Billedserie: Forårsfornemmelser og fascination af fugle i Skovlunde

Opdateret med oplysningen om, at den totem-lignende kanin slet ikke er en kanin, men en hare. Og selvom det ligner en totem-pæl, så er det faktisk et cykelstativ.

Det er vel næppe gået nogens næse i Skovlunde forbi, at der i sidste uge var en sprit-ny avis på gaden.

Men lige så vel som Skovlunde Bladet er nyt for beboerne i Skovlunde, ja så er avisen også ny for os ansat her på Herlev Bladet.

Godt nok har Herlev Bladet altid dækket Skovlunde, og i de seneste år endda med faste temaer, men for en af bladets egne journalister er Skovlunde stadig nyt. Så nyt, at journalisten aldrig før har været der. Jeg kan lige så godt krybe til korset med det samme. Det er mig.

LÆS OGSÅ: Se månedens Foto fra Herlev Fotoklub lige her

Men det skulle der selvfølgelig ændres på så hurtigt som muligt. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end at tage rundt i Skovlunde og besøge de steder, som I, der bor her, elsker allerhøjest?

Og lad mig allerede nu komme med en disclaimer: Responsen på det lille opslag, jeg lavede på en Facebook-gruppe en mandag formiddag har været overvældende. Jeg har på ingen måde nået at udforske alle jeres anbefalinger, men jeg har ikke glemt dem. Og jeg regner stærkt med at udforske dem en anden dag.

Men for nu synes jeg, vi skal dykke ned i de steder, der i denne omgang blev genstand for min kameralinse.

Svanesøen

Absolut flest gange blev Svanesøen anbefalet. Bare navnet i sig selv indikerer, at her ligger noget smukt.

Og straks begyndte min hjerne at spekulere i, hvordan man mon tager det bedste billede af Danmarks nationalfugl i en sø opkaldt efter selv samme majestætiske omend en smule skræmmende dyr. Men alle de tanker var unødvendige.

Der var nemlig ikke nogle svaner.

Der var til gengæld virkelig smukt. Og både en gås, en håndfuld ænder og en skarv kunne jeg da spotte. Solen, den blå himmel og de store, vat-formede skyer hjalp da også til med at give et godt førstehåndsindtryk. Og når man først havde trådt gennem vandpytterne, der flere steder havde overtaget stisystemet, og når man udelukkede trafikstøjen fra Motorring 4, så var det nærmest ren idyl.

Harrestrup Ådal og legepladsen ved Larsbjerggård

I samme område ligger Harrestrup Ådal, legepladsen ved Larsbjerggård – der hedder Haren i Ådalen – og også Fugletårnet ved Svanesøen. Alle tre steder skulle jeg selvfølgelig besøge.

Og mens Ådalen og Fugletårnet gav samme gode førstehåndsindtryk krydret med lidt trafikstøj og vingebask fra forskellige fugle, som Svanesøen gav, så var legepladsen noget anderledes.

Her var der også støj – men denne gang ikke fra trafikken. Her var det legende børn, der stod for det meste af støjen med deres latter og snak. Blandet med solskin og et friskt vindpust kommer vi nok ikke meget nærmere følelsen af livsglæde. I hvert fald den slags man selv husker fra tiden som barn.

Skovlunde Kirkegård

En af de mere overraskende anbefalinger var Skovlunde Kirkegård. Personligt er jeg i hvert fald aldrig taget til en kirkegård, for at se på noget smukt, men mere for at mindes noget smukt.

Men forårsfornemmelserne havde da sneget sig ind på kirkegården. Tulipaner i alle farver og gule påskeliljer var at spotte ved næsten hvert et gravsted. Og så voksede blå blomster, der vist nok hedder snepryd, vildt i græsplænen.

Man kommer heller ikke udenom de små statuer, som står rundt omkring på kirkegården. Jeg blev naturligvis mest fascineret af skulpturen af de tre ænder. Ja, du har regnet den ud. Jeg er vist lidt forgabt i de fugle.

Skovlunde Bypark

Turen endte i Skovlunde Bypark, som rigtig mange også fremhævede. Som den landpige, jeg er, kan jeg ikke lade være med at tænke, at en bypark er sådan et sted, hvor man kan lade som om, at man er ude i naturen, men uden helt at glemme, at man faktisk er i byen.

Det var i hvert fald med den fordom, jeg drog ned i Skovlunde Bypark. Og hvor tog jeg dog fejl.

Her var mindst lige så flot, som mange også skrev, at der ville være. Fra toppen af en bakke midt i parken havde man fuldt udsyn over en sø, hvor en masse fugle nød vejret til fulde.

En gås på græsset ved søen skulle vise sig at blive den eneste fugl, ud over de støbte fugle fra kirkegården, der ikke var bange for min tilstedeværelse. Så hvilken bedre måde at slutte af på, end med et billede af den?

Tak for alle de gode anbefalinger. Hvis du brænder inde med en god historie fra Skovlunde, så tøv endelig ikke med at skrive til mig på amanda@herlevbladet.dk.