Borgmester ønsker flere frivillige i Herlevs skoler

Opdateret fredag eftermiddag med udtalelser fra Kildegårdskolens leder Jonas de Molade Skjødt og mandag formiddag med Lindehøjskolens leder Karin Anker. 

Det er både til gavn for eleverne, skolen og styrker også lokalmiljøet som helhed.

Det mener Herlevs borgmester Marco Damgaard (S) om frivillige i skolerne, som i Danmark i mere end 10 år har været organiseret i foreningen Skolens Venner. Her sidder Marco Damgaard selv i bestyrelsen, og han har i sin tidligere stilling som skoleleder på Tingbjerg Skole i København samarbejdet med skolevenner på sit arbejde.

»Det er et godt initiativ, som styrker de lokale fællesskaber i og uden for skolen og skaber sammenhængskraft, når mennesker mødes lokalt på tværs af alder. Seniorer og andre frivillige kan samtidig virkelig bidrage med ekstra hænder, som skaber en unik form for voksenkontakt for eleverne med mennesker med en masse livserfaring,« siger han.

Civilsamfundet bliver koblet på, når eleverne kan møde skolevennerne i Føtex

Kontakt til skolerne

Herlev er en af 33 kommuner i landet, hvor der er organiserede skolevenner. Akkurat som i en del af de øvrige kommuner, er det kun på en skole i kommunen, at det foregår, nemlig på Herlev Byskole og udelukkende på Afdeling Elverhøj. Borgmesteren ser det gerne udvidet og fortæller, at han har taget kontakt til alle kommunale skoleledere i en dialog om at udbrede det.

»Det er skolebestyrelserne på hver enkelt skole, som skal beslutte det, men der ingen tvivl om, at det er noget, som jeg vil bakke op,« siger han og åbner for, at Herlev Kommunes forvaltning kan skabe en kommunal aftale med skolerne om skolevenner med udgangspunkt i, at hver enkelt skole og hver enkelt lærer, som tilknyttes, er positiv over for initiativet.

Marco Damgaard, der selv er uddannet lærer, understreger samtidig, at skolevennerne netop er frivillige og kan bidrage som et supplement og aldrig skal tage eller overtage de ansattes rolle.

»De skal ikke være pædagoger eller lærere. Når frivillige involveres i skolen, må det aldrig blive en erstatning for fagprofessionelle kræfter,« fastslår han.

Aflaste lærerne

Skoleleder for Herlev Byskole, Thomas Højholdt Sandau, ser gerne, at skolevennerne bliver udbredt mere i Herlev.

»Ja, det er noget, som skaber nye muligheder for differenciering i klasserne og kan aflaste lærerne. Samtidig er det med til at åbne skolen for lokalsamfundet, når civilsamfundet bliver koblet på, og eleverne for eksempel kan møde skolevennerne i Føtex,« siger han og tilføjer:

»Det udvider børns relationer at lære voksne med masser af livserfaring at kende.«

Han kendte ikke til initiativet, før han begyndte på Herlev Byskole sidste sommer. Han læste derefter en artikel om skolevenner og tænkte, at det kunne han godt tænke sig på sin skole, hvorefter han opdagede, at det allerede var i gang.

Thomas Højholdt Sandau kan godt tænke sig, at der bliver skolevenner også på Herlev Byskoles Afdeling Eng. Han har dog ingen konkret plan lige nu, og for ham handler det også om, at skolevenner netop er frivillige kræfter.

»Og så skal det ske i et tempo, som passer til lærerne og pædagogerne. På vores skole har jeg hørt, at det begyndte sådan, at samarbejdet startede med en lærer, og så bredte det sig, da andre kunne se perspektivet i det,« siger han.

Varme hænder

Kildegårdskolen, som har to store afdelinger, har endnu ikke skolevenner, men skoleleder Jonas de Molade Skjødt er særdeles positiv over for initiativet.

»Det har jeg det rigtig godt med. Det er fantastisk med hjælp i undervisningen,« siger han og nævner, at han har taget kontakt til Skolens Venner.

»Så der er en indledende kontakt, som skal blive til mere,« lyder det fra ham.

For Jonas de Molade Skjødt er det også afgørende, at der er tale om ekstra ressourcer og ikke noget, som skal tages fra nogle ansatte.

»Hvert år når vi lægger budget, forsøger jeg altid at udbetale så meget løn som muligt til varme hænder,« fastslår han.

Også Lindehøjskolens leder Karin Anker er særdeles positiv og fortæller, at der tidligere har været kontakt til skolevennerne i Herlev, men det løb dog ud i sandet grundet hverdagens øvrige mange opgaver på en skole.

Hun er indstillet på at gøre forsøget igen og nævner, at hun selv har erfaring med frivillige på en skole, pensionerede lærere kaldet skoletanter, da hun var skoleleder i Varde Kommune.

Forskel i accept

Skolens Venner har eksisteret siden 2013. Det begyndte som en lille kreds af frivillige, men antallet voksede sig større, og efter nogle år blev det mere formaliseret, og der blev skabt et sekretariat.

I dag er der omkring 300 frivillige på 100 skoler landet over. Det er det højeste antal gennem de omkring 12 år, organisationen har eksisteret, hvor der ellers var nedgang i forbindelse med corona.

Sigrid Møller Larsen er sekretariatsleder og har været tilknyttet Skolens Venner siden 2018. Hun kan mærke, at der er øget fokus på frivillighed i skolen - også fra politisk side og i Undervisningsministeriet - og der er også større forståelse for det blandt personalet ude på skolerne end for seks-syv år siden.

»Jeg kan tydeligt mærke forskel. Det er vigtigt at sige, at frivillige ikke tager opgaver fra nogle, men det er en anden type ressourcer, som de kan bidrage med. Det er der fastlagte rammer omkring, og derfor har vi også et fast samarbejde med Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen,« siger hun.

Sigrid Møller Larsen lægger udover den konkrete hjælp i skolerne også vægt på det kendskab, der kommer mellem mennesker i lokalsamfund, når frivillige kræfter - især ældre - møder skolebørn.

»Selvom man bor i samme lokalområde, er det jo tit i ens egen boble, at man færdes. Nu lærer man nogle af de andre at kende, når man mødes i Brugsen. Det understøtter virkeligt lokale fællesskaber,« siger hun om skolevenner generelt på landsplan.

For tiden er der syv skolevenner på Herlev Byskole, Afdeling Elverhøj, hvilket indtil videre er det samme antal, som er i hele Herlev Kommune.

LÆS OGSÅ: Reportage fra skolevenner i løbet af en skoledag i Herlev