Herlev Bladet

Bordtennis: Herlev spiller om DM-finaleplads i denne uge

I denne uge bliver det afgort, om Herlev Bordtennis for første gang i klubbens historie kommer i finalen om det danske mesterskab.

Herlev, som blev nummer tre i grundspillet i bordtennis, møder de mangedobbelte danske mestre, BTK61 fra Roskilde, i semifinalen i denne uge. Roskilde blev to'er i grundspillet.

Den første kamp spilles hos Herlev Bordtennis på torsdag 22. maj klokken 18.30, og der er gratis adgang til det,  der på forhånd tegner til at blive en tæt og spændende kamp. De to hold har tidligere i sæsonen spillet uafgjort 4-4.

Der spilles bedst af tre kampe om at komme i finalen. Den anden kamp spilles i Roskilde lørdag 24. maj klokken 14, og skulle begge have vundet en kamp hver, så er afgørende kamp søndag 25. maj klokken 14. Her har Roskilde i givet fald hjemmebane, da de blev nummer to i grundspillet.

Anders Lind til VM

Anders Lind, som er medlem af Herlev Bordtennis,  har leveret flere stærke præstationer i 2025, og han er derfor hoppet flere pladser frem på den aktuelle verdensrangliste, hvor han som nummer 22 er den bedste placerede dansker.

Det er derfor Anders Lind, der repræsenterer Danmark i single ved VM, som holdes i disse dage i Doha.

Desuden er han i weekenden kåret som Årets Bordtennisspiller i Danmark. Ikke så overraskende med den sæson, han har haft, hvor han blandt andet leverede en flot præstation til OL i Paris i fjor. Anders Lind skiftede klub til Herlev Bordtennis i september, men kan, som det er nu, ikke spille for Herlev i Bordtennisligaen, da han også repræsenterer Borussia Dortmund i Bundesligaen.

Den danske OL-profil Anders Lind skifter til Herlev Bordtennis. Pressefoto.
Danmarks bedste bordtennis, Anders Lind, skiftede til Herlev Bordtennis i fjor. Pressefoto.

 

LÆS OGSÅ: Ishockeyprofiler fra Rungsted skifter til Herlev

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!