Startede med mugne bøger og en skrivemaskine til låns

Læselysten stortrives i Herlev og har gjort det gennem mange år. Den har også haft gode kår i de fleste af de 75 år, som Herlev Kommunes folkebibliotek nu kan fejre. Det sker på lørdag 1. april med alt, hvad der hører til en god fødselsdag, men før vi fejrer løs, er det måske også værd at vide, hvad vi fejrer. Så hvordan startede det hele?

Se dagens program her.

På privat initiativ opbyggede ifølge Herlev Leksikon nogle lærere to bogsamlinger på henholdsvis Hjortespring og Herlev skoler, og i 1927 opstod Herlevs første bibliotek på Højbjergvej i ‘Klokker-Sines’ hus (næsten dér hvor det nuværende bibliotek ligger). Det var drevet af Herlev-Hjortespring Biblioteksforening, der i 1932 valgte at flytte de mere end 2.000 bøger til Hyrdindestien 3 for at give dem bedre forhold. De mugnede nemlig det andet sted. Den nye ejendom erhvervede man for 16.000 kroner, og så måtte bibliotekaren og foreningens formand selv stå for istandsættelsen.

LÆS OGSÅ: Mindeord – farvel til æresmedlem

Bogsamlingen voksede støt, men det var først i 1948, at Herlev Kommune tog over med den uddannede Jetty Marschall, som Herlevs første kommunebibliotekar bag skranken. Som de hidtidige år var det op ad bakke fra starten af, så Jetty måtte venligst låne kommunekontorets skrivemaskine hver weekend, når hun skulle udskrive kartotekskort. Året efter flyttede biblioteket så ind i det nybyggede lejlighedsbyggeri på Herlev Hovedgade 136A i tre sammenslåede lejligheder på 2. sal, og i 1962 måtte man udvide med endnu en lejlighed. Og så blev der ellers langet bøger over disken.

Det hele samlet ét sted

Hvad så med børnene? De fik faktisk deres egen samling allerede i 1920, men først i 1955 etablerede kommunen et egentligt børnebibliotek på Herlev Torv, som samarbejdede med skolebibliotekerne. Det flyttede til Herlev Byskole afdeling Eng i 1969, men blev efter flere års tilløb på grund af den stigende befolkning slået sammen med det nye hovedbibliotek, som åbnede i 1971 på Herlev Bygade, hvor det ligger i dag.

Otte bibliotekschefer senere, en stjålen ugle, et lokalhistorisk arkiv, flere nye biblioteker og masser af øjeblikke og aktiviteter trives det stadig i bedste velgående. Læs meget mere om hvad, der er sket hvornår i nedenstående tidsoversigt, som biblioteket har lavet.

Vil man deltage i fejringen, foregår det på lørdag fra klokken 10.15.

TIDSLINJE

1927

Bogsamling på Hjortespring Skole på 2000 bind, bliver sammen med samlingerne på Herlev Skole, grundstammen på Herlev Biblioteks bogsamling.

-Herlev-Hjortespring Biblioteksforening stiftes 5. april. Formål, at få oprettet et bibliotek.

-Herlevs første bibliotek oprettes i en gammel bondestue på Højbjergvej (tidligere Højstensvej) tæt på nuværende biblioteks placering

1928

Bibliotekar fra Statens Biblioteksskole, sognerådsformand Ludvig Købke Rimmer (senere borgmester) sørger for en katalogisering og systematisering af bogsamlingen

1932

Biblioteket får sin anden adresse, Hyrdestien 3 (tidligere Herlev Musikhus). Bondestuen blev for fugtig

1948

-På den ekstraordinære generalforsamling 27. januar 1948 blev det blev besluttet at kommunen skulle overtage driften af biblioteket fra d. 1. april samme år.

-Jetty Marshall, første uddannede bibliotekar ansættes 1. august 

1949

Biblioteket flytter til Herlev Hovedgade 136 A på 2. salen i bygningen kaldet Hollywood, hvor tre lejligheder slås sammen. Senere nødvendigt med en fjerde lejlighed.

