Efter tv-dokumentar: Partier vil sætte fokus på ufrivilligt skolefravær, men uenige om hvordan

Tv-dokumentaren 'Skolens tabte børn' om ufrivilligt skolefravær, der resultater i en forældre-kamp om at få tabt arbejdsfortjeneste, har høstet stor opmærksomhed over hele landet. Således også på kommunalbestyrelsesmødet denne uge i Herlev, hvor SF og Liberal Alliance var gået sammen om et forslag med det formål at få en samlet kommunalbestyrelse til at sende et signal til Herlevs skoleledelser om 'at lytte til lærere og forældre ved første bekymringshenvendelse og istandsætte indsatser i samarbejde med PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)'. Noget både Betina Skovby (SF) og Hanne Bjørn (LA) ikke mener er sket i tilstrækkeligt omfang tidligere.

Men deres forslag blev forkastet til fordel for et ændringsforslag fra Socialdemokratiet, hvor 14 (S, K og EL) ud af 18 stemte for, at man i stedet for at sende et signal overførte sagen til videre drøftelse i Børne- og Uddannelsesudvalget og Familie- og Forebyggelsesudvalget.

Selvfølgelig skal det også diskuteres i udvalgene bagefter, men jeg forstår ikke, at vi ikke kan sende en samlet udtalelse

»Vi kan sende nok så mange signaler, men skoleledelserne kan ikke gøre noget, hvis vi ikke har ændret på rammerne. Derfor giver det ingen mening at sende et signal nu,« lød det fra borgmester Marco Damgaard (S), der ellers var enig i, at problematikken skulle tages op og også bliver det i kraft af den netop indgåede budgetaftale.

»I rammer målskiven på en national problemstilling. Jeg har også set dokumentaren, som bare bekræfter det, man ved, når man har arbejdet i systemet i mange år som jeg. Systemet er ikke fuldstændig ødelagt, men tæt på, fordi vi har skabt et system, hvor du skal enormt meget igennem for at få hjælp,« sagde han, der omvendt var glad for, at en samlet kommunalbestyrelse med budgetaftalen har sat flere penge af til bedre sagsbehandling, til ansættelse af socialrådgivere på skolerne, til lærere og pædagoger og til mere ledelse tæt på.

Ikke flertal for udtalelse

Både konservative og Enhedslisten bakkede Socialdemokratiet op. Konservative fordi det ifølge Henrik Hilleberg ville være en falliterklæring, hvis kommunalbestyrelsen skal til at sende udtalelser til kommunalt ansatte om en given sag i stedet for at tage sagen op i de dertil egnede politiske fora. Enhedslisten fordi man var bange for, at en udtalelse kunne ligne et 'quickfix' uden effekt. I stedet burde man ifølge Ibrahim Benli behandle det på et oplyst grundlag, hvor alle samfundsmæssige aspekter kunne inddrages.

I sidste måned var det syv procent, der blev udredt til tiden, fordi vi i kommunerne ikke gør vores arbejde godt nok

Enigheden om, at der skal gøres noget, men uenigheden om hvordan, ærgrede forslagsstillerne.

»Vi beder jer jo bare om at sende et signal, som lægger sig op ad budgetaftalen og et signal, som vi synes er vigtigt at sende. Jeg er enig i, at systemet er sygt (...). Selvfølgelig skal det også diskuteres i udvalgene bagefter, men jeg forstår ikke, at vi ikke kan sende en samlet udtalelse. Skolen er for os skolens ledelse, og de skal lytte til deres lærere og pædagoger, når de ser noget mistænkeligt,« lød det fra Betina Skovby, der fik opbakning fra Hanne Bjørn, som understregede, at det var vigtigt, der blev sendt et signal nu frem for at vente til udvalgsarbejdet.

Ændringsforslag frem for kompromis

Også Arly Eskildsen kom på banen og kaldte ændringsforslaget for et 'afværgeforslag', hvorfor han opfordrede de andre partier til et kompromis, hvor SF og Liberal Alliance skrev ind i deres oprindelige forslag, at der skal arbejdes videre med problemstillingen i udvalgene samt i 'Sammen om skolen', Skolerådet med videre. Noget Deniz Kücükavci fra Moderaterne bakkede op. Lige lidt hjalp det dog. De andre partier ville have mere handling og færre ord, lod de det forstå.

LÆS OGSÅ: Kommune kommer kolonihaveforening imøde i strid om skel

»Lige nu bliver børne- og ungepsykiatrien hevet midt over. I sidste måned var der 700 henvendelser på en måned, og der er 500 børn hver eneste måned, som står på en venteliste til børne og ungepsykiatrien. I sidste måned var det syv procent, der blev udredt til tiden, fordi vi i kommunerne ikke gør vores arbejde godt nok. Det skal i udvalg, fordi det kræver noget meget mere end bare et signal,« lød det fra Dorthe Vilhelmsen, der også sidder i Social- og psykiatriudvalget i Region Hovedstaden for konservative og selv har haft lignende problemer tæt ind på livet.

»Det var ikke så meget skolen og lederen i min sag, de gjorde alt, hvad de kunne. Problemet var forvaltningen, der ikke lyttede til fagpersonerne omkring mit barn. Det skal vi have kigget på. Der skal lyttes til dem, der kender barnet,« påpegede hun, og således blev der lyttet og handlet på SF's og Liberal Alliances forslag, om end det ikke mundede ud med det resultat, som forslagsstillerne i første omgang havde tænkt sig.

FAKTA: Sygefravær pr. skoleår på Herlevs folkeskoler

2014/2015: 2,7 procent (Region H: 3,1)

2015/2016: 2,8 (3,2)

2016/2017: 2,2 (3,1)

2017/2018: 3,2 (3,2)

2018/2019: 3,0 (3,1)

2019/2020: 2,6 (2,9)

2020/2021: 3,6 (3,0)

2021/2022: 5,6 (5,2)

2022/2023: 4,8 (4,3)

2023/2024: 4,2 (4,2)

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet