
DN Herlev og bygherre indgår samarbejde der skal være forbillede for fremtiden
DN Herlev har på foranledning af kai dige bach a-s, som vil udvikle boliger på Gammel Klausdalsbrovej, indgået et samarbejde med bygherren, som består af en række krav til byggeriet. Også den lokale historiske forening er i dialog med bygherren.
Et skoleeksempel. Det er, hvad Ejner K. Holst, formand for DN Herlev, vil kalde det samarbejde, som den lokale naturfredningsforening netop har indgået med kai dige bach a-s, der har planer om at bygge bæredygtige rækkehuse på Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424. Samarbejdet er sket på foranledning af bygherren, der inviterede DN Herlev til møde for at finde ud af, hvordan man kan få foreningslivet med ombord, før byggeriet går i gang.
»Noget af det vigtigste i Herlev er vores foreninger, og de er eksperter inden for alle de områder, de bevæger sig. I den forbindelse kunne vi lige så godt spørge DN Herlev, hvordan vores projekt kan blive lige så ambitiøst inden for biodiversitet og bæredygtighed, som vi er inden for byggeri,« fortæller Jack Thorsen Streit, direktør for kai dige bach a-s.
så vi har krævet, at kai dige bach a-s følger strategien om, at hver gang, der fældes et træ, plantes der to nye
Samtidig er det håbet, at han som bygherre kan opnå et samarbejde med foreningslivet om en blåstempling af byggeriet, før de overhovedet går i gang.
»Tidligere kunne der opstå konflikter, når der skulle bygges på grønne områder, men ved at starte med at samarbejde om alt det, der kan være svært at blive enige om, så håber jeg, vi kan komme derhen, hvor vi ikke længere er opdelt i to,« siger han, der i forhold til DN Herlev synes, at de har stillet nogle rimelige krav til byggeriet, som han gerne vil opfylde.
Bliver bedre end før
Ejner K. Holst, der ikke før har oplevet, at en bygherre proaktivt inviterer til dialog, fortæller om nogle af kravene.
»Byggeriet vil koste nogle af de træer, der står dernede, så vi har krævet, at kai dige bach a-s følger strategien om, at hver gang, der fældes et træ, plantes der to nye. Det er en måde at øge antallet af træer på i Herlev og også en stategi, som kommunen har forfulgt,« forklarer han og tilføjer, at man også har stillet krav om, at bygherre beskytter de fredede orkideer, der er, og at man tager hensyn til de eventuelle padder og salamandere, der har overlevet den uautoriserede udledning af spildevand, som DN Herlev mener, har fundet sted i Gammelgaardssøen.
Herlev Bladet har spurgt Herlev Kommune, som ikke er bekendt med en ulovlig udledning, men oplyser, at søen ifølge vandprøver fra 2019 er næringsrig. Dog tilføjer kommunen, at der historisk kan være blevet ledt vand til søen fra ukloakerede landbebyggelser omkring.
Som naturfredningsforening hvorfor går I så ikke ind for at bevare hele området frit for byggeri, så det bliver ‘vildt med vilje’?
»Det var ikke vildt med vilje før, blandt andet fordi, der har været tilførsel af overfladevand og så videre. Derudover er vi jo i en del af verden, hvor det, vi kan kalde natur, for det meste er natur-kultur. Her vil søen og grunden forsumpe og gro til i pilekrat, hvis ikke der sker noget, og det er ikke natur, men en monokulturel ørken. Natur er man også nødt til at hjælpe en gang imellem og især i sådan en lille biotop,« understreger formanden, der også kalder området for ‘nordporten til Herlev’, og som sådan bør det tages sig bedst muligt ud, mener han.
Artiklen fortsætter under billedet.

Håber flere vil følge trop
Hvad synes du/I om, at en bygherre vil i dialog med jer tidligt i processen og før den officielle høring, der også finder sted i forhold til lokalplanforslaget, er slut?
»Jeg synes, det er flot, modigt og klogt af bygherren, men det er også en cadeau til DN Herlev, at man betragter os som nogen, det kan betale sig at række ud til,« siger Ejner K. Holst, der også ser et større perspektiv i fremgangsmåden.
håber, at der fremover vil være bygherrer, der kan se en idé i at tage en snak med lokalsamfundet og også med os
»Jeg håber, at der fremover vil være bygherrer, der kan se en idé i at tage en snak med lokalsamfundet og også med os og forstår det, vi siger. Og så håber jeg, at vi sender et signal om, at DN Herlev er til at tale med,« påpeger han, der altså er godt tilfreds med aftalen.
»Vi synes faktisk, at vi har opnået en rigtig god og fornuftig aftale, og vi kvitterer for, at man rækker ud til os,« lyder det.
Han tilføjer, at man også har været i dialog om bevaring af de to fundne fortidsminder fra sidste års arkæologiske udgravning: Nemlig et pigstensgulv og en hypocaust (varmluftsovn, red.).
Artiklen fortsætter under billedet.

Vigtigt for Herlevs historie
Det kan Jette Hoffmeyer fra Herlev-Hjortespring Historiske Forening fortælle mere om. Hun og foreningen har nemlig også været i dialog med Jack Thorsen Streit, og hun er ligesom Ejner K. Holst meget tilfreds med den fælles forståelse, der er kommet ud af det.
»Jeg synes, det er et kanon projekt, og det er meget vigtigt, at der bliver bygget dér, for hvis ikke de bygger, går vores historie tabt,« siger hun og tilføjer, at hvis ikke der blev gjort noget, så ville den arkæologiske udgravning bare blive dækket til igen, og kommunen vil ifølge hende ikke bruge penge på at bevare fortidsminderne.
Derfor glæder det hende, at bygherren allerede nu har givet tilsagn om at bevare pigstensgulvet ved at lægge en glasplade over, men også på en eller anden måde at bevare hypocausten. At det så ikke bliver på sin nuværende plads, fordi det er oven på et byggefelt, det gør ikke så meget.
det er meget vigtigt, at der bliver bygget dér, for hvis ikke de bygger, går vores historie tabt
»Det er bare vigtigt, at den er der, så vi bevarer historien, for det er jo vores fortid,« påpeger Jette Hoffmeyer, der faktisk selv er uddannet arkæolog og selv var med til de første udgravninger i området med Nationalmuseet i slut 1970’erne og start 1980’erne.
Derfor har hun et indgående kendskab til matriklerne, hvor hun har fundet flere oldtidsminder såsom læderarbejder, mønter, keramik, gesimsstykker til pynteovne, knogler og munkesten. Derudover en brønd dér, hvor cykelstien går i dag, og en vandledning, som formentlig hang sammen med pigstensgulvet og hypocausten, fortæller hun. Af samme årsag håber hun at kunne søge fonde, så hypocausten, der er lettere forfalden i dag, kan bevares og beskyttes som del af det måske kommende boligbyggeri.
»Det er jo et senmiddelalderligt centralvarme system, og der er gravet 23 op i Danmark, men kun én eksisterer. Den er på Esrum Kloster. Man ved, at de typisk stammer fra stormandsgårde eller klostre, så den her i Herlev kunne være bevis på, at Kong Hans havde sin jagthytte her,« fortæller hun.
Der er lukket for kommentarer