Børns Vilkår efter Herlev-sag: Skolebestyrelser bør også have børneattester

Opdateret 4. maj kl. 15.12 se ned.

Bør man kunne sidde i skolebestyrelsen som forældrerepræsentant, hvis man tidligere er dømt for en alvorlig seksualforbrydelse mod et barn? Det spørgsmål stiller nogle forældre til børn på en af Herlevs skoler sig selv, efter de er blevet opmærksomme på, at en af de valgte til deres børns skolebestyrelse netop har en sådan dom i bagagen.

Svaret er klart, både for de nævnte forældre, hvis identitet Herlev Bladet kender og ikke nævner her af hensyn til sagens parter, men også for samtlige af kommunens partier, borgmesteren og børneorganisationen Børns Vilkår. Nej, lyder det. Af samme årsag bakkes der op om indhentning af børneattester for skolebestyrelser som en måde at komme problemet til livs.

der må ikke herske tvivl om, hvilken hensigt et skolebestyrelsesmedlem har med sit arbejde

»Vi synes, det giver mening, hvis man har et tillidshverv i skoler eller dagtilbud som for eksempel at sidde i en forældre- eller skolebestyrelse, at man indhenter børneattester på de medlemmer, der sidder der. Det skal se ordentligt ud udefra, og der skal være tillid til dem, der sidder i sådan et tillidshverv, og det kan svært at have i den her situation,« lyder det fra Ingrid Dall, der er jurist og politisk chef i Børns Vilkår.

Bør ikke være tvivl

Hun er med på, at man som skolebestyrelsesmedlem ikke har direkte kontakt med børn unge 15 år, som en børneattest i dag kræver - udover de to elevrepræsentanter, men:

»Det bør være et 'add-on' til bestemmelserne i det her tilfælde, fordi det er skolebestyrelsesmedlemmer, der bestemmer rammerne for børns hverdag, og der må ikke herske tvivl om, hvilken hensigt et skolebestyrelsesmedlem har med sit arbejde, at vedkommende har det rigtige formål for øje. Og en grov dom for pædofili vil netop være egnet til at bringe forældre i tvivl, om de nu kan stole på, at vedkommende har de rigtige hensigter,« påpeger Ingrid Dall, der bemærker, at havde forældrene kendt til dommen, da de stemte, ville de højst sandsynligt aldrig have valgt et medlem, der er dømt for pædofili.

Artiklen fortsætter under billedet.

Trænger til en overhaling

Herlev Bladet har også snakket med Red Barnet, som vurderer, at der er tale om en gråzone, men klart noget, man bør tage op til overvejelse.

»Vi er generelt optaget af, at børneattesten skal revideres, for der er masser af huller i osten. Som det er nu, dækker den kun forbrydelser begået mod børn op til 15 år, og hvis man skal arbejde med børn under 15 år. Det vil sige, hvis man arbejder med børn på 16 år og opefter, så er der ikke noget krav om børneattester, og hvis man for eksempel har voldtaget en 16-årig, så vil det ikke fremgå af børneattesten. Blandt andet derfor, mener vi, at børneattesten trænger til et eftersyn. Der har også været snak om, at domme for vold mod børn også bør være en del af børneattesten - det er de ikke i dag. Så der er mange bekymringer at tage fat på, og det her eksempel fra Herlev ser vi som en af de mange uklarheder, der er,« påpeger Pernille Spitz, talsperson og psykolog i Red Barnet.

der er mange bekymringer at tage fat på, og det her eksempel fra Herlev ser vi som en af de mange uklarheder

Hun oplyser, at børneattesten er fra 2005 og er ikke reelt blevet revideret siden da. Dog blev der nogle år efter indførelsen nedsat en arbejdsgruppe, som kom med 10 anbefalinger, men kun to af disse er blevet gennemført, lyder det fra Pernille Spitz, som også bemærker, at der i dag er uensartede regler og bekendtgørelser for brug af børneattester, fordi de er spredt ud over forskellige myndighedsområder. Det vil sige Kulturministeriet har egne retningslinjer, Social- og Boligministeriet har og Børne- og Undervisningsministeriet ditto.