1955

Børnebibliotek indrettes i træbarak (tidlige posthus) på Herlev Torv.

1962

Det særlig bevarede udlån fra Hjortespring Skole blev nedlagt. Der var kun 22 lånere tilbage.

1969

Børnebiblioteket flytter til lokaler på Engskolen.

1971

10. december blev biblioteket, Herlev Hovedgade 70 taget i brug.

Herlev Hovedbibliotek, tegnet af arkitekt Erik Korshagen, møder stor begejstring i Hovedstadsaviserne. ”Overlegen arkitektur” med indbyggede socialfunktioner fremhæves. Sådan skulle fremtidens biblioteker se ud!

Bygningen indrettet med designermøbler. Tre udlånsskranker, i musik- og børneafdelingen og en hovedskranke, specialdesignede til bygningen.

-Hos lånerne fik lyd og lysforhold blandet modtagelse. En dame medbragte en lommelygte. Børnebibliotekarerne havde travlt med at tysse på børnene. Lydene fra dem og det yngre publikum fandt nogle generende, andre befriende. Borgmester Ib Juul udtrykte det således, at et åbent familiebibliotek krævede en særlig opførsel og tilpasning af de besøgende.

-Børnebiblioteket kommer tilbage fra Engskolen og flytter ind på Herlev Hovedgade. Det får hele 400 m2 på bibliotekets balkon til at brede sig på, indrettet i sektioner specifikt rettet mod aldersgrupper. Resterende balkonplads blev administrationsfløj.

”Det nye bibliotek er … allerede oversvømmet af børn og unge, som … med stor selvfølgelighed har taget hele biblioteket i besiddelse.” Bibliotekarforeningens Blad 1972:1

-Særligt ungdomshjørne indrettes lige fra starten med musik og sækkestole. Må flyttes ad flere omgange for inddæmme lyden. Arrangerede aktiviteter på ungdomsrådet blev en løsning og stor succes hos målgruppen.

-Biblioteket får et særligt indrettet musikbibliotek med uddannede medarbejder og stor pladesamling: reggae, western, country, jazz og opera. Lånerne skulle selv medbringe deres egen pick-up, der blev kontrolleret under mikroskop af bibliotekaren

-Kælderetagens 1400 m2 tilegnes Herlevs foreningsliv. 6 møderum, garderobe og tekøkken, studiecelle, skrivemaskine og kopiering frit tilgængelig, udstillingsfaciliteter. Arkitekturens svagheder viser sig i kælderrummets lys- og adgangsforhold, de besværliggør aktiviteterne og med tiden sætter en stopper for dem.

1972

1. april indvies Herlev Bibliotek officielt

-I maj åbner ét af landets første bibliotekscafeteriaer på Herlev Bibliotek, med specialdesignet køledisk, placeret i stuetagen ved bagindgangen. Servering med kolde retter, øl, vand og kaffe. Borgere kunne komme ind fra gaden uden at skulle låne bøger. Rygning tilladt, lige som i resten af biblioteket inklusive børneafdelingen, hvor der var placeret askebægere.

-Skulpturen foran bibliotekets hovedindgang ”Uglen” indkøbes. Et eksempel på kunstneren Gudrun Lauesens mange naturalistiske dyrefigurer. Den har været genstand for stor opmærksomhed gennem tiderne. Fjernet af kommunen under ombygning af Bygaden. Den livagtige figur har vagt røre i befolkningen. Været udsat for hærværk og happenings. ”Uglemordet”, hvor Herlev Bladet demonstrerede bladets nye teknologi ved at retouchere hovedet bort. Stjålet, men vendt tilbage.

”Det var en større indsats fra Herlev Politi, der førte til lokaliseringen af Uglen, som tyve og vandaler havde gemt i Elverparken” Herlev Bladet 14. juli 2004.

