Efter stormøde: Mangler én ting før lancering af historisk skoleplan

Bedre trivsel, højere faglighed, fastholdelse og rekruttering af flere lærere og pædagoger og generelt set en bedre almen folkeskole, hvor elever og ansatte har lyst til at blive frem for at flytte.

Det er de overordnede visioner for den nye skolestruktur, som skal forøge Herlevs nuværende tre folkeskoler til fem efter sommerferien. På et såkaldt 'visionsmøde' i denne uge på Gammelgaard mødtes en masse 'skolefolk' deriblandt skolebestyrelser, skoleledere og lokale MED-udvalg med de faglige organisationer (HL, BUPL og FOA), borgmesteren og Skole- og Uddannelsesudvalget for at forventningsafstemme og finde ud af, hvordan man så får omsat visionerne til virkelighed.

Særligt én ting kunne politikerne udlede efter tre timers luftig snak i plenum om to-lærerordninger, pædagogers vigtige rolle, co-teaching, skoledistrikter, klassekvotienter og selvfølgelig finansiering.

LÆS OGSÅ: Regnvandsprojekt forventes at koste 100 mio. kr. mere

Mere tid

»Vi skal sætte de overordnede rammer og mål, men også give plads til udvikling,« opsummerede formand for Skole- og Uddannelsesudvalget, Lars Mann (S), i slutningen af mødet og understregede, at man fra politisk side ikke måtte forcere processen, som først lige er begyndt.

»Vi skal give jer arbejdsro, for der er en hel masse på bedding,« lød det også fra Betina Skovby (SF) fra udvalget, mens Stefan Rundstrøm (EL) var inde på, at der er en forhåbning om, at den ændrede skolestruktur vil give fremskridt, men der er ingen forventning om, at det vil ske om et år.

At der skal sættes tid af var også Hanne Bjørn (LA) enig i. Specielt taget i betragtning det efterslæb, der har været, og som gør, at folkeskolen i dag ikke pr. automatik er førstevalg alle steder, når forældre skal vælge skole for deres børn.

Vi har brugt den første valgperiode i kommunalbestyrelsen på at gøre folkeskolen til en kampplads, nu skal vi give tid

»Vi har brugt den første valgperiode i kommunalbestyrelsen på at gøre folkeskolen til en kampplads, nu skal vi give tid,« pointerede hun , der som de andre politikere ikke lagde skjul på, at folkeskoleområdet i Herlev ikke har fungeret optimalt, hvilket blandt andet var derfor hun selv tog sine børn ud og sendte dem i privatskole.

»Vi har svigtet folkeskolen gennem mange år, men nu er det vigtigt, at vi kan skabe et arbejdsmiljø, så lærere og pædagoger har lyst til at blive der, og så vores børn kan komme ud af folkeskolen som hele mennesker,« tilføjede Betina Skovby (SF).

Artiklen fortsætter under billedet.

Ingen fremmødte elever

Det lange møde bød også på en runde, hvor hver skole fortalte, hvilke positive initiativer man allerede havde sat gang i. I det hele taget var der stor enighed om kursen og forholdsvist få kritiske røster fra de fremmødte. Kun lidt snak om, hvorvidt de fem skoler, der nu skal brandes som forskellige selvstændige enheder, vil gå ud over sammenhængskraften på skoleområdet og øge uligheden. Dertil en kort berøring med, om man skal samle skoledistrikterne til ét stort for at undgå, at nogle klasser på nogle skoler får for mange elever. Til det blev nævnt, at når der kommer en ny skole i Marielundkvarteret i Herlev Syd, så kan den måske lette for noget af presset.

LÆS MERE: Budgetaftalen - enighed om at styrke folkeskolerne

Det virkede som om, der var få forældre til stede, og selvom der var inviteret elever, var ingen dukket op. Måske det kunne have tilført noget mere til et møde, som udadtil mest af alt handlede om at vise kommunens og politikernes opbakning til de folk ude på skolerne, som nu for alvor skal i gang med det store arbejde, der ligger i at implementere den nye skolestruktur.

FAKTA: Penge til skoleområdet

• Bedre normeringer gennem to-lærerordninger i dansk og matematik på alle klassetrin (12,0 mio. kr.).
• Kompetenceudvikling af personalet (1,5 mio. kr.).
• Ansættelse af skolesocialrådgivere (1,5 mio. kr.).
• Styrkelse af SFO- og klubtilbud med flere voksne omkring børnene (6,0 mio. kr.).

Kilde: Budgetaftalen 2026, Herlev Kommune