Debatindlæg og svar: Problemer med støv fra fjernvarme-arbejde
En nabo til fjernvarme-arbejdet klager over støvgener fra arbejdet. Vestforbrænding er på sagen.
Af Maria Houmøller, Dildhaven 21 st.th.
I Dildhaven, Anishaven er vi voldsom plaget af støv i forbindelse med transport af jord frem og tilbage fra villavejene langs Hjortespringvej.
Der køres jord begge veje fra tidlig morgen til sen aften og ofte i høj fart.
Vinteren igennem har det støvet en del, hvilket tydeligt ses på bilerne på parkeringspladserne, man kan vaske bil og dagen efter er den brun af støv igen.
Det kan umuligt være særlig sundt. En almindelig hverdag er der helt tåget langs vejen. Det må kunne gøres bedre
Nu hvor det er blevet lidt lunere i vejret står der en støvsky efter traktoren (det er ikke afdækket det de har på ladet), hvilket både giver en del jord på vejene, bilerne og ikke mindst alt det støv man indånder.
Det kan umuligt være særlig sundt. En almindelig hverdag er der helt tåget langs vejen. Det må kunne gøres bedre, det var ikke lige så slemt sidste år, og vi er kun i starten af året nu.
Jeg er helt indforstået med at de skal kunne gøre deres arbejde, men det må være muligt at gøre det, uden at det medfører så mange gener for os der bor her.
Svar fra Vestforbrænding
Tak for dit læserbrev. Vi tager altid sådanne henvendelser alvorligt og har på baggrund af din henvendelse været i dialog med vores entreprenør, MJE.
Som de fleste nok har oplevet, har det været meget tørt og blæsende den seneste tid, hvilket er hovedårsagen til, at der opleves ekstra støv. Vi har dog talt med entreprenøren om, hvorvidt der kan iværksættes tiltag for at mindske støvgenerne.
På den baggrund vil der nu blive etableret et bedre underlag på byggepladsen i form af stabilgrus. Det skal gerne reducere risikoen for, at maskinerne har jord på dækkene, som kan støve, når de kører på vejene. Derudover vil MJE have ekstra fokus på at feje vejen.
Hvis man oplever problemer i forbindelse med anlægsarbejdet relateret til fjernvarmeudbygningen, opfordrer vi til, at man kontakter vores Kundeservice på 44 85 70 00 eller kundeservice@vestfor.dk
ANDRE DEBATINDLÆG: Har politikerne helt tabt hovedet?

Der er lukket for kommentarer