Brand i villa på Borgerdiget
Et hus på Borgerdiget var torsdag aften i en så kraftig brand, at det i dag ikke er til at bo i, fortæller indsatsleder i Beredskab Øst Jan Bendtzen.
Torsdag aften var der brand i en villa på Borgerdiget nær krydset ved Herlev Hovedgade. Det fortæller Jan Bendtzen indsatsleder i Beredskab Øst.
»Vi fik en melding om ild i en villa klokken 21.01, og da vi nåede frem, var branden ret kraftig. Heldigvis var alle beboerne ude af huset. De havde dog ikke fået sine to undulater med, men dem formåede vi at redde ud,« siger han og fortsætter:
»Vi troppede ret massivt op med syv køretøjer og 19 mand, som fik slukket branden rimelig hurtigt, og så brugte vi et par timer på efterslukning. Men huset er desværre så hårdt medtaget, at det ikke er til at bo i nu. Den ene del af huset var kraftigt brandskadet og resten var sodskadet,« fortæller indsatslederen.
Jan Bendtzen kan ikke udtale sig om årsagen til branden.
Der er lukket for kommentarer