Du kan synge dig gennem Herlevs historie

»Gamle by, du sov i uforstyrret

Ro i næsten et Aartusind’…« 

Sådan blev der skrevet om Herlev for præcis 100 år siden i sangen ‘Til Herløv By’ i 1925, tre år inden at byens navn skiftede fra Herløv til Herlev.

Nutiden bankede på efter næsten 1000 år som lille landsby, lyder det, men bynavnet – eller noget som minder om det – kendes dog først fra 1268, men der har formentlig været bebyggelse inden.

Denne sang er en blandt flere, som er på programmet, når Herlev-Hjortespring Historiske Forening inviterer til en aften fyldt med musik og lokalhistorie torsdag 27. februar klokken 19 i Præstebo Kirke, Tornerosevej 115.

Jeg hørte den i det mørke Jylland og tænkte, at det var da en helt anden verden

Op ad trappen

Under titlen ‘Herlevs historie på vers’ dykkes der ned i Herlevs fortid gennem sang og fortælling, og der vil både være højtidelige og muntre sange med 100 år eller mere på bagen og nyere sange, blandt andet mindst en protestsang, fra 1990’erne og efter årtusindeskiftet.

»Vi tror, at når man får gang i sådanne sange, dukker der mange ting op i underbevidstheden, og der kan komme minder frem for nogle og give en god dialog henover bordene hos alle,« siger næstformand i Herlev-Hjortespring Historiske Forening, Hanne Holst, som forudser, der kan komme en helt anden oplevelse af at synge sig gennem lokalhistorien i stedet for at overvære et foredrag.

Nogle kan opleve genkendelsens glæde, andre kan få øje på nye sider af Herlev gennem sangene.

»I Herlev op ad trappen

fire rum, to børn, min mand og jeg…«  

Sådan lyder det i Lise Reinaus kendte sang ‘Herlev’ fra 1966, som blev et kæmpehit, hvor byen kom på manges læber, også folk der aldrig havde været i Herlev.

Det gælder for Hanne Holst, som dengang som barn boede på Mors.

»Jeg hørte den i det mørke Jylland og tænkte, at det var da en helt anden verden, det med lejligheder i flere etager var så virkelighedsfjernt fra det, vi gik rundt i. Der var ikke meget boligbyggeri i Nykøbing Mors dengang,« fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Da Herlev gennemførte sit helt eget Melodi Grand Prix i 1984

Synd for lille Ole

I 1990’erne flyttede hun med sin mand Ejner til Herlev, hvor de begge har været særdeles engagerede gennem årene.  Ejner Holst kendes blandt andet formand for den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening blandt andet med jævnlige naturklummer i Herlev Bladet.

Blandt flere ting har Hanne Holst dykket ned i lokalhistorien gennem Herlev-Hjortespring Historiske Forening, noget hun også dyrkede gennem sit arbejde i omsorgsteamet i Herlev Kommune, hvor hun var i kontakt med mange gamle mennesker.

»De fortalte mig om Herlev på en helt anden måde, end jeg kunne læse mig til. Jeg kendte blandt andet en mand, hvis morfar havde været pottemager i Hjortespring, og hans mor var ledvogterske. Selv havde han været med til at grave el ned fra stationen og op til Frederikssundsvej,« beretter hun og kan nu også trække tråde gennem Herlevs historie.

»Mange af dem med rollator har trillet med barnevogne, da de kom hertil,« siger hun med henvisning til, at Herlev var kendt som ‘barnevognenes by’ i 1950’erne, da mange unge familier slog sig ned i nybyggede lejligheder og huse, da byen voksede markant i disse år.

Alt i Herlevs historie er ikke idyl, ligesom der er uenighed om for eksempel nybyggeri i dag, har der ogå været det før i tiden. Blandt andet omkring lukningen af Herlev Skole i 1991, her blev der skrevet en kritisk afslutningssang for 10. klasserne det sidste skoleår med en hilsen til den daværende borgmester.

»Men nu er det slut med alt den skæg og ballade

for ham der Ib Juul, han sku´ ha´et par flade

han har lukket vores skole

det da synd for lille Ole…«

Grisesti i haven

Herlev blev en selvstændig kommune i 1909, da man brød ud af Gladsaxe og gerne ville beholde det landlige præg, som det fremgår af en sangtekst til Ungdomsforeningens Skovtur i 1920:

»En Grisesti hver Villahaves Pragt er

der holdes Svin selv paa den mindste Plet 

Men i hvert andet hus der bor en Slagter

saa kan enhver nok begribe det«

I samme sang er der også nævnt byudvikling, da der både synges om elektrisk lys og gas på kroen, og så er der en beskrivelse noget, der går igen den dag i dag: ænder og gadekær.

Selskabssangen sluttes af med en hilsen til fremtiden, for eksempel til en sangaften i februar 2025. Her synges der om de unge i Herlev anno 1920:

»I dens Hænder Byens Fremtid ligger

de skal nok ordne alt paa bedre Sæt

for Byens Fremtid er jo ganske sikker

skønt det er svært nok at begribe det.« 

Til sangaften vil hver sang vil blive præsenteret med en kort fortælling, hvor man får et indblik i sangens baggrund og dens forbindelse til Herlev.

Britta Theodorsen vil sørge for akkompagnement, mens Jørgen Mulbjerg og Arne Jacobsen vil synge for. Arrangementet, som er støttet af Herlev Bankoforening, er gratis og åbent for alle uanset sangstemme.

LÆS OGSÅ: Borgmester og udvikler: Sådan skal der fremover bygges i Herlev