Bogskab på hjul skal rulle læselysten ud på byskolen

Husker du bedstemors gamle kommode? Den store kastanjefarvede med to skabe, brede skuffer og små hemmelige rum. Der var noget mystisk drømmende over den, som gjorde, at små nysgerrige barnefingre havde svært ved at holde nallerne væk. Måske 3. klasse-eleverne på Herlev Byskole afdeling Eng havde det på samme måde, da de onsdag morgen mødte ind til deres nye bogskab på hjul specialdesignet til at rumme nogle af de omkring 500 spritnye farvestrålende bøger, som er købt ind til både afdeling Eng og Elverhøjen. Sidstnævnte får også et bogskab, men må vente til februar.

Det handler om at styrke og promovere læselysten. Både i skolen og i fritidslivet for vi er jo i konkurrence mod skærmene,

Barnefingre på kryds og tværs bladrer ivrigt bogtitler igennem fordelt i skabets forskellige skuffer efter kategorier som 'Sport og gaming', 'Gyser og uhygge' samt 'Kærlighed og venskab'.

»Det er vores arkitekt på Herlev Bibliotek, som har bygget møblet og brugt et gammelt jalousiskab, som vi havde på biblioteket. Han har også brugt en gammel arkitektlampe, noget træ og et tæppe fra tidligere udstillinger blandt andet til de her små strandstole, som eleverne kan sætte sig i og læse. Det hele er tænkt i genbrug for at have så mange penge som muligt til at købe bøger for,« understreger Louise Haslund, der har været projektleder på forløbet fra Herlev Bibliotek.

LÆS OGSÅ: God generalprøve før ishockeybraget

Eleverne har selv valgt

Hun fortæller, at alle bøgerne faktisk er udvalgt i et samarbejde med nogle af eleverne, som hun sidste år holdt workshops med.

»Vi har snakket temaer, og bogsamlingen er bygget op ud fra emojis, så eleverne har selv valgt de temaer, de synes har været interessante ud fra de her emojis. Og så har vi snakket om yndlingsbogkarakterer. For eksempel hvad er det for nogle typer, som de godt kan li' at læse om,« forklarer hun og nævner, at omkring 20 procent af bøgerne er faglitteratur.

Derudover har eleverne også valgt bøger ud fra, de forsider, der har tiltalt dem mest, hvilket bemærkes kigger man på bogskabets udstilling af farvestrålende forsider.

Projektet, som hedder 'Sammen om læsning', er blevet til i samarbejde med Herlev Byskoles to læsevejledere. Med Herlev Bibliotek som afsender ansøgte de for omkring et år siden 'Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre' under Slots- og Kulturstyrelsen, som gav dem 100.000 kroner med det formål at styrke læseglæden i 2. og 3. klasserne. Noget der altså nu er blevet til to nye bogskabe og læsemiljøer.

Artiklen fortsætter under billederne.

Læser med øjne og ører

Læsevejleder Pernille Olsen tilknyttet byskolen afdeling Eng er mindst lige så begejstret som eleverne denne onsdag.

»Det handler om at styrke og promovere læselysten. Både i skolen og i fritidslivet for vi er jo i konkurrence mod skærmene,« forklarer hun, der er med på, at lydbøger også er hastigt på vej frem.

»Men altså hvis børn kan læse med øjnene, så er det det, de skal, fordi det styrker også deres hukommelse og deres ordforråd. De får ord i øjnene, og på den måde bliver de også bedre læsere,« siger Pernille Olsen og uddyber, at man både kan læse med øjnene og med ørerne.

Det kan skyldes, at det ikke nødvendigvis er naturligt i familien, at man læser. Det er de færreste af familierne på den her skole, der gør det

»Vi har jo også mange ordblinde elever, og de læser med ørerne. De bruger jo Nota Biblioteket, som er et ordblinde- og et blindebibliotek,« lyder det.