1973

Cafeteriaet lukker. Kunne ikke løbe rundt

Biblioteket hjælper med at opbygge patientbiblioteket på Herlev Hospital, og har formelt ansvar for sygeplejeskolens- og Herlev Hospitals patient- og fagbibliotek.

Formelt ansvar for gymnasiets bibliotek

1974

Lokalhistorisk Arkiv oprettes, drives af frivillige og placeres i bibliotekets kælderetage. Under mottoet ”Kend din by” indsamler Kunst- og aktivitetsudvalget sammen med lokalhistorisk forening oplysninger om Herlevs historie, og får flere tusinde billeder ind. De udgør grundstammen i Lokalhistorisk Arkivs billedsamling i dag.

1976

Musikafdelingen får kassettebånd

1978

Rygning forbydes på biblioteket

1979

Biblioteket får ny leder, den tredje i rækken siden det blev oprettet, stadsbibliotekar Peter Grønholt Pedersen.

1980

Endnu et kunstværk kommer til at omgive biblioteket, nemlig bronzeskulpturen Effort Commun, som placeres ved bænkene til venstre for biblioteket.  Avantgardistisk kunstværk af Sonja Ferlov Mancoba, medlem af Cobragruppen. Det er sandsynligvis kommet direkte til Danmark og Herlev fra kunstnerens atelier i Paris, hvor hun opholdt sig på det tidspunkt, og hvorfra hun sendte sine kunstværker. 30. maj kl 16 blev skulpturen afsløret foran biblioteket. Lignende udgaver af Effort Commun kan bl.a. ses ved Sortedam Dossering i København

1982

3. april åbner Hjortespring bibliotek som nyopført filial til Herlev Bibliotek, Dildhaven 65.

1984

Musikafdelingen udlåner CDér

Gul skulptur i glasfiber, klar i farver og form, erhvervet af Herlev Kommune i 1984 i anledning af kommunens 75 års fødselsdag. Ophængt på den østlige gavl på Herlev

1986

Biblioteket går i luften” med DISØ-sysstemet. Herlev blandt de første biblioteker, der kan tilbyde sine lånere programmer fra Danmarks Radios diskotek. Herlev Bibliotek kom med i forsøget i en pulje på kun tre biblioteker med begrundelsen:

1988

Lone Gladbo. Ny bibliotekschef

1989

Erhvervsservice. Hjælp til mindre virksomheder med lovgivning, adgang til databaser om EU, opsporing af producenter i udlandet. Løb tør for penge.

1990

Herlev Bibliotekerne anskaffer EDB til udlånsregistrering. Avanceret anlæg til 2,8 mio finansieres ved mindre personaleforbrug. Refereret fra Herlev Bladet 2. maj 1990 (1980erne 80 ansatte, 60 heldagsstillinger)

1992

Bibliotekets EDB-system tages i brug til at spærre for udlån til lånere med et udestående højere end 1000 kr. Andre bliver gjort opmærksomme gennem udlånsnoteringer. 3.000 materialer til en værdi af 200.000 kr befinder sig hos lånere. Hos nogle i mere end et år.

1996

Ny bibliotekschef Arne-Bak Sørensen

1997

Biblioteket får sin egen hjemmeside

2002

Ny bibliotekschef Kirsten Frandsen

2007

Som det første folkebibliotek formidler Herlev Bibliotek musik via podcast

2010

Ny bibliotekschef Linda Klingenberg

2016

-Biblioteket Kilden åbnet efter den forrige filial brændte i 2015. Er filialbibliotek til hovedbiblioteket og skolebibliotek for Kildegårdsskolen, adresse Dildhaven 40. Både et børne- og voksenbibliotek med fag- og skønlitteratur og andre materialer. Det er også rammen om forskellige aktiviteter.

Konkurrence udskrevet om navnet. Blev til Kilden.

2022

Ny bibliotekschef Thomas Angermann