Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Efter dårlige trivselsmålinger: Ny plan for Herlevs skoler

En enig kommunalbestyrelse har godkendt en ny udviklingsplan for folkeskolerne i Herlev, der blandt andet har fokus på at skabe mere trivsel blandt skolebørnene. Det fortæller Marco Damgaard (S).

En enig en kommunalbestyrelse har vedtaget en ny udviklingsplan for folkeskolerne i Herlev, der blandt andet har et stort fokus på skolebørns trivsel. 

Det fortæller børne- og uddannelsesformand i Herlev Kommune Marco Damgaard (S). 

»Det, der fylder mere i den her udviklingsplan end tidligere, det er børnenes trivsel,« siger han og uddyber: 

 »Det hænger også sammen med de trivselsmålinger, vi har haft her i Herlev på det seneste, hvor trivslen ikke har set for godt ud,« siger han. 

Det, der fylder mere i den her udviklingsplan end tidligere, det er børnenes trivsel

De omtalte trivselsmålinger viste, at trivslen blandt folkeskoleelever i Herlev, var lavere end landsgennemsnittet. Derfor skal den nye udviklingsplan være med til at sætte et større fokus på arbejdet med at skabe bedre trivsel. 

»Det bliver de enkelte skoler og hele skolevæsnet, som skal arbejde med trivsel (…). Vi sætter nogle rammer og nogle vilkår, og så skal det jo være dem, som er tættest på, der skal finde ud af, hvad de bedste handlemuligheder og løsninger er. Så det kommer vi til at følge op på,« siger børne- og uddannelsesformanden.

Læs også: Rektor i Herlev om tilbagerulning af elevfordelingsaftale: “Jeg synes, det er ærgerligt”

Kommer den her udviklingsplan ikke lidt for sent i forhold til at sikre en bedre trivsel i folkeskolerne?

»Jo, det kan man måske godt sige. Men samtidig vil jeg også sige, at den kommer på det tidspunkt, den skal komme, fordi processen omkring at få den lavet har været så vigtig,« siger han. 

Gennemarbejdet process

Marco Damgaard fortæller, at den nye udviklingsplan har været længe undervejs, fordi kommunalbestyrelsen denne gang har valgt at inddrage blandt andet forældre, elever, lærere og skoleledere. 

»Vores erfaringer er ret klare og tydelige på, at hvis vi sætter en retning og sætter nogle mål, så bliver vi nødt til at have alle dem, som er en del af folkeskolerne, med på at sige, hvad er det, der er målet, og hvordan får vi skabt en god skole for børnene,« siger han. 

Hvis jeg skal være ærlig så har vi tidligere fra politisk hånd været for hurtige til bare selv at sætte målene

Børne- og uddannelsesformanden lægger heller ikke skjul på, at den nye udviklingsplan er den mest gennemarbejdede og inddragende udviklingsplan, som kommunalbestyrelsen nogensinde har lavet. 

Læs også: Forlænger delvis lukning af Mileparken-kryds

»Hvis jeg skal være ærlig, så har vi tidligere fra politisk hånd været for hurtige til bare selv at sætte målene og lave retning og sige, ’så er det det, vi gør’,« siger han og tilføjer:

»Men hvis det skal vise virkeligheden, så er det jo alle dem, som er i folkeskolen til hverdag (børn, forældre, medarbejdere, osv.), de skal jo være med på den her retning. Det er derfor, at den her inddragelsesproces har været så vigtigt,« siger han. 

Andre fokuspunkter

Udover børns trivsel er der også en række andre fokuspunkter i den nye udviklingsplan, som forældre, skolerne og eleverne, har været med til at pege på.

Blandet andet er et godt læringsmiljø, inklusion og større indfyldelse fra børn og unge på skolerne og i undervisningen nogle af udviklingens planens andre fokuspunkter. 

Derudover har medarbejderne fået sit eget fokusområde med henblik på at skabe de rigtige rammer, så medarbejderne har de bedste forudsætninger for at skabe god læring og trivsel for skoleeleverne i Herlev.

Læs også: Tiltale: Snød mor og hustru til at afskrive sit eget barn

Ifølge Marco Damgaard vil den nye udviklingsplan for folkeskolerne I Herlev træde i kraft 1. januar 2023. 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!