Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Centerchef om voksende kritik af jobcentret: – Vi vil tage kritikken op

Centerchefen for job, uddannelse og borgerservice, Birgitte Kjeldsen, vil tage kritikken op, som flere både tidligere og nuværende ledige rejser mod jobcentret.

Den voksende kritik af jobcentret gør et indtryk på Birgitte Kjeldsen, centerchef for job, uddannelse og borgerservice, og sine teamledere på jobcentret, der vil skride til handling.

Centerchefen for job, uddannelse og borgerservice, Birgitte Kjeldsen, vil tage kritikken af jobcentret op internt. Arkivfoto: Henrik Lüthcke.

»Vi er der jo for borgerne, og det berører også vores medarbejdere, når sådan noget kommer frem, så vi vil tage kritikken op og tale det igennem,« siger hun og bliver suppleret af teamleder for sygedagpenge, jobparate og fleksjob Lene Christensen:

»Vores medarbejdere vil jo rigtig gerne give deres viden videre og hjælpe folk i arbejde, så den her kritik gør et stort indtryk. Vi ønsker jo at tilbyde den ledige noget, der giver mening og hjælper.«

LÆS OGSÅ: Herlev Festuge 2020 er aflyst.

Flere melder sig i kritik-koret

Efter tidligere ledig Jeanné Vetling stod frem med sin kritik af jobcentret, som hun mente famlede i blinde i mødet med den ledige, har flere nu meldt sig på banen med lignende oplevelser.

Herlev Bladet har modtaget over 10 henvendelser fra tidligere såvel som nuværende ledige – nogle anonyme, andre med navn – blandt dem er Marianne Knudsen og Jane Kottal, henholdsvis tidligere og nuværende ledig, der begge nikker genkendende til kritikken om, at jobcentret fungerer helt uden mål og med.

»På intet tidspunkt oplevede jeg, at jeg fik hjælp,« fortæller Marianne Knudsen, der var ledig tilbage i 2017, og føjer til:

»Jeg følte, at jeg kom fra en jobtype (sekretær og personlig assistent, red.), konsulenten intet anede om, og så er det svært at rådgive borgeren.«

Sammenfattende for Marianne Knudsens oplevelser med jobcentret er, at det handlede mere om regler og registrering end jobhjælp.

»At kalde det jobformidling er at skyde langt over målet,« understreger hun.

Marianne Knudsen var ledig tilbage i 2017. Her blev hun af jobcentret mødt med regler og registrering fremfor jobhjælp. »At kalde det jobformidling er at skyde langt over målet,« siger hun. Privatfoto.

LÆS OGSÅ: Opdateret: Brande muligvis påsatte.

Jane Kottal er for nuværende ledig og har været det to gange før. Hun kommer fra en baggrund som blandt andet produktionsarbejder og siger følgende om mødet med jobcentret:

»Intet af det, jeg har været igennem med jobcentret, har hjulpet mig i arbejde – jeg har altid selv fundet et job – det har været totalt til grin,« mener hun og tænker tilbage på et jobansøgningskursus, jobcentret sendte hende på:

»Vi (kursusdeltagerne, red.) lavede en læsegruppe, og så stod vi ellers bare og røg cigaretter og drak kaffe i 14 dage. Vi lærte ingenting og fik absolut intet ud af det.«

 

Jane Kottal har været ledig i alt tre gange. Hun betegner hjælpen fra jobcentret som værende ‘totalt til grin’. Foto: Henrik Lüthcke.

På nuværende tidspunkt er der 742 ledige i kommunen ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Læs mere i denne uges udgave af Herlev Bladet eller ved at klikke lige HER.

 

 

 

 

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!