Budgetaftalen: Enighed om at løfte og ændre på skolerne
Alle seks partier er med i budgetaftalen for 2026, som borgmesteren kalder for et historisk stort velfærdsløft
Årets budgetaftale for 2026, der blev indgået tirsdag aften mellem alle seks partier i kommunalbestyrelsen, fortsætter hvor sidste års slap. Igen i år er der nemlig fokus på at løfte folkeskolerne, men også tilbagerulle den nuværende struktur, så der fra skoleåret 2026/2027 fremover bliver fem mindre skoler på fem matrikler med hver sin leder i stedet for de nuværende tre skoler. De nye skoler bliver udover Lindehøjskolen - Hammergårdskolen, Engskolen, Elverhøjskolen og Hjortspringsskolen, og dermed får borgmesteren og Socialdemokratiet opbakning til deres ønske, som blev præsenteret i maj og som af samme årsag nok heller ikke bliver til et tema i den kommende valgkamp.
vi laver nok det største løft af folkeskolen Danmark nogensinde har set.
»Det her er et historisk stort velfærdsløft i Herlev Kommune. De tre store kernevelfærdsområder får et markant og bemærkelsesværdigt løft. Der bliver investeret i daginstitutionsområdet i forhold til mere ledelse, men også i forhold til forberedelse og en professionalisering og kvalitet i pædagogikken der. Der bliver investeret på folkeskoleområdet, sådan så vi laver nok det største løft af folkeskolen Danmark nogensinde har set. Og så er der ældreområdet, hvor vi går ind og tilfører flere midler til nogle indsatser på aktiviteter på plejehjem, men også i forhold til helhedsplejen,« lyder det fra borgmester Marco Damgaard (S), der tilføjer, at der blandt andet sættes fire millioner af til at opgradere de fysiske rammer på de eksisterende plejehjem, indtil Hammergården (det nye plejehjem, red.) står færdig i 2029.
På folkeskole- og dagtilbudsområdet er der i alt tale om 30,5 millioner kroner årligt til og med 2029 til styrkelse og drift. Sidste år var disse områder ligeledes højdespringere, hvor man afsatte 14 millioner kroner årligt, men det var til anlæg.
Liberal Alliance: Fokus på handicapområdet
Mens Socialdemokratiet altså fik opbakning til en ny skolestruktur, var samtlige partier imod førstnævntes forslag, ligeledes fra i foråret, om på sigt at flytte midler fra det specialiserede børneområde til den almene folkeskole.
»Noget af det, jeg er rigtig glad for, det er, at vi ikke har lavet et inklusionsløft, men at vi trak ud, at vi per automatik bare sparer på det specialiserede område, fordi det tror jeg ikke på. Altså jeg tror på, at når vi laver bedre folkeskoler, så på sigt er der flere, der kan holde til at være der, og der er også flere, der ikke flygter derfra,« påpeger Hanne Bjørn fra Liberal Alliance og nævner, at det også kræver, at man stiller krav til skoleledelserne, så de bruger pengene ordentligt og bakker lærerne op, når de for eksempel gør opmærksom på problemer.
Sidste år var Hanne Bjørn ikke med i budgetaftalen, fordi der var nogle ting, hun ikke gik ind for herunder betalt skolemad. I år var også nogle 'tidsler', som det bliver kaldt. For eksempel mener hun, at den halve million ekstra, der blev sat af til kulturlivet, sagtens kunne findes inden for den eksisterende ramme.
»Til gengæld, så er jeg virkelig glad for, at vi har besluttet, at der skal være cafémiljø både i Herlev Hallen og i Skinderskovhallen, og så er jeg også rigtig glad for, at vi får et demografireguleret handicapområde,« fortæller hun med tanke på, at behovet på området er steget, men ikke de midler, der sættes af.
Artiklen fortsætter under billedet.