Det er en velkendt national udfordring, at danske skoleelevers læsefærdigheder er nedadgående, blandt andet fordi læselysten også er dalende. I den nyeste udgave af den internationale læseundersøgelse, PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) fra 2021 lavet med danske 4.-klasseelever, opnåede de det laveste gennemsnitsresultat nogensinde i læsning. Det er også en af grundene til, at regeringen har afsat mange midler til indløb af nye bøger i folkeskolen.

Artiklen fortsætter under billederne.

En lokal udfordring

Også lokalt kniber det med læselysten.

»Det kan skyldes, at det ikke nødvendigvis er naturligt i familien, at man læser. Det er de færreste af familierne på den her skole, der gør det. Så det er jo noget, vi som lærere skal stå for at fremme,« forklarer Pernille Olsen og tilføjer, at det også handler om andre ting.

»Folk har travlt med deres arbejde. Folk kommer fra nogle andre kulturer, hvor det ikke har været almindeligt, at man læser hver eneste dag. Og især heller ikke på dansk. Så derfor har vi den store udfordring her,« vurderer hun og påpeger, at det primære med det her projekt er at øge elevernes fritidslæsning i og efter skoletiden - i sidste ende for at give alle de bedst mulige forudsætninger for at tage en uddannelse.

Noget det nye bogskab og læsemiljø altså skal fremme. Derudover har skolen også lektiecaféer, og så er der selvfølgelig også skolebiblioteket, som klasserne besøger jævnligt.

»Og så plejer vi at sige på den her skole, at inden du tænder for en skærm, så skal du have læst en halv time, og hvis du går i 1. klasse, så er det 10 minutters læsning, inden du åbner skærmen,« understreger hun.

De andre skoler?

Til februar regner man med, at byskolen afdeling Elverhøj også får sit helt eget bogskab magen til det på Eng. Men hvad så med de andre skoler?

»Kildegårdsskolen er jo rimelig godt dækket ind, fordi vi ligesom har vores bibliotek deroppe, men jeg vil ikke afvise, at der godt kunne komme bogskabe på andre skoler. Men nu skal vi lige have gjort os nogle erfaringer, så tænker jeg, at ud fra de erfaringer, som vi får med, så kan man finde ud af, om det ligesom er relevant at søge penge igen,« lyder vurderingen fra Louise Haslund.

Om biblioteket så har har flere genbrugsmøbler på lager til den tid, må man vente og se.

LÆS MERE: Læsehuler på vej - glæden ved bøger skal styrkes

Artiklen fortsætter under billederne.

FAKTA:

· Ifølge den seneste PISA-undersøgelse (Programme for International Student Assessment) fra 2022 gik danske skoleelever (15-årige) en smule tilbage i deres læsefærdigheder sammenlignet med 2018, men lå stadig over OECD-gennemsnittet og var på niveau med eller over de øvrige nordiske lande. Resultaterne af den næste bliver offentliggjort i 2026.

· I den nyeste udgave af den internationale læseundersøgelse, PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) fra 2021, lavet med danske 4.-klasseelever, opnåede de det laveste gennemsnitsresultat nogensinde i læsning.

· Som en del af folkeskolens kvalitetsprogram investeres 540 millioner kroner i flere skolebøger fra 2025 til 2034 gennem CFU (Center for Undervisningsmidler), hvor skoler og lærere kan låne et bredt udvalg af bøger.

· Ordningen kaldet 'Boggaven' giver skoler over hele landet adgang til mange forskellige titler i mange forskellige fag i løbet af et skoleår.

· Man forventer at kunne indkøbe omkring 2,4 millioner bøger.

· Samtidig afsættes der 25 millioner kroner til en læsekampagne, som skal styrke børns og unges lyst til at læse.

· I en undersøgelse fra 2024 kaldet 'Grundskolepanelet' med 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler svarer næsten halvdelen af lærerne, at udvalget af analoge læremidler ikke er tilstrækkeligt.