Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Debatindlæg: Et trist farvel til Herlevs bymidte

Et ældre ægtepar har efter mange år droppet at gøre deres indløb i Herlevs bymidte på grund af parkeringsreglerne.

Debatindlæg fra Niels-Anker Hansen, Dalbugten 16

Når man netop har fejret 55-års bryllupsdag, og i ALLE 55 ÅR forventningsfyldt og trygt, har parkeret i Herlev Bymidte, så føles det som ’at blive forrådt af sine egne’, når bryllupsdags-’gaven’ er en parkeringsbøde på 870 kroner.

City Parkeringssystemer starter kækt bødebrevet med: ‘Tak for besøget i Herlev Bymidte Butikscenter’. Ja, det er åbenlyst, for De tager nemlig 850,- kr. for ’ulejligheden’ med at sende en opkrævning på 20,- kr.

Indrømmet, vi er kommet i ’reparations-alderen’, så selv om det var bryllupsdag, havde fruen en uopsættelig lægeaftale klokken 11 – den trak ud, og selv om lægesekretæren to gange kom ud og undskyldte forsinkelsen, nikkede vi pænt og tænkte ikke på, at Herlev Bymidte var gået med til kun halvanden times parkering. Klart vores fejl – men efter 55 år, måske ikke dét, der er top of mind og fylder mest i vores bedagede hoveder.

Vi siger et trist farvel og tak for 55 års dejlige smil og gode serviceoplevelser, for vi parkerer ikke mere i Herlev FYmidte

Vi er ikke nærtagne, men vi kan provokeres. Ældre mennesker opfattes ofte som usynlige og tages ikke altid alvorligt, men netop derfor, vil vi godt markere en holdning – for NU er der slut. 

Vi siger et trist farvel og tak for 55 års dejlige smil og gode serviceoplevelser, for vi parkerer ikke mere i Herlev FYmidte. Med al den teknik, der er i verden, kunne man sikkert godt lave en ordning, der gav alle loyale skatteborgere i Herlev lov til at parkere gratis i vort eget center – men da dét ikke kommer til at ske, har vi lavet vores tre ugentlige Herlev-indkøb om til én gang i Rødovre Centret og to gange Lautrupparken. Ikke optimalt, men sådan er det blevet – og det fungerer.

Smaragd-brudgommen.

ANDRE DEBATINDLÆG: Kulegravning afslører svigt i psykiatrien

Svar fra NREP

Herlev Bladet har forholdt NREP, som ejer Herlev Bymidte Center, debatindlægget. 

I en mail til Herlev Bladet oplyser NREP, at de ingen kommentarer har til debatindlægget. De skriver til gengæld følgende: 

’I forhold til parkering og andre forhold, svarer vi (NREP, red.) altid på borgeres direkte henvendelser til os’. 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!