Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Bødskov til 1. maj: Hold nallerne fra lejernes penge

Advarsel mod at bruge midler fra Landsbyggefonden til at finansiere den såkaldte ghettopakke i mødesalen på Herlev Skole.

Ingen tvivl, hvis man spørger det præcis 1.maj 48-årige socialdemokratiske folketingsmedlem Morten Bødskov.

»Vi er på lejernes side«.

Bemærkningen faldt, da Bødskov lidt efter klokken 08 i morges var sidste taler ved Socialdemokraternes traditionelle 1. maj møde i mødesalen på Bygaden/Herlev Skole, mens SF og Enhedslisten også tro mod traditionen fejrede kampdagen i Medborgerhuset. 

»Hold nallerne væk fra lejernes penge«, sagde Morten Bødskov og mindede om, at de 13 milliarder kroner, som Lars Løkke Rasmussen-regeringen foreslår anvendt til ghettopakken, er midler, som er indbetalt af landets lejere med det formål at afhjælpe huslejestigninger i forbindelse med større reparationer og vedligeholdelse af den almennyttige boligsektor.

Han noterede også, at Herlev var et af de steder, hvor der er store udgifter i øjeblikket til vedligeholdelse- og renoveringsprojekter. Morten Bødskov afsluttede talerrækken, som blev indledt af Per Christensen, forbundsformand for 3F, Frederik Vad Nielsen, forbundsformand for DSU og af Herlevs socialdemokratiske borgmester Thomas Gyldal Petersen.

Læs også: Nyvalgt Ø-politiker fortæller om livet i socialdemokratisk højborg. 

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!