Efter borgmestermøde om Ring 4 Nord: Nej til flere bilspor, ja til bedre kollektiv transport

Borgmestrene langs en mulig hurtigbus-linje fra Ishøj til Lyngby Station (BRT) siger nej til flere bilspor på Ring 4, men ja til en bedre kollektiv transport og gerne i form af en BRT-linje, såfremt man kan blive enig med transportministeren og forligskredsen bag Infrastrukturaftale 2021-2o35 (som blandt andet omhandler en udvidelse af Ring 4 Nord) om finansieringen.

Det er ifølge Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), overordnet budskabet i et fælles brev til transportministeren, som borgmestrene i Gladsaxe, Ishøj, Høje-Taastrup, Albertslund, Ballerup, Furesø Kommune, Lyngby-Taarbæk og Herlev kommuner er i gang med at skrive på baggrund af et møde torsdag.

Mødet blev sat i stand af Herlevs borgmester, efter han blev opmærksom på, at Transportministeriet 19. december pludselig og ifølge borgmesteren uden dialog med kommunerne havde udsendt et lovforslag med høringsfrist 30. januar til en udvidelse af Ring 4 Nord med op til to spor hver vej, hvoraf det ene spor kunne blive til de nævnte BRT-busser, altså i alt seks spor.

Ifølge Marco Damgaards udtalelse i Herlev Bladet kom det som et lyn fra en klar himmel, fordi man netop ikke havde fundet af en løsning på spørgsmålet om finansieringen af en BRT-linjen.

Ikke enige

Efterfølgende er der blevet holdt et borgermøde, hvor de berørte borgmestre og borgere åbent har luftet deres modstand mod en vejudvidelse til seks spor. Derudover har transportminister Thomas Danielsen (V) sendt et brev til alle borgmestre, hvori han beder dem svare på, om de vil have, at BRT 400S-busbaner etableres samtidig med vejudvidelsen af Ring 4 Nord på den tre kilometer lange strækning mellem Klausdalsbrovej og Hillerødmotorvejen. Og hvis ikke begrunde hvorfor.

vi håber på en farbar vej, for hvis vi er flere kommuner, der gerne vil have sådan en BRT-løsning, så kan det godt være, ministeren siger nej, men han bliver nødt til, hvis vi skal gøre noget på strækningen, at indgå i en forhandling

Siden 2023 har kommunerne på den ene side og ministerier og folketingsudvalg på den anden ikke kunne blive enige om finansieringen af en BRT, idet staten finansierer halvdelen, og kommunerne gerne vil finansiere den anden halvdel, men kun såfremt der kan optages lån, at det kan gøre uden om kommunernes anlægsloft og at risikoen kan deles med staten. Noget transportministeren tidligere har afslået.

Efter kommunalvalget sidste år er der kommet flere nye borgmestre, så måske derfor har transportministeren spurgt kommunerne igen.

Opfordring til Venstre Herlev

Er der ikke en sandsynlighed for, at en vejudvidelse med en BRT-linje ikke bliver til noget?

»Det kan man frygte, men vi håber på en farbar vej, for hvis vi er flere kommuner, der gerne vil have sådan en BRT-løsning, så kan det godt være, ministeren siger nej, men han bliver nødt til, hvis vi skal gøre noget på strækningen, at indgå i en forhandling. Det er jo ham, der beder om et svar, og så synes jeg også, det er vigtigt, at det er os, der er tættest på borgerne, og som skal være med til at finansiere, der kan være med til at have indflydelse,« vurderer Marco Damgaard (S).

Han kender udmærket historikken og undrer sig derfor også over transportministerens spørgsmål.

»Vi har aldrig været enige om en vejudvidelse til flere bilspor, men vi har altid været enige om en BRT og en bedre kollektiv transport, og hvis jeg skal være meget direkte, så kan jeg godt tænke, om det er transportministeren fra Venstre og hans måde at få skubbet flere bilspor ind i det her på. Om det er hans måde at gennemtvinge, at enten kommer der en vejudvidelse til flere biler, eller også bliver forslaget lagt i graven,« spørger Marco Damgaard (S), der mener, man bør kigge på det omvendt og først tage stilling til BRT-linjen.

