Herlev Bladet

Danmarkspremiere: Internationale top solo-isdansere konkurrerer i Herlev

Seks solo isdansere fra Herlev er med, når HIKU holder landets første internationale konkurrence af sin art Copenhagen Solo Ice Dance International – CoSIDI 2026 i Herlev Skøjtehal fra 28. februar.

Opdateret 17. februar klokken 11.20 med en præcisering om konkurrencen.

Fik man ikke set isdans til vinter-OL i Milano, får herlevborgerne ifølge Herlev Idrætsforenings Kunstskøjteafdeling (HIKU) en unik mulighed for fra første parket at opleve solo isdans live i den lokale skøjtehal i weekenden 28. februar til 1. marts.

Her er det nemlig lykkes HIKU at beværte landets første 'Copenhagen Solo Ice Dance International – CoSIDI 2026', som er den første af sin art, efter at den Internationale Skøjte Union (ISU) har indført officielle internationale regler for solo isdans. 62 solodansere deltager fra 11 forskellige lande udover Danmark såsom Storbritannien, Sverige, Polen, Tyskland, Letland, Italien, Australien, Bulgarien, Finland, Slovakiet og Frankrig.

bliver en fantastisk mulighed for danske udøvere at måle sig mod løbere på meget højt internationalt niveau

»Solo-isdans er en lille sport i Danmark, så det bliver en fantastisk mulighed for danske udøvere at måle sig mod løbere på meget højt internationalt niveau. Det er noget, vi glæder os utrolig meget til. Vi håber, at konkurrencen både kan inspirere vores egne løbere og trænere og samtidig skabe mere opmærksomhed omkring kunstskøjteløb i Danmark,« siger formand Henriette Andersen fra HIKU i en pressemeddelelse.

Det er også HIKU, der står bag den årlige konkurrence Isblomsten, som ligger i slutningen af januar.

En stor publikumsoplevelse

Når Copenhagen Solo Ice Dance International løber af stablen, er seks solo isdansere fra Herlev med, og ifølge formanden skal de både på isen lørdag og søndag. Her får de hård konkurrence af de internationale deltagere, hvoraf flere er nationale mestre fra traditionelt stærke solodans-nationer. Der bliver derfor meget at se frem til, lyder det fra Henriette Andersen, der forventer stærke præstationer, men også en stor publikumsoplevelse.

LÆS OGSÅ: Byggegrund nærmer sig salg

Solo-isdans er den nyeste disciplin under det internationale skøjteunion ISU. Den bygger på samme regler som olympisk isdans, men løbes alene i stedet for i par. Fokus ligger på teknik, musikalitet og evnen til at udtrykke og fortolke musikken gennem bevægelse.

Der er fri adgang for alle begge dage. Søndag eftermiddag kommer Marco Damgaard (S) sammen med Svea Lund, formand for Eliteudvalget i Dansk Skøjte Union, og overrækker medaljer.

Danmarksmester Cecilie Adele Theisen, fra HIKU, som deltager i konkurrencen.
Foto: Mika H. Laybourn
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!