LÆS OGSÅ: Ærgrer herlevborger, at dusørpenge skal gå til legeplads

Artiklen fortsætter under billedet.

Ingen saglig grund

Herlev Bladet har også spurgt interesseorganisationen Skole og Forældre, som blandt andet støtter skolebestyrelser i deres arbejde, om man mener, at reglerne bør ændres, så der skal indhentes børneattester for skolebestyrelsesmedlemmer, men organisationen har ikke ønsket at forholde sig til spørgsmålet, da man mener, der er tale om en enkeltsag. Til gengæld oplyser Skole og Forældres sekretariat i et skriftligt svar:

'I den bekendtgørelse, der gælder på skoleområdet, er fokus på "personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at få direkte kontakt med børnene". Det kan man ikke sige, gælder for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen. Der er derfor ingen saglig grund til, at børneattester skal indgå som en betingelse for at være valgbar til skolebestyrelsen. Det, der til gengæld er muligt, hvis det skaber utryghed, at en bestemt forælder har sin gang på skolen, er at skolelederen kan forbyde forælderen at komme på skolen og lave konkrete aftaler om, hvordan eventuel aflevering og hentning foregår', lyder det.

Der er derfor ingen saglig grund til, at børneattester skal indgå som en betingelse for at være valgbar til skolebestyrelsen

Sekretariatet tilføjer desuden, at det er op til den valgte i en skolebestyrelse selv at bestemme, om man vil udtræde.

Borgmester: Noget man bør tage op

Det vil Herlevs borgmester og partierne i kommunalbestyrelsen til gengæld gerne:

»Lovgivningen er jo desværre ret klar på det her område. Man kan godt sidde i skolebestyrelsen, selvom man har lavet en pædofil handling og er blevet dømt for det. Det er vigtigt at sige for mig som borgmester, at selvom jeg synes lovgivningen er tosset, så kommer vi til at følge loven, men når det er sagt, så synes jeg, man burde kigge på det her. Det er noget, man gør på Christiansborg, men jeg er enig med Børns Vilkår i, at man burde vise en børneattest, ligesom når man er pædagog, lærer eller træner,« siger borgmester Marco Damgaard (S), der som tidligere skoleleder i en årrække har et indgående kendskab til skoleverdenen.

det her er noget, man bør tage op, for den ligger lige til højrebenet synes jeg at ligestille det med øvrig praksis

Det har været fremme, at man som skolebestyrelsesmedlem ikke har direkte kontakt med børn, hvorfor mener du, at der så alligevel kunne være brug for en børneattest?

»En administrativ leder på en skole, som har sparsom direkte kontakt med børn vil også skulle have en børneattest, og der findes flere andre lignende eksempler, så jeg tror, det vil være klogt at skabe tryghed omkring det her for alle parter. Derfor synes jeg, at det her er noget, man bør tage op, for den ligger lige til højrebenet synes jeg at ligestille det med øvrig praksis,« vurderer han, der også påpeger, at lovgivningen på området er af ældre dato.

»Jeg tror, man har tænkt: 'Hvor går grænsen, hvis man er dømt og har udstået sin straf og er mor eller far?'. Har man så ikke de samme rettigheder som andre, men jeg tror bare, at her må man sætte det samlede fællesskabs trivsel og tryghed først og arbejde for en lov, der ligestiller det at sidde i en skolebestyrelse med øvrig praksis,« lyder budskabet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et hul i loven

Partierne i kommunalbestyrelsen er enige:

'Venstre mener, at det slet ikke bør kunne lade sig gøre, at en person med en dom for grove seksuelle overgreb mod børn kan sidde i en skolebestyrelse. En skolebestyrelse er et vigtigt tillidshverv med indflydelse på børns skoleliv, trivsel og rammer. Derfor skal forældre kunne have fuld tillid til de personer, der sidder dér. Jeg forstår derfor fuldt ud de forældre, der er utrygge. Hvis man har en dom for pædofili og dermed en plettet børneattest, mener vi ikke, at man skal have noget med børn at gøre - hverken i skoler, fritidsklubber, foreninger eller andre sammenhænge, hvor børn er involveret', skriver Benjamin Haxha og tilføjer, at Venstre vil stille forslag om, at reglerne ændres, så børneattester også omfatter skolebestyrelser.

