Efter drukneulykke i mosen: Er helårsgræsning en god idé eller ej?

I februar gik to Galloway-okser gennem isen i Fedtmosefolden i det nordlige Herlev og druknede. Efterfølgende er det blevet debatteret, blandt andet i Herlev Bladet, om helårsgræssende dyr, som de to okser var, er en god idé. Herlev Bladet har spurgt to, som netop gør hver sit. Ejner K. Holst, formand for Hjortespring Naturplejeforening, hvis kvæg græsser fra maj til november, og Christina Keppie, forpagter af Lindholm- og Convatecfolden for Herlev Kommune, hvis dyr går ude hele året, men tilskudsfodres primært på hendes egne arealer. Det skal bemærkes, at begge intet har med de to druknede okser at gøre, da Fedtmosefolden er forpagtet af Grantoftegaard.

Hvad er fordelene ved helårsgræsning?

»Du får en effekt ved, at dyr ikke græsser i bund om sommeren og kommer til at æde blomster og de mere sjældne arter. Tanken bag helårsgræsning med færre dyr, er at arealet kan give nok føde hele året.« forklarer Christina Keppie.

jeg synes, vi skylder dyrene at give dem mulighed for så naturlig en adfærd som muligt

Hun mener, at man ved helårsgræsning, hvis man gør det rigtigt, både kan få en høj biodiversitet og sikre, at dyrene har det godt. Sidstnævnte er sådan set ikke et valg, påpeger hun, da man altid skal leve op til Dyrevelfærdsloven og Bekendtgørelsen om udegående dyr og sørge for, at alle dyrene er ved godt huld (har en sund krop, red.), har tilstrækkeligt med føde, tørt strøet leje og behandles ved eventuel sygdom.

»Dyrene har det jo bedst, når de selv kan gå frit ud og ind. Jeg synes, vi skylder dyrene at give dem mulighed for så naturlig en adfærd som muligt. Herhjemme har man traditionelt haft naturpleje med kødkvæg med intensiv græsning fra maj til oktober og stald om vinteren, og det synes jeg ikke er en god løsning« påpeger hun.

Alternativt til traditionel sommergræsning kan man have en lavere belægning af dyr og forlænge sæson fra marts til november, så får man også øget biodiversiteten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kan godt begge dele

Hvordan vil du gardere dig mod de ulemper, som helårsgræsning kan have som for eksempel, at dyr bevæger sig ud på isen og drukner?

»Det kom også bag på mig for 20 år siden, at dyr kan finde på at gå ud på isen, da jeg havde får, der gjorde det. Den risiko er der, hvis der kommer hård frost. Dyr er fødesøgende og nysgerrige og kan ikke kognitivt regne ud, at isen ikke kan bære. Derfor hegnede jeg min sø fra, og så har jeg ventet med at lukke mine dyr ud i det område, indtil forholdene var til det,« forklarer Christina Keppie.

En anden udfordring ved helårsgræsning, som ifølge hende også kan imødegås ved at tage sine forholdsregler, er mængden af føde, hvor kvæg udfordres før hestene.

Det kom også bag på mig for 20 år siden, at dyr kan finde på at gå ud på isen, da jeg havde får, der gjorde det

»På landsplan kan vi se, at der af og til er indskrevet i græsningskontrakten med kommunerne, at man kun må tilskudsfodre under ekstreme vejrforhold. Men ifølge Dyrevelfærdsloven skal man tilskudsfodre allerede når, og hvis fødegrundlaget ikke er rigeligt og lettilgængeligt i forhold til dyrene. I biologernes egne vejledninger omkring biodiversitet ønsker man ikke at tilføre næringsstoffer til området via tilskudsfodring. De skriver, at det alligevel kan klares ved, at man høster hø på arealerne og giver til dyrene under perioder, hvor der ikke er føde nok for eksempel ved sne, frost, tørke og sidst på vinteren,« pointerer hun, der altså vil mene, at man både kan opretholde en god dyrevelfærd og en høj biodiversitet ved helårsgræsning eller ved en forlænget, men ekstensiv græsning.

LÆS OGSÅ: Læs hvad politikerne vil med Herlevs udvikling de næste fire år

Flere hensyn

Modsat Christina Keppie taler Ejner K. Holst for naturpleje og græsning i perioden maj til november. Dels fordi han mener, at helårsgræsning kan give nogle dyreetiske udfordringer, som det allerede er nævnt, men også fordi naturpleje for ham ikke kun handler om at skabe en høj biodiversitet.

»I vores forening har vi mange regnskaber. Der er biodiversitet, naturpleje, fællesskab og en økonomi, vi synes, vi kan være bekendt. For eksempel samarbejder vi med Center for Autisme, og det kan vi gøre, fordi vi bruger dyrene og området til flere ting,« forklarer han, hvis forening pt. består af 68 husstande, som råder over 15 kvæg.

vores dyr er opdrættet til at komme, hvis du kalder på dem, og det kan man ikke gøre i mørke

Ifølge formanden prioriterer de som en frivillig forening at tilse dyrene hver dag.

»Vi vil gerne have, at man besøger dyrene hver dag, rører ved dem og ser dem. Derfor ville vi også opdage med det samme, hvis der manglede et dyr. Man kan sige, at vores dyr er opdrættet til at komme, hvis du kalder på dem, og det kan man ikke gøre i mørke,« påpeger han og fortæller, at hver børnefamilie for eksempel får en kop tørrede rugpiller, når de skal have dyrene til at komme.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ikke modstander af helårsgræsning

»Man er også nødt til at tage kikkerten for begge øjne. Så kan det godt være, vi måske når 80 procent af det, som en helårsgræsning når. Til gengæld vægter vi dyrevelfærd højt. Jeg har det lidt stramt med, når man værktøjsgør dyrene ud fra en menneskeskabt idé om, hvordan biodiversitet skal være. Hvis jeg kan leve med, at vi kun når 80 procent, men er uden dyreetiske udfordringer, så synes jeg, det er værd at tage med,« understreger Ejner K. Holst og kalder foreningens tilgang mere holistisk.

LÆS OGSÅ: Underskriftsindsamling for bedre busbetjening er slut

»Vi er ikke modstandere af 'rewilding' (fx helårsgræsning, red.), men man kan godt nå flere forskellige ting på samme tid. Så er man bare nødt til at sige, at så når man ikke 100 procent på alting, men kan nå 80 på det ene og 80 på det andet, og det er mere end 100,« lyder det fra formanden.

Både i Christina Keppies tilfælde og i naturplejeforeningens er det i øvrigt almindelig praksis, at nogle af dyrene bliver slagtet, efter de har naturplejet i noget tid.

FAKTA: Rewilding

• En naturforvaltningsmetode, hvor man giver naturen mere plads til at udvikle sig på egne præmisser med minimal menneskelig indgriben.
• Det kan blandt andet ske ved at genindføre store dyr som bison, heste eller kvæg, der skaber naturlige processer som græsning, variation i landskabet og større biodiversitet.
• Målet er at genskabe mere selvregulerende og vilde økosysteme.
• I mange naturprojekter bruges helårsgræsning som en praktisk metode til rewilding.

Kilde: WWF