Blodpletter og jordrester: Beskidte dyner og tomatkasser som kunst

På den aktuelle udstilling ’Råstoffer’ på Herlevs kunstmuseum Gammelgaard er der et værk, som springer i øjnene mere end noget andet, når gæster besøger udstillingen i de tre huse: hovedbygningen og de to sidebygninger.

I den ene sidebygning er et 2,5 meter højt og 10 meter langt stykke aluminium.

»Det er billigt produceret materiale, som er produceret i Kina, som kan ses alle vegne i Ghana, hvor solen reflekterer stråler i dem. Jeg besluttede mig for at tage en med hjem,« fortæller Charlotte Thrane, som er en af de tre kunstnere, der har værker med på ’Råstoffer’. 

Her er både hundehår og blodpletter

Spor af levet liv 

Aluminiumsprodukterne er i så lav kurs, at de kan ses henkastet mange steder.  Hun fik foldet aluminiumsenheden på 10x2,5 meter sammen, og den blev fragtet med flyvemaskinen.   

Inden den kom på kunstudstilling, blev der kørt en bil ind i den for at se, hvad den kunne holde til. 

Særlig stabil er den ikke, og den holdes oppe af væggen på Gammelgaards sidebygning. På kunstværket af der rester af græs og jord. 

»Det er spor af levet liv,« siger Charlotte Thrane. 

Den røde tråd på udstillingen ’Råstoffer’ er genanvendelse, hvor ting fra forskellige steder i samfundet bliver genbrugt som kunst. 

At Charlotte Thrane i det hele taget var i Ghana, skyldtes også genbrug, eller rettere det som burde være genbrug. 

Hun fulgte genbrugstøjets rute ud i verden fra Danmark, hvor en stor del ubrugeligt tøj til sidst havner i det afrikanske land og fylder uhensigtsmæssigt op, hvilket flere danske medier tidligere har beskrevet. 

I kontakt med kroppe 

Charlotte Thrane har et samarbejde med en genbrugsplads i Næstved, som hun blandt andet har fulgt tøjets rute fra. 

Der er også stålvaske støbt i beton på transportruller fra genbrugsstationen udstillet på Gammelgaard og desuden også en stor samling puder og dyner, som er slynget godt og grundigt op af gelænderet på en trappe i den anden af sidebygningerne. 

»Det er klemt sammen op af gelænderet for at få et kropsligt sprog. Her er både hundehår og blodpletter. Dynerne og puderne har været i kontakt med kroppe i mange timer,« siger hun og peger dermed på, at også her er det spor af levet liv, som finder vej til udstillingen. 

Charlotte Thrane konstaterer samtidig: 

»Størstedelen af vores liv er vi mennesker i kontakt med tekstiler, hvadenten det er tøj, håndklæder, dyner og puder.«

Plader fra køkkenet 

Et andet sted end sengen, hvor i hvert fald nogle danskere tilbringer en del tid, er køkkenet. 

Her er et særdeles brugt materiale det tynde og billige melamin, der for eksempel sættes på døre og låger. 

Det er også udstillet i ’Råstoffer’ på Gammelgaard. Her har kunstneren Michael Mørk skabt værket ’How deep is your love?’, hvor hvide melaminplader supplerer hinanden som et værk på 4,5x3 meter. 

»Det er et materiale, som vi har tæt på os og normalt ser i et køkken. Det er så tæt på os, at det nærmest ikke eksisterer, og når det bliver beskidt, smider vi det ud,« siger han. 

»Og så er det endnu en reference til marmor,« supplerer Gammelgaards leder Pernille Fonnesbech. 

Hun hæfter sig ved, at en stor del af udstillingen er holdt i hvide, grå og mørke nuancer og ikke er så farverig. 

Materialerne er en kontrast til de klassiske prægtige kunstforme, men spiller alligevel med på traditionerne på deres egen måde. 

100-årig tradition 

Pernille Fonnesbech hæfter sig ved, at det ikke er nyt, at kunstnere benytter sig af genbrugt materiale. 

På den baggrund spiller de tre aktuelle navne på Gammelgaard sig ind i en lang tradition. 

»I kunsten har man gennem i hvert fald 100 år benyttet andre materialer end det, som der var i den traditionelle kunst med smagfulde materialer i bronze og marmor, alle de dyre materialer. I 1920’erne var der en avantgardebevægelse i gang. Man insisterede på, at vi også godt kan arbejde med brugte materialer, og det var samtidig også en sparekultur, fordi kunstnere uden penge på lommen ikke havde råd til at købe de dyre materialer,« fortæller hun. 

Der er dog kommet en ny og ekstra synsvinkel i genbrugskunsten i dag, for eksempel på ’Råstoffer’ på Gammelgaard,  i forhold til for 50 eller 100 år siden, fremhæver Pernille Fonnesbech. 

»Lige pludselig er det blevet en legitim indgang til kunsten, hvor genbrug i kunsten for 100 år siden handlede om, at man ikke havde råd til at købe de rigtige materialer og provokationer. Nu er en etisk forståelse af opgaven med at vende skuden for jorden, så vi producerer mindre og skaber en bedre balance,« siger hun.  

Et papkassebord 

Som et blandt flere eksempler på genbrugskunst gennem de seneste 100 år nævner Pernille Fonnesbech Vilhelm Lundstrøms papkassebilleder, der kan opleves på Statens Museum for Kunst.

I Herlev i 2025 spiller papkasser som kunst også en rolle. I ’Råstoffer’ har Michael  Mørk udstillet en figur baseret på papkasser, han har skåret i mindre dele. 

»Det begyndte med, at jeg på Bornholm købte tomater med hjem fra supermarkedet. De var placeret i en papkasse, så blev jeg interesseret i at bruge det materiale,« fortæller han. 

Skulpturen ligner en form bord med kvadratiske former og placeret på fire ben, naturligvis af pap.  

Udover Charlotte Thrane og Michael Mørk er det Kristofer Hultenberg, der udstiller på ’Råstoffer’. Han bruger blandt andet affaldstræ og brugte opslagstavler i kunst på væggen. 

’Råstoffer’ kan opleves på kunstmuseet Gammelgaard, Gl. Klausdalsbrovej 436, frem til 25. maj.  

LÆS OGSÅ: 17-årige Selma er danmarksmester i tegning