Bylivskonsulent vil skabe liv mellem husene, men hun har brug for hjælp

Præcis som når man bygger et nyt hus, må man starte helt fra bunden med fundamentet. Sådan er det også for Herlev Kommunes bylivskonsulent, Cecilie Tarras Madsen, der er blevet ansat til skabe byliv og styrke fællesskaberne på tværs af det nye Marielundkvarteret. Ifølge visionen for kvarteret er det nemlig ikke nok 'bare' at bo et sted, man skal også have lyst til at leve der.

»Der mangler en aktiv handleplan for byliv og byrum, og det er den, jeg gerne vil lave,« forklarer hun, der er uddannet byplanlægger og har god erfaring med det private erhvervsliv.

Godt det samme, for det er især de private virksomheder i kvarteret, som hun skal have hjælp fra for at kunne strikke planen sammen.

Der mangler en aktiv handleplan for byliv og byrum, og det er den, jeg gerne vil lave

»Det helt store problem, og det jeg skal prøve at se, om jeg kan finde en vej i, det er jo, at kommunen ikke selv har en grund, hvor de for eksempel kan etablere et kulturhus eller en fodboldbane eller finde plads til foreninger,« påpeger Cecilie Tarras Madsen, der allerede er godt i gang med at stemme dørklokker for at få virksomhedernes opmærksomhed.

»Min største rolle er at gå rundt til alle grundejere og alle dem i erhvervslivet, som spiller en stor rolle hernede, fordi det jo er dem, der har penge i området og mulighed for at lave nogle ændringer i deres bebyggelser. Dem, skal jeg på en eller anden måde få masseret noget socialt ansvar ind i og overbevise om, at dét at bygge til liv og fællesskaber også gavner dem på den lange bane,« lyder det fra bylivskonsulenten, der ikke lægger skjul på, at det godt kan blive op ad bakke.

Artiklen fortsætter under billedet.

For dyrt

Det skyldes, at der er mange gode intentioner fra udviklerne i byggebranchen, og dem skal hun holde dem op på.

»Det handler altid om, at de siger, at 'vi bygger for mennesker'. Og når man så dykker ned i projektet, så kan det ikke ses særlig tydeligt. Så er det nogle lejeboliger, hvor det handler om at få lejet boligerne hurtigt ud igen efter fraflytning,« fortæller Cecilie Tarras Madsen, der ikke giver så meget for de taghaver og den biodiversitet, som udviklerne ofte lokker med, hvis ikke der også er nogen til at sætte aktiviteter i gang for beboerne

»Dét, der skal skabe en sammenhæng og identitet i kvarteret og gøre, at folk forstår, at de er en del af et kvarter, det skal de have rigtig, rigtig meget hjælp til. Det arbejde gør de ikke selv, medmindre de får hjælp til at se værdien i deres investeringer,« vurderer hun, der tilføjer, at der er undtagelser.

»Men hvis ikke der kommer et lillebitte pres fra kommunen eller fra køberne eller det omkringliggende samfund, så går de ikke den ekstra mil for at sige: 'Hey, skal vi lige finde den lokale kunstner, som kan fylde vores lokale ud, indtil vi har fundet den rette erhvervslejer', og den rejse er vi allerede godt i gang med,« tilføjer hun.

LÆS MERE: Udsigt til flere lejeboliger i Marielundkvarteret

Kan betale sig for ejerne

Hvad gør du så for at overbevise udviklere og ejere om, at det er en god idé?

»Jeg taler til den del af deres forretning, der handler om socialt ansvar, gode historier de kan bruge i deres markedsføring eller gøre deres medarbejdere stolte. Det handler om at give mere end tage i disse år. Og det er der også mange udviklere, der ved og er med på. Det er den eneste måde, hvor vi sammen kan skabe et godt byområde, som folk trives i. Så det taler vi om. Og så finder vi frem til events og tiltag, vi kan teste af sammen,« forklarer hun.

