Selvom Herlev Kommune har ændret på datoen for Idrætsfesten og kriterierne for, hvem der skal med, var meget stadig ved det gamle, da Idrætsfesten torsdag løb af stablen i Herlev Medborgerhus.
Dagens afsløring var traditionen tro vel nok, hvem der skulle anerkendes som den bedste idrætsleder i kommunen.
LÆS OGSÅ: Legendarisk Herlevløber er død
I år tilfaldt prisen – og æren en noget overrasket Peter Dall, der tidligere i år sagde farvel til formandsposten i Herlev Løbe- og Atletikklub efter 13 år. Desuden har han en 40 år lang karriere som aktiv løber.
“Jeg vidste det ikke«, sagde den 57-årige løber, efter han havde besteget scenen.
En eventyrlig slædetur
Forinden blev de fremmødte idrætsfolk også hædret med en unik Go Herlev-sportstaske og masser af klapsalver for deres præstationer i 2018.
Der var også inspirerende underholdning ved Christian Liebergren, som blandt andet fortalte om sin tid hos Siriuspatruljen på Grønland, mens Ricky’s Køkken sørgede for det kulinariske indslag.
Læs mere i Herlev Bladet næste uge.
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks