Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Det nye Herlev: “Vi bor lige i midten af det hele”

Igennem de seneste 10 år er der skudt masser af nye boligbyggerier op i Herlev. I en ny serie ’Det nye Herlev’ møder Herlev Bladet borgere, der er flyttet ind i det nye byggeri gennem det seneste årti. Her er 29-årige Jorey.

Herlev Bladet møder Jorey Contreras, som kommer gående med både barn og hund, sønnen Antonio på et halvt år og hunden Cæsar.

Jorey bor i boligbyggeriet Den Grønne Fatning på Hørkær, hvor der er opført meget byggeri de seneste 10 år og fortsat bliver det, og her har han boet i fire år. Hørkær er en del af industrikvarteret i det sydligere Herlev, som de senere år er udviklet til et boligområde og fortsat er i gang med den proces.

Der er kort vej ind til København, samtidig med man kan komme hurtigt ud af byen

Hurtigt ud og ind

Han kom dengang fra Brøndby Strand, og inden da er han vokset op på Nørrebro. Han mener, at Herlev nærmest ligger ideelt.

»Vi bor lige i midten af det hele, meget centralt, man er tæt på både venner og familien. Der er kort vej ind til København, samtidig med man også kan komme hurtigt ud af byen,« siger han.

Jorey Contreras er 29 år og flyttede ind som single, men siden har han mødt sin kæreste, og de har fået et barn, som han nu går med i barnevogn med den ene hånd, samtidig med hunden holdes i snor med den anden hånd.

»Og så kan jeg godt lide de grønne områder, som der er i nærheden,« siger han.

Bygget for meget

Der er bygget en hel del mere, siden Jorey flyttede til Herlev, og mere er på vej. Og han kan godt forst skepsissen hos nogle Herlev-borgere.

»Man kan godt mærke på nogle, at de ikke er så glade for det byggeri, som jeg bor i og andre nye byggerier. Jeg synes også selv, at der bliver bygget for meget,« siger han.

Læs næste afsnit i Herlev Bladet og på heleherlev.dk i næste uge.

LÆS OGSÅ: Mød Haider Muhammed fra Qatar som er flyttet til Herlev i år

 

Det nye Herlev, logo

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!