Borgmester og udvikler: Sådan skal der fremover bygges i Herlev

Fremtidens byudvikling i Herlev skal være klog. Det er den korte udgave af mødets konklusion, efter at Herlev Bladet har sat borgmester Marco Damgaard (S) og direktør for strategisk byudvikling i AG Gruppen, Tony Christrup, i stævne til en snak om, i hvilken retning Herlev skal udvikle sig fremover. Set med borgmester-briller og udvikler-briller.

Vi starter med borgmesteren, som har taget hul på sit nye job ved at træde på bremsen i forhold til den ‘bygge-iver’, der har været i Herlev de senere år.

»Hvis vi fortsætter det tempo, så kan vi som by ikke følge med i forhold til de livsmuligheder, der også skal være. Og det er hele grundtanken med, at Herlev skal være en by, hvor vi ikke bare bor, men hvor vi også lever sammen. Og det er velfærden, det er de grønne områder, det er fællesskabsmulighederne, som ikke kan følge med, hvis vi kun bygger boliger i det tempo,« forklarer han om det, der vel at mærke ikke skal ses som et fuldt stop.

Det er ikke sådan, at Herlev bliver en by, hvor vi aldrig bygger mere. Det ville være dumt, men der skal skrues markant ned for tempoet

»Vi har jo stadig projekter, som er i gang, og som er under udvikling, så vi kan se, at den økonomiske vækst stadig vil stige, og derfor vil det være helt klogt og rettidigt og ordentligt at skrue lidt ned og ikke blive ved med at sætte lige så meget nyt i gang i det samme tempo,« lyder det fra borgmesteren, der til gengæld vil skrue op for velfærden og dét, som han kalder ‘fællesskabsmuligheder’.

Det kan være udvikling af grønne rekreative områder herunder boldbaner og legepladser eller butiks- og caféliv blandt andet.

LÆS OGSÅ: Klage over lokalplan på Hørkær forsinker nabobyggeri

Artiklen fortsætter under billedet.

Stiller krav og principper

Der skal med andre ord stadig være mulighed for nybyg, men ikke for enhver pris.

»Det er ikke sådan, at Herlev bliver en by, hvor vi aldrig bygger mere. Det ville være dumt, men der skal skrues markant ned for tempoet, og når vi så bygger, så skal der stilles nogle meget skrappe krav. Da vi startede for 15 år siden, var vi ikke i en position som by, hvor vi kunne stille de helt store krav. Der havde vi brug for, at vi kunne skabe noget vækst,« forklarer Marco Damgaard, der understreger, at den position er man i nu.

Med Kommuneplan 2023-2035 har Herlev Kommune nemlig stillet krav og anvist nogle retningslinjer til dem, der gerne vil bygge i kommunen. I Erhvervskvarteret handler det blandt andet om maks. byggehøjder på fire til fem etager og en maks. byggeprocent på 150. Men også om nogle såkaldte ‘byudviklings-principper’.

jeg tror på, at vi godt kan stille nogle højere krav og stadig være attraktive for de udviklere, der er her i Storkøbenhavn

»Kommuneplanen sætter nogle ret gode principper for, hvordan vi giver tilbage til byen. Og den næste kommuneplan, som vi faktisk allerede nu skal i gang med, skal være endnu mere ambitiøs med endnu større krav. Det skal være sådan, at tingene kan hænge sammen, men jeg er af den overbevisning som vores borgmester, at vi godt kan skubbe lidt til den dagsorden,« siger Marco Damgaard med tanke på for eksempel flere klimakrav.

Han påpeger, at principperne ikke er mejslet i granit, men skal tages med i forhandlingerne med de udviklere, der banker på.

»Så vi skal være kloge, ordentlige og fornuftige og holde en god dialog med dem, som gerne vil bygge i vores by og være med til at udvikle i vores by, fordi jeg har også en fornemmelse af, at der er nogle udviklere, som gerne vil bygge klogt og mere helhedsorienteret og måske også langsigtet,« vurderer borgmesteren, der ikke er bange for at skræmme nogle væk.

