Herlev Bladet

Del 4: Stærk foregangsmand – da Mille blev til Mike

25-årige Mike Foldal føler sig heldig, for det er ikke alle, der tør eller lykkes med at skifte køn. Blandt andet på grund af lange ventelister. Transkønnede skal have selvbestemmelsen tilbage, mener LGBT. Sidste del af føljetonen kan læses her.

Et kønsskifte er lig med en stor forandring både fysisk og psykisk og kan vende rundt på hele ens liv og ikke mindst hverdag. Det er ikke noget, man bare lige gør, og så meget desto mere er der grund til sætte fokus på det, og de udfordringer det kan føre med sig.

Det mener 25-årige Mike Foldal, der blev født som pige, men altid har følt sig som en dreng og først i sine sene teenageår begyndte at gøre noget ved det. Heldigvis med en lykkelig udgang.

»Der skal helt klart mere fokus på det. Det er folks liv. Man kan komme langt ud, hvis ikke man føler, man bliver taget seriøst,« forklarer han, der har venner, som sidder med lige præcis den oplevelse.

Det er folks liv. Man kan komme langt ud, hvis ikke man føler, man bliver taget seriøst

For ham selv var transformationen, der begyndte i 9. klasse, heller ingen dans på roser – hverken psykisk eller fysisk. Mentalt var det hårdt at gennemgå et hav af psykologsamtaler for at overbevise Sexologisk Klinik om, at et kønsskifte var altafgørende for hans videre liv. Og fysisk var det hårdt at blive opereret indtil flere gange for at ’få kroppen med i processen’.

»Ved den store operation lå jeg 12 timer i narkose, og der var seks læger tilstede,« fortæller Mike Foldal om dengang i 2017, hvor han fik lavet en penis.

Man skal være sig selv

Ifølge Rigshospitalet viser tal fra Sexologisk Klinik, at   antallet af henvisninger fra egen læge til klinikken over de sidste 10 år er stigende. Dog med et fald fra 2017 til 2018.

Det overrasker ikke Mike Foldal.

»Man kan godt sætte noget mere ind på det. For det bliver mere og mere udbredt. Det gør også bare, at ventelisterne bliver længere. Lægerne kan heller ikke følge med på det længere. Jeg har venner, som er på venteliste,« siger han, der føler sig heldig over at ’have overstået’ sit forløb på en god måde.

LÆS OGSÅ: Del 3 – stærk foregangsmand

Derfor har han også overskud til at komme med et godt råd.

»Man skal turde være sig selv. Vær åben og snak om det. Vær ikke bange for, hvad folk tænker. De skal nok finde noget at snakke om. Man er bare nødt til at tænke på sig selv. Hvad vil du? Gør, hvad der er bedst for dig. Det er jo dit liv, du skal ikke bare gøre, hvad andre synes. Det bliver du jo ikke glad af,« påpeger han.

Ydmygende behandling

I Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, LGBT Danmark, er man enig i, at der skal mere fokus på mennesker, der ønsker at skifte køn. Det skal være nemmere at komme i behandling, og det skal ikke være stigmatiserende. Det fremgår af LGBT’s hjemmeside.

Trods flere forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra LGBT’s talsperson på området, Linda Thor Pedersen, men på hjemmesiden mener man, at ’transkønnede er underlagt et unødigt centraliseret, langvarigt og psykiatrisk udredningsforløb. Behandlingen er ydmygende og formynderisk. Derfor kræver LGBT Danmark en fundamental forbedring af behandlingen i forbindelse med kønsskifte’.

Det går blandt andet ud på, at ’den psykiatriske udredning bør erstattes af et informeret samtykke, så den enkelte transperson kan få selvbestemmelsen tilbage. Vi behøver ikke nogen læger til at fortælle os, hvad vi er’, lyder det.

Den 1. januar 2017 blev transkønnethed fjernet fra listen over psykiske sygdomme.

 

Kontakt Center for Kønsidentitet på telefon 35454005 mellem klokken 9 og 12 alle hverdage.

Eller Sexologisk Klinik på telefon: 38647150, som er for børn og unge under 18 år.

Du er måske også interesseret i
Kommentarer
Henter kommentarer.....