforeningen som i sommer har markeret sit 75 års jubilæum for de 262 huse, som blev indviet omkring 1949 og 1950. 

Jette og Claes vurderer, at de er omkring 8-10 beboere, måske lidt mere, tilbage i Herlevhuse, som boede der som børn for 70-75 år siden, dengang husene i det østlige Herlev var helt nye. Bortset fra korte afbrydelser har de begge boet der alle årene, også med deres familier. 

»Nogle, som ikke kan klare at bo her, flytter med det samme, mens dem der bliver her, bliver her rigtigt længe,« er Claes’ vurdering. 

Københavns Kommune ville give mine forældre 500 kroner, hvis de ville flytte herud på landet

Barnevognenes by

Herlevhuse skilte sig ud fra stort set alle andre boliger, det var et af Danmarks første elementhusbyggerier i et forsøg, der skulle skabe erfaring for byggeriet af Bellahøj. I modsætning til det meste andet almennyttige byggeri boede familierne i egne huse og i forskellige farverige nuancer.   

Det var i høj grad børnefamilier, der flyttede ind i det nye Herlevhuse, og derfor var der et væld af børn, som voksede op der i 1950’erne og i høj grad bidrog til Herlev som ’barnevognenes by’. 

Københavnsk jord 

Det var Københavns Kommune, som ejede jorden i Herlev, og mange af beboerne kom fra København, som eksploderede befolkningsmæssigt i en hovedstad med små og utidssvarende lejligheder, og der var et ønske om, at få mennesker ud til god plads og frisk luft omkring sig.

»Københavns Kommune ville give mine forældre 500 kroner, hvis de ville flytte herud på landet. Resten af familien mente, at de ikke var rigtig kloge, men det ville de,« fortæller Jette Jørgensen, der var seks år, da de flyttede til Herlevhuse i 1951, og hun savnede aldrig at bo på Vesterbro igen. 

»Det var jo virkelig ude på landet, der var kornmarker der, hvor hospitalet ligger i dag,« siger hun og nævner de store landlige områder og mange legepladser i Herlevhuse som noget, hun satte meget pris på som barn. 

Jette og Claes fortæller, at Herlevhuse siden har købt grunden af Københavns Kommune, men der gik mange år. 

Far faldt aldrig helt til

Jette Jørgensen husker, at hendes forældre faldt hurtigt til. 

Claes Lynghom Andersen kom som to-årig til omkring 1949 eller 1950, da byggeriet var helt nyt. Han kom med sin familie fra Sydhavnen.  

»Min mor ville gerne på landet, det ville min far egentlig ikke, han var bymenneske og faldt aldrig helt til herude, selvom han var aktiv i foreningslivet. Han blev ved med at arbejde inde i København, på Berlingske,« fortæller han. 

Mejeri, bodega og selskab

Jette Jørgensen har været bestyrer af selskabslokalerne, hvor Herlev Bladet møder hende og Claes Lyngholm Andersen, gennem 35 år. 

Lokalerne har sin egen historie som en del af Herlevhuse. I begyndelsen var der i mange år købmand, mejeri og slagter.

»Her solgte min mor mælk,« fortæller Jette om mejeriet. 

Som mange andre mejerier måtte det lukke, og i 1970’erne åbnede til gengæld Herlevs første bodega i lokalerne: Runddyssens Bodega. Den blev beboerne dog med tiden trætte af, der var for meget larm og fuldskab derfra, og de besluttede at lukke den og i stedet indføre selskabslokaler i slutningen af 1970’erne. 

Her husker Jette og Claes, at den særlige fællesskabsånd i Herlevhuse viste sig. 

»Det var frivillige beboere, som kom og byggede det om, der viste sig mange, som jeg ikke kendte i forvejen,« fortæller Claes. 

Skrev under for Jette

At der var et nært fællesskab, oplevede Jette på egen krop, da hun som ung og nybagt mor ville flytte tilbage til Herlevhuse, som hun var flyttet fra i ni måneder, med sin mand og nyfødte barn. 