»Jeg er villig til at løbe den risiko. Det er punkt ét. Punkt to, jeg tror på, at vi godt kan stille nogle højere krav og stadig være attraktive for de udviklere, der er her i Storkøbenhavn,« fastslår han og spiller bolden over til Tony Christrup fra AG Gruppen.

LÆS borgmesterens kronik om Herlevs fremtid her.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vil gerne opfylde krav

AG Gruppen har foreløbig bygget 231 lejligheder på Lyskær 13 (Lyskilden, red.) og står bag projekterne på den tidligere rådhusgrund (215 boliger) samt en bolig- og erhvervsbebyggelse på Marielundvej 47-49 (tidligere genbrugsplads, red.) og Lyskær 13A og 15 (265 boliger). Og spørger man direktøren, er selskabet ikke bange for at engagere sig yderligere i Herlev.

»De krav, som kommunen stiller, dem er vi sådan set ikke bekymret for, fordi dem oplever vi som en del af vores egen hverdag og noget, hvor vi gerne selv vil være med,« siger Tony Christrup med tanke på klima og bæredygtighed.

»Hvis ikke vi følger med, så stopper vores forretning, fordi det er sådan helt grundlæggende, at det er den vej, vi skal. Så den del, så længe det foregår i dialog og inden for de rammer, der hedder matematik, så er vi med, fordi hele markedet har jo flyttet sig og i virkeligheden helt enormt på rekordtid,« forklarer han og går videre til krav i forhold til byggeprocenter og højder.

Man ikke må glemme, at jo mere folk har lyst til at blive der, hvor de bor eller arbejder. Jo bedre investeringer er det for os

»Den rå udgave af det er, at for os er det matematik. Altså den er ikke længere. Så hvis bydelen ligesom tilsiger, at det er denne her bebyggelsesprocent, så er vi med på den, fordi når vi går ind i det, så kender vi jo præmissen. Men når det er så sagt, så ligger der også noget omkring byudvikling. Vi skal jo i gang nede på rådhusgrunden, og skal man bygge 20 etager der? Nej, det skal man ikke, fordi det kommer der ikke noget godt ud af. Og det man skal huske her er, at der dels er en respekt for Herlev som by, men vi har også nogle investorer, som siger, at det her produkt skal leve. Og det ville det ikke gøre, hvis det var et 20-etagers højhus på den placering. Så man skal spille med på de der præmisser,« understreger Tony Christrup, der med den ‘kloge byudvikling’, som både han og borgmesteren kalder det, også ser et skifte i branchen.

Ikke mindst i forhold til AG Gruppens eget projekt på den tidligere genbrugsplads.

Vil inddrage nærmiljøet

»Jeg må indrømme, at jeg er blevet klogere. For nu er det ikke bare byggefeltet, vi kigger ind i. Marielundvej, som vi skal i gang med, er jo et rigtig godt eksempel på, hvad det er, der sker nu. Ja, der sker det, at vi skal bygge, og det gør vi. Men der sker også det, at vi er i dialog nu med Herlev Kommune om, hvordan gør vi området til et fælles område,« forklarer han og uddyber, at det blandt andet handler om at invitere nabovirksomhederne ind til en snak om, hvordan området skal se ud – for eksempel ved at arrangere et pop-up-arrangement, byvandringer og så videre.

Alt sammen inden for de rammer, der allerede er lavet af politikerne i Udviklingsplan for Marielundkvarteret. En visionær plan for, hvordan man kan omdanne Erhvervskvarteret til et blandet bolig- og erhvervskvarter med rekreative områder og ikke mindst ‘Det grønne Loop’, som skal være en to kilometer lang grøn stiforbindelse gennem hele kvarteret med smalle strøg og større parkrum, ‘hvor der lægges op til bevægelse, ophold og leg’, men også til at etablere et vigtigt mødested for dem, som bor og arbejder i bydelen. Lokalplan 137 for den tidligere genbrugsplads, som AG Gruppen har lavet med kommunen, er det første eksempel på, at de nye rammer fremover skal tilgodeses i lokalplanarbejdet for byggerier i Erhvervskvarteret. Og det giver god mening, spørger man Tony Christrup.

