Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Det nye Herlev: “Jeg savner noget grønt”

Gennem de seneste 10 år er der skudt masser af nye boliger op i Herlev. I en ny serie ’Det nye Herlev’ møder Herlev Bladet borgere, der er flyttet ind i de nye byggerier. Katrine Rebenstorf boede i byen i forvejen.

I serien om det nye Herlev er Katrine Rebenstorf en, som selv var en del af ’det gamle Herlev’, inden hun flyttede til  Glødelampen lige syd for S-banen ikke langt fra Herlev Station for tre år siden. 

Hun flyttede sammen med sin kæreste, som er fra Herlev fra barnsben, og siden har de fået et barn. 

Selv har Katrine Rebenstorf boet i Herlev i 12 år. Hun er noget skuffet over særligt en ting i det kvarter, hun er flyttet til.  

»Her mangler noget grønt, der er jo nærmest kun en lille græsplæne,« siger hun.

Vi vil gerne blive i Herlev, min kæreste er meget bundet hertil

Der bygges helt vildt

Katrine Rebenstorf nævner, at de har skilt sig af med en hund, da de ikke mente, at der var gode steder at gå tur med den i nærheden.  

Og tiden var blevet mere presset til at tage på længere ture væk fra hjemmet med hunden, efter hun og hendes kæreste har fået et barn.

Men I vidste vel, at der ikke var så meget grønt her?  

»Jo, men der var ikke bygget så meget, da vi flyttede hertil, og der kunne skabes noget grønt, men der bygges alle steder omkring os. Det er jo helt vildt så meget, der er bygget på få år,« siger hun. 

Bliver i Herlev

Og hun og hendes kæreste har truffet en beslutning, de vil gerne væk, dog ikke så langt endda, de vil gerne blive lokalt. 

»Min datter har jo ingen steder at lege her, når hun bliver større, så vi bliver ikke boende, men vi vil gerne blive i Herlev, min kæreste er meget bundet hertil,« siger hun. 

Tidligere boede parret i Højbjerg Vænge, inden de flyttede til Glødelampen.

Læs næste afsnit i Herlev Bladet og på heleherlev.dk i næste uge.

LÆS OGSÅ: “Vi bor lige i midten af det hele”

Det nye Herlev, logo 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!