SF: Flere sagsbehandlere
Det er Betina Skovby fra SF enig i og nævner, at det også er noget, de har arbejdet for.
»I samme forbindelse har vi har også fået demografifremskrevet vores ældreområde i forhold til vores plejehjemspladser, så vi ved, at nu kan vi se frem til, at vi får flere plejehjemspladser, også før Hammergården er færdig, fastslår hun, der i forhold til folkeskolen nævner, at hun også er glad for, at man har afsat seks millioner kroner til at styrke SFO- og klubdelen for bedre at kunne fastholde børn og personale.
»Men den absolut vigtigste ting, som jeg bliver nødt til at fremhæve, det er jo sagsbehandlerdelen på det specialiserede børneområde. Vi har fundet midler til at kunne ansætte to sagsbehandlere på børne- og familieområdet, fordi det er noget, som jeg som formand for Familie- og Forebyggelsesudvalget har været rigtig optaget af, at vi kan se, at vores sagsbehandlere har rigtig mange sager. Flere sager, end når vi sammenligner os med andre kommuner. Og på den anden side står der en masse familier, som er sat på ståtrold, som jeg kalder det, fordi der ikke er noget flow i deres sagsbehandling,« forklarer hun og tilføjer, at de også har aftalt, at der udarbejdes et kodeks for en god sagsbehandling.
Konservative: Aktivering af ældre
Henrik Hilleberg fra de konservative, som næst efter Socialdemokratiet har flest mandater i kommunalbestyrelsen - nemlig fire, kvitterer ligeledes for den brede aftale og er især glad for, at der nu bliver gjort noget for at øge trivslen og trygheden på folkeskolerne.
Derudover kom de til forhandlingsbordet med to indsatser på ældreområdet, som også blev en del af aftalen.
Vi ved, at der sidder en del ældre derude, som egentlig er friske i hovederne, men måske ikke kommer så meget rundt længere
»Den ene er over for ensomme ældre. Vi ved, at der sidder en del ældre derude, som egentlig er friske i hovederne, men måske ikke kommer så meget rundt længere. Der løfter vi nu med 1,5 millioner kroner, så de får mulighed for at være en del af et aktivitetstilbud, hvor de kan komme hen og være sammen med andre ældre i nogle fællesskaber. Den anden del er, at vi har en udfordring ligesom alle andre med, at der kan være mange forskellige hjemmeplejere hos de ældre. Nu tager vi fat på at se, hvor kan vi gøre en yderligere indsats i forhold til at nedbringe sygefraværet,« nævner han og bemærker, at partiet også har fået med, at der skal etableres en ny legeplads ved Hjortespringbadet.
Enhedslisten: Understøttelse og inddragelse
Skoleområdet er også noget, der fylder hos Enhedslisten, som i dette års budgetaftale især har vægtet højt, at den indsats, der er udsigt til, ikke bliver en spareøvelse, men at det bliver en reel udvikling af folkeskolen med understøttelse af undervisningen. Både i forhold til at indføre en tolærer-ordning i dansk og matematik på alle klassetrin, men også til kompetenceudvikling af lærerne, ansættelse af skolesocialrådgivere og som nævnt en styrkelse af SFO og klubtilbud med mere personale.
»Det er jo vigtigt, at de alle sammen oplever sig selv som en del af et fællesskab. Og derfor skal vi understøtte undervisningen, for det er svært at stå som enkelt lærer med 25 elever i et klasserum, hvor halvdelen af dem har det svært indimellem. Derfor er det rigtig vigtigt, og det har vi jo talt om i mange år, at vi skal styrke inklusionen,« siger Marianne Dithmer.
det er vigtigt, at pårørende og civilsamfundet siger, hvad de tænker er gode løsninger
En anden måde at få flere unge med ind i fællesskaberne er fritidsaktiviteter, og også her er hun glad for, at man nu har sat penge af til et kultur- og fritidspas - et Herlevpas - til de unge, som ikke selv har midler eller overskud til fritidsaktiviteter. Det sker ved at inddrage BROEN Herlev, som er en forening for socialt udsatte unge.
Netop inddragelse af borgere og foreninger vil Enhedslisten også have gjort mere ud af ikke mindst set i lyset af de kommende store reformer og love på sundheds- og ældreområdet, som skal implementeres.
»Der sker en masse ændringer. Og det er vigtigt, at pårørende og civilsamfundet siger, hvad de tænker er gode løsninger. Også på arbejdsmarkedsområdet har det været vigtigt for os, at den reform, der kommer nu, som jo beder os om at spare en masse penge på de tilbud, vi har i vores jobcenter, at vi fortsætter med at understøtte de unge og dem, der har sygdom og er udfordrede. Og det har vi i fællesskab afsat nogle penge til på trods af, at regeringen mener, at vi skal spare,« understreger hun, der hvis hun skal pege på noget, som Enhedslisten ikke fik igennem i denne omgang, så var det en servicebus.
Artiklen fortsætter under billedet.

Moderaterne: Penge til misbrugsbehandling
Sidste parti i årets aftale er Moderaterne repræsenteret af Deniz Kücükavci, der lige som de andre partier overordnet set bakker op om alle de vedtagne poster.
»Der var nogle ting, vi var enige om, og så er det klart, at så fik vi som parti også lov til at komme med noget, som vi synes, der var meget vigtigt. Og for os har det handlet rigtig meget om, at vi får styrket vores misbrugscenter Kagshuset, hvor vi får ansat en social sygeplejerske. For mig handler det rigtig meget om, at når vores børn og unge bliver udsat for misbrug, så er det for mig vigtigt, at vi kan fastholde dem i behandling,« vurderer han og nævner, at han tror det på sigt vil være gavnligt både for den unge, for de pårørende og for samfundet.
Derudover er han også glad for, at alle partier er blevet enige om at lave en plan for flere cykelstier i kommunen.
For mig handler det rigtig meget om, at når vores børn og unge bliver udsat for misbrug, så er det for mig vigtigt, at vi kan fastholde dem i behandling
Moderaterne foreslog også tidligere i år at gå til budgetforhandlinger med en idé om, at kommunen skulle iværksætte en omfattende beredskabsplan. Den idé blev dog ikke en del af forhandlingerne, oplyser Deniz Kücükavci.
Udover de nævnte aftalepunkter rummer budgetaftalen også en del andre, som partierne blev enige om. Blandt andet en undersøgelse af, hvorfor mange unge udebliver fra tandplejen, en igangsættelse af planerne med at etablere solceller på offentlige bygninger samt en nedrivning og genopbygning af stuehuset på Herlev Rideskole samt køb af hallen, som er ejet af den nuværende forpagter. Dette som led i et nyt udbud af forpagtningsaftalen for rideskolen.
Sidste år havde politikerne knap 43 millioner kroner at forhandle om (12 millioner på service og 30,6 på anlæg) udover det administrative budget. I år er den pulje også steget til 49 millioner fordelt med 33 millioner på service og 16 på anlæg.
LÆS MERE: Sidste års budgetaftale

Der er lukket for kommentarer