Borgmestre langs Ring 4: Åbne for en BRT-light-løsning
I et brev til transportminister Thomas Danielsen (V) skriver Herlevs borgmester sammen med sin kollegaer langs Ring 4, at det er en god idé med en statsfinansieret BRT på Ring 4 Nord, og at man er åben for en mindre model på resten af strækningen.
Opdateret 13.50 med mødereferat fra Movia.
En billigere BRT-løsning (hurtigbus, red.) er også en mulighed, hvis det står til borgmestrene langs Ring 4 deriblandt Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S).
Det fremgår af det brev, som de har sendt som svar på transportminister, Thomas Danielsens (V), forespørgsel 19. december sidste år, hvor han bad kommunernes borgmestre tage stilling til, om de ville have BRT 400S-busbaner etableret samtidig med den planlagte vejudvidelse på Ring 4 Nord og hvis ikke begrunde hvorfor.
I svarbrevet skriver borgmestrene, at de på baggrund af en undersøgelse, som de har sat Movia i gang med, om 'mulighederne for en ikke fuldt udbygget BRT – en BRT-light (se faktaboks), der tager højde for lokale forhold' er åbne for en videre drøftelse med Transportministeriet. Det skyldes blandt andet, at undersøgelsen viser, at 'der er gode muligheder for BRT-lignende tiltag, som øger fremkommeligheden og nedbringer rejsetiden på de øvrige dele af BRT 400S-ruten'. Af et mødereferat fra Movia dateret 12. december 2025 fremgår om samme 'light-løsning', at Movia vurderer, at 'det videre arbejde frem mod et evt. udbudsprojekt af BRT 400S i lightudgave kan blive iværksat medio 2026'.
Kun en udvidelse til busbaner
Hvad angår en BRT-løsning på den konkrete strækning på Ring 4 Nord mellem Ballerup C og Hillerødmotorvejen, hvoraf Herlev-delen går fra Klausdalsbrovej til Tibberup Å, anfører borgmestrene, at de støtter en statslig finansiering af en BRT på den strækning 'uanset hvilken BRT-løsning der i sidste ende besluttes og implementeres'. Til gengæld støtter de ikke den vejudvidelse, som lovforslaget egentlig lægger op til, fordi den kun har fokus på ekstra spor til biltrafik og ikke på kryds og dermed vil give flere biler og mere støj på vejene. Borgmestrene støtter med andre ord kun en vejudvidelse, hvis den er til busser.
LÆS MERE: Ring 4 skal alligevel drøftes på kommunalbestyrelsesmøde
'Vi ser ikke mening i at udvide vejkapaciteten, når trængselsproblemerne primært er knyttet til kryds på strækningen. Midlerne kan anvendes bedre, f.eks. til at styrke den kollektive transport', skriver de, og går dermed imod deres moderpartier i den forligskreds af otte partier, der i 2021 traf beslutning om Infrastrukturplan 2035 herunder en vejudvidelse på Ring 4 Nord.
Spark lovforslag til hjørne
I 2022 troede de daværende borgmestre, at de var blevet enige med Transportministeriet om finansieringen af en BRT-løsning, idet de gik med til at finansiere halvdelen af gildet, såfremt en række forbehold blev opfyldt: At medfinansieringen skete uden for det kommunale anlægsloft, at kommunerne kunne låne pengene over 40 år og at staten garanterede for risikoen. Året efter meldte ministeriet dog ud, at det kunne man ikke gå med til, og lige siden af har spørgsmålet om finansieringen af en BRT været ubesvaret.
Af borgmesterbrevet til ministeren fremgår, at kommunerne stadig står på de nævnte forbehold: 'Derfor ønsker vi forsat at gøre gældende, at kommunale investeringer i BRT bør kunne lånefinansieres og holdes uden for anlægsrammen'.
LÆS MERE: I flere år har én ting delt vandene vedr. BRT
Der er høringsfrist til lovforslaget 30. januar, og på baggrund af høringssvarene skal forligskredsen og ministeren tage stilling til, om de går videre med lovforslaget til en vejudvidelse fortrinsvis til biler med mulighed for ekstra busspor? Om lovforslaget skal ændres, så man kommer kommunerne imøde og de ekstra spor bliver til busser? Eller om lovforslaget skal forkastes. Står det til borgmestrene skal hele processen sættes på pause, så de i samarbejde med Christiansborg og myndighederne på området kan 'finde løsninger, der kan styrke den kollektive trafik og fremkommeligheden i hovedstadsregionen'.
FAKTA: BRT-light
- Benytter ofte eksisterende infrastruktur og kræver færre ombygninger end større løsninger som for eksempel dedikerede baner, store stationer eller avanceret signalprioritet, hvilket gør dem hurtigere og billigere at realisere.
- Det kan også betyde, at BRT-light-busser delvist kører i blandet trafik med almindelige biler.
Kilde: Realdania
Der er lukket for kommentarer