Borgmester tager bladet fra munden på sit sidste KB-møde

Det var et sjældent set tæt løb, da kommunalbestyrelsens partier onsdag sendte lokalplanforslag 140 for en rækkehusbebyggelse på Gammel Klausdalsbrovej i høring ni uger med stemmerne 11 for og otte imod. Spørger man den afgående borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), vil han formentlig svare, at det var unødvendigt tæt, for han havde svært ved at se, hvordan de partier, der stemte imod, på den ene side roste det udviklingsprojekt, som en lokal bygherre vil lave på grunden, mens de på den anden havde tænkt sig at stemme imod på grund af beliggenheden.

»Der bliver sagt i debatten, at ‘vi synes, byggeriet er fantastisk, og det vil vi gerne se, at man byggede i Erhvervskvarteret’. At sige det i kommunalbestyrelsen og lade som om, at det er et egentligt udsagn af værdi, er vanvittigt. Hvem forestiller sig, at nogen skulle finde på at omdanne en industriejendom, som genererer en indtægt og et afkast, til et byggeri af den her karakter, som er så lille i skala og så dyrt i opførelse? Det her er jo en bygherre, som vil noget særligt for byen, og det kan placeres her, fordi jorden var sat til salg billigt, fordi vi ønskede at sælge den billigt, fordi vi ønskede et særligt projekt her,« rasede borgmesteren.

At tro at man i det private marked kan omdanne industriejendomme til projekter som det her, det er jo at gøre grin med folk. Hvorfor siger man sådan noget? Sig det dog, som det er

Forinden havde han bebudet, at når nu han var på vej ud, så ville han ikke pakke tingene ind – i modsætning til, hvad han syntes, ‘nej-sigerne’ gjorde.

»At tro at man i det private marked kan omdanne industriejendomme til projekter som det her, det er jo at gøre grin med folk. Hvorfor siger man sådan noget? Sig det dog, som det er: ‘Vi tror, der er mere popularitet i at sige nej til det her’. Sig det da bare. La’ vær’ med at pakke det ind. Jeg tror, at den her by har brug for, at man tager sig selv alvorligt som kommunalbestyrelse. Og når man har arbejdet for et lavt byggeri, et grønt byggeri, et byggeri, som giver mere tilbage til byen, end det tager, så skal man lade svære med at sige nej, når der er nogen, der kommer med det,« fastslog han.

Godt projekt, dårligt sted

Trods dundertalen valgte otte kommunalbestyrelsesmedlemmer alligevel at stemme imod at sende lokalplanforslaget i høring. En af dem var Jacob Aagesen fra Det konservative Folkeparti.

»At udvikle Herlev i respekt for de nuværende borgere har i mange år været en konservativ politik, vi holder fast i, og vi er glade for at høre, at socialdemokraterne (med den kommende borgmesters udmelding om at skrue ned for nybyggerier, red.) også vil gå den vej, så lad os starte med at gøre det her. Udvikling af nye boliger bør foregå i Erhvervskvarteret eller andre steder, hvor der i forvejen er bygninger, som skal nedrives,« sagde han, men tilføjede, at selve udviklingsprojektet er visionært og går længere end de miljøkrav, der er i dag.

»Det er et projekt, som mange bygherrer kan lære noget af. Vi synes bare ikke, at det lige er stedet,« lød det.

Det var Hanne Bjørn fra Liberal Alliance og Marianne Dithmer fra Enhedslisten enige i. Fra Enhedslistens side mente man i stedet, at kommunen burde beholde grunden og bekoste en oprensning af Gammelgaardssøen.

»Vi er med på, at byggeriet er et af de mest bæredygtige, men det er også mest bæredygtigt at lade være. Vi har i Enhedslisten gerne ville udvikle området og er lidt kede af, at vi ikke har været på forkant, men så mange år har vi ikke siddet i kommunalbestyrelsen,« forklarede Marianne Dithmer, der erkendte, at de selv var med til at stemme for startredegørelsen, men det skyldtes ifølge hende, at de lod sig overtale, selvom der ikke var og er opbakning fra baglandet

LÆS MERE: Enhedslisten stiller krav om mere indflydelse

Artiklen fortsætter under billedet.

Mønstereksempel for byudvikling

Det fik Arly Eskidsen fra SF, der stemte for at sende lokalplanforslaget i høring, til at beskylde Enhedslisten for at sove i timen.

»Det er rigtigt, at I er meget sent ude i den her proces, og det kunne man tage som en indrømmelse for, at I har sovet i timen. Jeg har ikke hørt før, at I vil udvikle området i sammenhæng med Gammelgaard. Jeg har slet ikke hørt Enhedslisten, som har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2014, på noget tidspunkt,« sagde han og påpegede:

Vi er med på, at byggeriet er et af de mest bæredygtige, men det er også mest bæredygtigt at lade være. Vi har i Enhedslisten gerne ville udvikle området og er lidt kede af, at vi ikke har været på forkant

»Det handler ikke om at fjerne naturen, men at udvikle den, så den bliver mere brugbar og anvendelig for herlevborgerne,« sagde han med henvisning til, at området, som i dag er vildt, bliver mere tilgængeligt for herlevborgerne med det nye projekt.

Generelt var det hans og SF’s håb, at projektet kunne blive et mønstereksempel for videre byudvikling i Herlev på samme måde som det store regnvandsprojekt i Kagsåparken, hvor man efterfølgende også vil omdanne området til noget rekreativt. En fremgangsmåde man ifølge ham også burde benytte i forhold til udviklingen af området ved Sømose Å i Marielundkvarteret og Kagsengen.

En misforståelse

Udover Enhedslisten gik Arly Eskildsen i offensiven på Moderaternes Deniz Kücükavci, der også ville stemme imod høringen, med den begrundelse, at projektet var godt, men beliggenheden skidt.

»Du sagde noget helt andet, da vi godkendte udviklingsprojektet (sept. 2022). Er det dig der har ændret holdning til det med stedet i forbindelse med dit partiskifte (fra radikal, red.)?,« spurgte SF’eren, men fik ikke noget svar fra Deniz Kücükavci.

Til gengæld svarede han, da borgmesteren gjorde det klart, at lokalpolitikeren fra Moderaterne øjensynligt havde misforstået projektets bebyggelsesprocent. Deniz Kücükavci havde nemlig forstået det sådan, at procenten ville stige. Men borgmesteren slog fast, at bebyggelsesprocenten i lokalplanforslaget er på maks. 30, mens projektets bebyggelsesprocent ligger på 26 med mulighed for en forøgelse på fem procent.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at et kommunalbestyrelsesmedlem med sådan en vigtig sag i virkeligheden ikke har læst og forstået forslaget. Så skal man ikke stemme imod og sende det i høring, det vil være respektløst,« lød det fra borgmesteren.

Det fik Deniz Kücükavci til at beklage, hvis han havde misforstået noget for derefter at påpege igen, at det er ikke projektet, den er gal med, det er stedet, som Moderaterne ikke kan stemme for.

Lokalplanforslaget blev sendt i høring med en bemærkning om, at der i lokalplanen indskrives bestemmelser om, at byggeriet med lejligheder skal indeholde et facadespring, samt at resterne af fundamentet/gulvet fra den tidligere Hjortespring Hovedgård bevares.

LÆS referatet her.