Også Henrik Hilleberg fra de konservative mener, at der bør ses på lovgivningen:

'Hvis reglerne tillader det i dag, så bør de laves om hurtigst muligt. Er man dømt for pædofili, som er en af de absolut værste forbrydelser, man kan begå, så skal det ikke være muligt at arbejde omkring eller med børn efterfølgende. Længere er den ikke. Når man først har begået en forbrydelse mod børn, så ville jeg som forælder være ekstremt utryg, fordi mistanken om at det kan ske igen helt naturligt vil sidde i en,' skriver han, der er med på at arbejde for alle de tiltag, som kan forhindre, at pædofilidømte omgås børn.

Er man dømt for pædofili, som er en af de absolut værste forbrydelser, man kan begå, så skal det ikke være muligt at arbejde omkring eller med børn efterfølgende. Længere er den ikke

Det er Hanne Bjørn fra Liberal Alliance sådan set også, selvom hun understreger, at det ikke er kommunalbestyrelsens bord, men skal ske fra Christiansborg.

Også hensyn til elevrepræsentanterne

Gitte Sitting Vestergaard fra DF bakker op, men ser også et konkret problem i, hvis en pædofilidømt kommer til at arbejde sammen med to elevrepræsentanter.

'Jeg synes, at det er forkert at pædofilidømte kan sidde i en skolebestyrelse, da der også sidder skoleelever i skolebestyrelsen. Jeg mener, at børnene skal kunne føle sig trygge sammen med de voksne, som der er valgt ind, og deres forældre skal ligeledes kunne føle sig trygge ved at sende deres børn til møder', vurderer hun, der af samme årsag også bakker op om indhentning af børneattester for skolebestyrelsesmedlemmer.

Det gør Betina Skovby fra SF også:

'I en skolebestyrelse bør der, efter min mening, indhentes børneattester, da man også her får en særlig status, som vækker tillid hos børn. Den tillid må aldrig kunne misbruges. Hvis man henter dem systematisk, risikerer man ikke, at der sker noget i perioden. Da de gælder i 10 år har man måske udstået sin straf i straffeloven, men ikke nødvendigvis i det frivillige arbejde, og det er afgørende for vores børns sikkerhed', fastslår hun.

Det er Stefan Rundstrøm fra Enhedslisten enig i, men tilføjer, at man heller ikke skal glemme den pædofilidømte.

»Vores indstilling er, at det er en god idé med en børneattest, specielt når der sidder børn i skolebestyrelsen også. Det er ligesom alt andet arbejde, hvor man arbejder med børn, der skal der være en børneattest, hvor børn trygt kan blive sendt afsted af deres forældre,« påpeger han og bemærker, at han ikke mener, der bør være nogle ofre i sådan en situation, hvorfor personer med pædofile tendenser ifølge ham også bør have flere muligheder for at få hjælp.

Herlev Bladet har valgt at belyse sagen på et principielt niveau frem for at fokusere på en konkret person for at undgå unødig eksponering. Samtidig vurderer vi, at spørgsmålet har så væsentlig samfundsmæssig interesse, at det bør belyses, selv om det tager afsæt i en konkret sag. Det pågældende skolebestyrelsesmedlem er blevet kontaktet, orienteret om historien og tilbudt at medvirke anonymt, men har ikke ønsket at udtale sig. Vedkommende har oplyst, at det er planen at trække sig fra posten. Herlev Bladet har efterfølgende fået bekræftet af Herlev Kommune, at vedkommende har bedt om at udtræde.

Fakta: Børneattester i Danmark

• 2005: Ordningen indføres – arbejdsgivere og foreninger kan tjekke for seksualforbrydelser mod børn. (Kilde: Lovgivning, Folketinget / Retsinformation)
• 2006–07: Kravet udvides til også at gælde frivillige med fast kontakt til børn. (Kilde: Justitsministeriet)
• 2012: Reglerne præciseres – bl.a. hvad “fast kontakt” betyder. (Kilde: Rigspolitiet)
• 2014: Børneattester bliver digitale via Politiet.
• 2018→: Øget fokus på kontrol og overholdelse i foreninger. (Kilde: Danmarks Idrætsforbund)