Derfor opfordrer han også Venstre i Herlev til at få en klar melding fra ministeren i forhold til, hvad han vil.

Artiklen fortsætter under illustrationen.

Venstre vil ikke have flere biler

Kim Kristensen, der selv stillede op til kommunalvalget for Venstre, og selv bor ved siden af Ring 4, hvor han har været en aktiv modstander af en vejudvidelse, kan ikke følge Herlev-borgmesterens opfordring.

»Borgmesteren tager fejl, når han siger, at Venstres transportminister vil have projektet. Han har netop sendt et brev ud for at høre, hvad det er kommunerne vil. Han har ingen aktier i det her, han har overtaget et projekt og kan derfor ikke lade være med at fremstille et lovforslag, da det er en del af den forligsaftale, der ligger (Infrastrukturaftalen, red.),« påpeger han og henviser til, at det er forligskredsen, altså de forskellige partier i Folketinget, der vil have udvidelsen.

Borgmesteren tager fejl, når han siger, at Venstres transportminister vil have projektet. Han har netop sendt et brev ud for at høre, hvad det er kommunerne vil. Han har ingen aktier i det her

I stedet mener han, at transportministeren har været meget klar i mælet ved at efterlyse en udmelding fra borgmestrene, før man vedtager en vejudvidelse, hvor skrækscenariet ifølge ham kan blive en udvidelse til seks spor, fordi man efterfølgende dropper BRT-linjen.

I det hele taget er han imod en BRT-linje, fordi han ikke mener, der er et behov.

»Vi skal ikke stå i vejen for at fremme den kollektive trafik, men det skal give mening, og det giver ikke gevinst at indgå i en BRT-løsnning,« siger han, der hellere ser en vejudvidelse med et spor i hver retning prioriteret til en almindelig busbane.

Ekstraspor til almindelige busser

Det kunne minde ret meget om det, som Herlevs borgmester taler for, og som der står i Herlev Kommunes høringssvar til lovforslaget om en vejudvidelse på Ring 4 Nord. Et høringssvar, som Miljø-, Klima- og Teknikudvalget skal tage stilling til i næste uge. Men det er ikke helt det samme, anfører Kim Kristensen, for han ser hellere, at de ekstra busbaner kun bliver for 'almindelige busser' og ikke til BRT-busser.

»En BRT er med perroner og station og alt muligt på vejen,« understreger han og uddyber, at det infrastrukturmæssigt og økonomisk bliver en større affære.

Da høringssvaret til Transportministeriets lovforslag ikke kan nå at komme i kommunalbestyrelsen inden fristen 30. januar, har førnævnte udvalg fået mandat til at beslutte det. Derfor vil Venstre Herlev ved samme lejlighed også foreslå et ændringsforslag med deres eget høringssvar, fortæller Kim Kristensen, der tilføjer, at Venstre lørdag har hovedbestyrelsesmøde, hvor man også vil forsøge at tage sagen op over for transportministeren.

LÆS MERE: Én ting har delt vandene i spørgsmålet om hurtigbusser på Ring 4

Så ifølge dig har transportministeren bare gjort det, han skulle, men der har jo været kritik af, at lovforslaget til en vejudvidelse kom så hurtigt lige før jul uden en drøftelse med kommunerne. Kunne han ikke have afsat mere tid, før han fremsatte det?

»Der er god grund til, at nogen kan tænke i at lave en høringsperiode frem til 5. december (for miljøkonsekvensrapporten til en udvidelse af Ring 4 Nord og BRT, red.) og ganske få dage efter fremsætte et lovforslag. Det kan godt lyde lidt som om, at alle de høringssvar, der er kommet, har man ikke haft tid til at læse igennem, før lovforslaget kom. Men jeg synes til gengæld, at han (ministeren, red.)  har gjort det fornuftigt i forhold til at spørge kommunerne, om de vil have en BRT eller ej,« fastholder Kim Kristensen, der efter høringsfristen 30. januar gerne ser, at lovforslaget trækkes tilbage med henblik på en ny bearbejdning, så alle kan se sig selv i det.