»Lige præcis Marielundkvarteret har en helt unik forudsætning for at blive ‘den blandede by’ alså med erhverv og boliger, fordi der er erhverv i forvejen, og infrastrukturen er der. Ofte er det svært at etablere erhverv, hvis der er boliger i forvejen,« pointerer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Godt for bundlinjen og byen

»Man ikke må glemme, at jo mere folk har lyst til at blive der, hvor de bor eller arbejder. Jo bedre investeringer er det for os. Dét med at tage hånd om nærhedsprincippet og fællesskabet i den by, man nu agerer i, det gør noget godt, og det gør noget godt for bundlinjen, men også for samarbejdet med kommunen,« påpeger direktøren, der mener, at det nye lod som udvikler er at tage et større samfundsansvar samt bruge mere tid på at afkode byens sjæl og identitet – blandt andet ved at inddrage borgere, forenings- og erhvervslivet i processen.

»Det kommende byggeri på rådhusgrunden er et godt eksempel på, at man lige skal stikke fingeren i jorden og mærke, hvad er det her for et område,« fastslår han.

det, at man går ud og siger det nu, og vi også siger det sammen, er jo også det, der er lidt unikt, fordi det sætter en retning

Men hvorfor går I så meget op i det som udvikler? I har jo lige solgt Lyskilden til PenSam for eksempel, så handler det ikke bare om for jer at udvikle, sælge og så skøjte videre til næste projekt?

»Nej, for når vi så ‘skøjter’, så skøjter vi videre med den samme investor, fordi de var tilfredse med det, de fik. Og den, der har købt, vil vi jo også rigtig gerne danse videre med, så for os handler det om at skabe en blivende forretning. Og så har vi også en glæde ved at se, at de bygninger, vi laver, leve videre, fordi folk kan li’ at være der. Dét med at folk lige flytter ind og ud, det er ikke godt for nogen. Heller ikke vores bygninger, fordi det slider på dem,« svarer han.

Sætter en retning

Den approach og involvering i kommunen glæder borgmesteren.

»Nu bliver der åbnet op for at tænke på tværs, og visionært ind i helhedsorienterede løsninger, hvor vi skal komme med en masse selv som kommune, men det handler også om, hvad investorerne og udviklerne kan komme med. Hvordan kan de tænkes ind i det der, i sjælen og ind i byen? Altså, det her er først begyndelsen,« vurderer Marco Damgaard.

»Jeg synes, at det, at man går ud og siger det nu, og vi også siger det sammen, er jo også det, der er lidt unikt, fordi det sætter en retning. Og jeg tror, eller jeg ved, og det ved Tony også godt, at der er allerede andre udviklere og andre borgmestre, som også tænker i den her retning. Men nu går vi ud og siger noget om det her, og det tror jeg, vil se sprede sig mere og især på vestegnen,« lyder det fra borgmesteren.

Men kan man bare blive ved med at bygge i forstæderne, er efterspørgslen stor nok?

»Lige nu er sportsklubberne lagt ned i København, og der er kommuner, hvor man simpelthen ikke kan blive medlem af en klub, og det kan vi mærke betyder noget for, hvor folk vil flytte hen. Fritidsmuligheder og skoler, og derfor er Herlev og vestegnen stadigvæk attraktiv,« forklarer Tony Christrup og bemærker som borgmesteren, at det også er grunden til, at man vil fokusere på både at bygge boliger og fællesskaber.

AG Gruppens byggeri på den tidligere genbrugsplads er i øvrigt gået i gang og forventes afsluttet i slutningen af 2026.