Dom for at true lægesekretær
En 28-årig mand har fået en dom efter en episode på Herlev Hospital.
Han var åbenbart ikke tilfreds med sin behandling, den 28-årige mand, der 16. december sidste år klokken cirka 13.15 på Herlev Hospitals Akutmodtagelse endte med at true en lægesekretær, der passede sit arbejde.
Retten i Glostrup har i al fald bestemt, at manden skal have 20 dages betinget fængsel for sin handling.
Ifølge anklageskriftet råbte han flere gange af hende og gik helt tæt på hendes ansigt samt kastede med et clipboard, som gik i stykker. Noget af det han skulle have råbt ifølge anklageskriftet var: at ‘hun bare skulle vente, til hun fik fri, så skulle han nok finde hende og vente på hende’ eller lignende.
LÆS OGSÅ: Dømt for hæleri
Der er lukket for kommentarer