Hendes far døde, og hendes lillebror var alene tilbage i huset, da deres mor allerede var død nogle år i forvejen. Umiddelbart måtte hun og manden ikke overtage huset efter reglerne.

»Så skrev alle de andre beboere under på, at vi skulle have huset, og sådan blev det, og jeg blev værge for min lillebror, som vi kunne bo sammen med,« fortæller hun.

En tredje gang de husker det særlige fællesskab i Herlevhuse, var da en vicevært døde, og beboerne derefter samlede ind til hustruen, så familien havde råd til at blive boende.

H.C. Hansen holdt tale

Jette og Claes husker 1950’erne som en tid, hvor der konstant var mange mennesker på gaden, på legepladserne og på græsplænerne og ikke mindst i de store grusområder. 

Børnene gik ikke i særlig høj grad i institution, og dermed var der stor aktivitet i boligforeningen. 

Om vinteren blev der kælket på de store bakker, og der var kæmpe fester for børn og voksne. 

Der blev holdt sankthans, julefester, fastelavn, ja fester til hele året, flere af dem er der fortsat i mindre format,  og cirkusser og underholdningsfirmaer udefra holdt arrangementer særligt om sommeren. 

Og pengene, som de forretningsdrivende betalte i leje, gik til at skabe aktiviteter for børnene i Herlevhuse, fortæller Jette og Claes.   

Markante personligheder udefra gæstede også Herlevhuse. 

Til sankthansfesten i 1954 meldte Herlevs konservative borgmester Valdemar Plantener afbud til at holde tale, da han havde en aftale med Herlev Idrætsforening. I stedet holdt den socialdemokratiske udenrigsminister H.C. Hansen, som senere blev statsminister, tale for beboerne og andre deltagere. 

Haver i stedet for garager

Der var mange mennesker, men ikke ret mange biler i Herlevhuse i 1950’erne, og sidstnævnte var ikke noget, man regnede med at få brug for. 

»Der er nogle store haver på Dyrholmen (en af vejene, red.). Man havde egentlig planlagt, at der skulle være garager, men det droppede man, fordi at folk alligevel aldrig ville begynde at få biler her, så i stedet kom der haver,« fortæller Claes Lyngholm Andersen med et smil.

I Herlevhuse kom der som i resten af Danmark et boom i bilejerskabet i 1960’erne. 

Jette og Claes kan fortælle mange historier om 75 års historie i Herlevhuse. De nyder stadigvæk at bo der, men ånden er ikke helt den samme længere, som da de var børn og unge, oplever de.

Holder sig mere for sig selv

Mange beboere, som er kommet til, holder sig mere for sig selv, og nyere og yngre beboere forventer mere service fra en vicevært i stedet for at klare problemer selv, er deres oplevelse. 

Men der er håb. Claes har et særligt trick i dagligdagen. 

»Hvis jeg møder nogle, jeg ikke har set før, siger jeg: ’Goddag, jeg hedder Claes, hvornår er du flyttet ind?’Og det bliver de glade for, og så får vi en snak,« siger han. 

»Og jeg taler med mange, som lejer selskabslokalerne. Husene er jo ikke så store, så mange holder for eksempel børnefødselsdage her,« supplerer Jette. 

Hun oplever også som tidligere, at en fælles fest har hjulpet på samhørrigheden. Midt i juni blev de 75 år fejret med et kæmpe arrangement i Herlevhuse. 

»Det var en succes uden lige. Her var både børn helt ned til to-tre år, unge voksne og ældre. Alle snakkede godt med hinanden,« fortæller hun.

Fakta: Herlevhuse i 75 år

Herlevhuse er en almen boligforening under SAB, som administreres af KAB.

Herlevhuse består af 262 huse, og der var tale om et nyskabende elementbyggeri.  I begyndelsen var det meningen, at det skulle være midlertidige boliger i 20-30 år. 

Kilde: Herlevhuse og Jette Hoffmeyer og Darius Monfared: Herlevhuse  - det første årti ..

LÆS OGSÅ: Herlevs første bodega lå i Herlevhuse