Omvendt kan hun godt forstå, at mange udviklere først og fremmest tænker på, hvad de kan få ind i lejeindtægter. Men det kan de stadig opnå ved for eksempel at skabe ’aktive stueetager’. Altså stueetager med oplyste butikker og liv i stedet for boliger med nedtrukne gardiner.

»Det kunne være en bager, en café, og så videre. I byplanlægningen tales der rigtig meget lige nu om livskvalitet. Og hvor meget udviklerne faktisk kan være med til at påvirke folks livskvalitet positivt,« påpeger Cecilie Tarras Madsen, der derfor opfordrer til samarbejde med borgere, foreninger og kommunen.

Det handler om at give mere end tage i disse år. Og det er der også mange udviklere, der ved og er med på. Det er den eneste måde, hvor vi sammen kan skabe et godt byområde, som folk trives i

»Det kan for eksempel modarbejde ensomhed, styrke integrationen og foreningslivet, gøre lejerne tryggere i deres boligopgange, skabe mindre hærværk og i sidste ende måske mindre udskiftning,« siger hun.

Omvendt hvis udskiftningen er for høj, så koster det også for ejerne.

»Boligejere vil have så lidt udskiftning som muligt. Der er så meget slid på trappeopgangene, af elevatoren og så videre, hvis nogen flytter ud for hurtigt. Der skal males hele tiden, alle mulige håndværkere, der lige skal ind og fikse noget, skal kontaktes, der er ofte bøvl med kommunikationen, og hvor meget af deres depositum, de skal have tilbage og så videre,« forklarer hun og tilføjer, at ejerne for alt i verden vil undgå en bolig i tomgang.

»Det kan godt blive dyrt for ejerne, hvis ikke de kan fastholde deres lejere. Blandt andet fordi de ikke har investeret ordentligt i området eller investeret ordentligt i deres boligkompleks,« lyder budskabet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Håber på fælleshus

Hvad gør du selv for at skabe liv mellem husene? 

»Jeg har lavet et græskarudskæringsevent, et forum for erhvervslivet kaldet 'Netværk Marielund', hvor vi mådes hver 4. måned, en totempæl i samarbejde med Next, der skal fungere som et trækplaster og infostander, et gavlmaleri med billedskolen under temaet 'betonjungle', babyrytmik i Børnehuset Edison og et samarbejde med Gammelgaard Kunst- og Kulturcenter,« opremser bylivskonsulenten, der har meget mere på bedding.

For eksempel har hun fået adgang til en tom erhvervsbygning, som Alfa Development ejer, på Marielundvej, hvor planen blandt andet er, at Herlevs Eagles fans kan komme og male deres store bannere. Derudover skal der arrangeres fællesspisninger og meget mere i det nye år

LÆS OGSÅ: Elevator uegnet som adgangsvej til ambulancer

Den helt store drøm kræver dog lidt mere:

»Mit opdrag er jo, at det skal ende med, at der kommer et mødested dernede, som for eksempel kan bruges til fællesspisning, og at folk og virksomheder, altså også dem, der går på arbejde dernede, synes, at det løfter området,« fortæller Cecilie Tarras Madsen, der pt. er i gang med at søge Realdania om en 30 kvadratmeter stor pavillon, som kan udgøre rammerne for netop det.

Derudover opfordrer hun alle, der har gode idéer til fælles aktiviteter til at kontakte hende. Så vil hun hellere end gerne stille sig til rådighed, så de sammen kan få Marielundkvarteret til at blomstre.

Næste projekt, som herlevborgerne kan se frem fra hendes hånd, er ’Ice for Kids’ 18 januar på Marielundvej 35.

FAKTA:

Marielundkvarteret er Herlevs gamle erhvervskvarter, der over de næste mange år transformeres til et blandet bolig- og erhvervskvarter.

Tager man alle de planlagte og etablerede boliger i kvarteret er der pt. over 2.500 lig med cirka 2.700 beboere. På sigt er forventningen omkring 10.000 borgere i kvarteret.

Kontakt bylivskonsulenten: ctm@tarrasrelations.dk