Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Debatindlæg: Tror Letbanen at beboerne i Musikkvarteret er dumme?

Debatindlæg fra: Hubertus Vocks, Cellovej 14

Når jeg læser svarene fra letbanen, kommer jeg til at spekulere på, om de måske mener at beboere i Musikkvarteret er lidt dumme.
Jeg kan oplyse dem om, at vi skam er udmærket i stand  til at tænke ud af boksen. For eksempel spørger jeg mig selv, hvordan det kan være, at man først midt i processen opdager, at jordforholdene på stedet indebærer, at de ikke kan bære vægten og der skal udskiftes med mere stabil jord?
Havde man ikke lavet jordbundsprøver, så forholdene blev opdaget ved starten af anlægsarbejdet?
Så vil jeg opfordre dem til at glemme al udenom snak om alle de dygtige medarbejdere, grøn omstilling mv. Det behøver vi ikke høre endnu en gang.
Hvis man havde lyttet til beboere og kommunen, ville der aldrig komme sådan en løsning op, hvor man lukker for Musikkvarteret i fem måneder. 
Jeg tror, at man i letbaneselskabet har tænkt: ‘Går den så går den’.
Jeg tror, at man i letbaneselskabet har tænkt: ‘Går den så går den’. At man så tog alle beboere i Musikkvarteret som gidsler. Tja…
Derudover har der i forvejen været tale om kaotiske tilstande med anlæg af kloak – og vandledning i kvarteret, som indsnævrer adskillige veje og endda lukkede for en del af Kantatevej.  At der , især i myldretiden, opstår lange køer, fordi man skal benytte sig af Marielundvej, har spærret for Sønderlundvej  og Vesterlundvej, for at komme til Herlev, Ballerup, København  eller Glostrup gør det til en prøve at finde rundt. Især for dem uden lokalkendskab. Så find “den nærmeste omvej”.  Jeg er nysgerrig op, hvordan de kommunikerer fremtidige problemer. De kommer. Hovsa. 
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!