Herlev Bladet

Borgmester: Derfor støtter kommunen kunst i det offentlige rum

Ballerup Kommune støtter fortsat kunst i det offentlige rum, blandt andet på elskabe i Skovlunde. Det giver identitet og skaber samtaler og debat, fremhæver borgmester.

Lige omkring nytår opnåede det stor opmærksomhed via sociale medier, at Herlev-kunstneren Ricky D. havde malet elskabe i Skovlunde med motiver af dyr, efter Herlev Bladet havde omtalt det i et par omgange. 

»Jeg har kun hørt folk, der udtaler sig positivt om det, og jeg kan også selv ret godt lide motiverne, de er ret sjove,« siger Ballerups borgmester,  Jesper Würtzen (S). 

Modsat Herlev Kommune støtter Ballerup Kommune fortsat kunst i gaden i de kommunale budgetter, 200.000 kroner sættes der af årligt, og fortsætter dermed en tradition siden firserne, hvor der også stilles krav om, at bygherrer på kommunale grunde skal afsætte to procent af salgsprisen eller det samlede budget på integreret kunst. 

Jeg har kun hørt folk, der har udtalt sig positivt om det

Finansieret af sponsorer

Jesper Würtzen fremhæver, at langt det meste af kunsten i Ballerup Kommune er opført for private penge. Udover kravene til byggeri på kommunale grunde var der tidligere mange sponsorer, som finansierede kunst i gaden. Men det er ikke så nemt længere, fortæller han. 

»200.000 kroner er selvfølgelig mange penge, men det er en meget lille del af det kommunale budget på cirka fire milliarder kroner,« siger han og nævner, at han da indimellem møder den holdning, at lige netop de 200.000 kroner kan bruges på noget mere fornuftigt. 

Nu er de for eksempel benyttet på dyremotiverne, en inspiration der i øvrigt kom fra Ballerups tyske samarbejdsby Brandenburg an der Havel.

Det skal lige undersøges nærmere, mener Ballerups borgmester Jesper Würtzen om busserne
Ballerups borgmester Jesper Würtzen (S) fremhæver, at kunst giver lokal identitet. Arkivfoto: Henrik Lüthcke

Anledning til debat 

Jesper Würtzen mener, at kunst skal støttes og fremmes, da det giver lokal karakter, som kan skabe samtaler, hvor borgere ikke nødvendigvis er enige. 

»Det er med til at give et område identitet, og så kan man mene noget er pænt, og andet ikke er pænt, og det kan give anledning til debat,« siger han og tilføjer:

»Og noget bliver pænere med tiden, når man har vænnet sig til det.« 

På Ballerup Rådhus har han selv udsigt til et kæmpe værk af Peter Brandes på forpladsen, som blev opført under forgængeren Ove E. Dalsgaard. 

Det har der været meget debat om i Ballerup gennem mere end 20 år, og der har været mange kritiske bemærkninger om det. 

»Jeg ved endnu ikke, om jeg selv har forstået det endnu, selvom jeg endda har læst en bog om det,« siger Jesper Würtzen med et smil og mener, at kunst som man ikke bryder sig om, også er med til at udvikle samtalen og identiteten i et lokalområde. 

Eksempler på kunst i Skovlunde:

'Sprællemanden' af Tue Poulsen i Boligforeningen AAB afd. 47. på Lundebjerggårdsvej. Foto: Thomas Frederiksen
'Sprællemanden' af Tue Poulsen i Boligforeningen AAB afd. 47. på Lundebjerggårdsvej. Foto: Thomas Frederiksen

 

Dennis Oppenheims Kaninfabrikken breder sig fra Egebjerg til blandt andet Skovlunde. Foto: Thomas Frederiksen
Dennis Oppenheims Kaninfabrikken breder sig fra Egebjerg til blandt andet Skovlunde. Foto: Thomas Frederiksen

 

Soldyret af Erik Brandtsved Gl. Skovlundevej og Ballerup Boulevard. Foto: Thomas Frederiksen
Soldyret af Erik Brandtsved Gl. Skovlundevej og Ballerup Boulevard. Foto: Thomas Frederiksen

 

Peter Hesk Møller er kunstneren bag bronzeskulpturen 'Den elegante', der er fra 1995. Foto: Ballerup Kommune.

 

Egon Ignaz Sørensen og Finn Mickelborgs dekorerede støjskærme langs Ballerup Boulevard.
Egon Ignaz Sørensen og Finn Mickelborgs dekorerede støjskærme langs Ballerup Boulevard. Foto: Thomas Frederiksen

 

Kunstværk af kurt Sørensen: Et kærligt skub mod fremtiden. Foran børneinstitutionen 'Himmel og Hav' - kunstværket indviet i november 2020
Kurt Sørensens værk 'Et kærligt skub til fremtiden' blev indviet i 2020 foran børnehuset Himmel og Hav - ret tæt på Skovlunde Kirke. Arkivfoto: Henrik Lüthcke
Glæde og sorg - kunstværk i Skovlunde Kirke.
Kunstværket 'Glæde og sorg' i Skovlunde Kirke. Foto: Thomas Frederiksen

 

LÆS OGSÅ: BMS Herlev i kvindernes DM-finale i basketball

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!